Iagttagelseshjemmet Højbjerggaard – et fristed for udsatte piger i Herlev

Da Højbjerggaard slog dørene op den 8. september 1916, blev Herlev hjemsted for en institution, der i mange år kom til at spille en vigtig rolle i den danske børneforsorg. Bag de fredelige omgivelser gemte sig historier om piger, som havde brug for tryghed, omsorg og en ny begyndelse.

I dag kender de færreste til Højbjerggaards historie, men institutionen er et vigtigt kapitel i fortællingen om Herlevs udvikling og om det danske sociale arbejde i første halvdel af 1900-tallet.

Et led i den danske børneforsorg

Højbjerggaard blev oprettet af Kristelig Forening for Børneforsorg, en landsdækkende organisation, der siden 1892 havde arbejdet med at hjælpe udsatte børn og unge. Foreningen blev oprindeligt stiftet under navnet Kristelig Forening for vildfarende Børns Redning, hvilket afspejler tidens syn på børn, der var kommet på kant med samfundets normer.

Institutionens opgave var ikke blot at give pigerne kost og logi. De blev observeret over en periode, så myndighederne kunne vurdere deres behov og beslutte, om de skulle vende hjem, anbringes i plejefamilie eller fortsætte på en anden institution.

Hvad var et iagttagelseshjem?

Et iagttagelseshjem var datidens udredningsinstitution.

Her blev børn og unge vurderet af forstandere, lærere og læger, som observerede deres trivsel, adfærd, skolekundskaber og sociale forhold. Formålet var at skabe et grundlag for de sociale myndigheders beslutninger.

I begyndelsen af 1900-tallet var denne type institutioner en vigtig del af det danske børneværn, længe før der fandtes moderne familieafdelinger og PPR.

Livet på Højbjerggaard

Højbjerggaard fungerede gennem mange år som pigehjem.

En personlig beretning fra entertaineren Johnny Reimar fortæller, at hans forældre i en periode var forstandere på hjemmet, hvor omkring 50 piger boede. Han beskriver stedet som et godt og trygt hjem, hvor mange piger fik en bedre opvækst, end de ellers ville have haft. Selvom oplevelsen er personlig, giver den et sjældent indblik i dagligdagen på institutionen.

Fra pigehjem til undervisningscenter

Efter mere end 60 års historie ændrede Højbjerggaard karakter.

Den 25. oktober 1977 købte Herlev Kommune ejendommen. Herefter blev bygningen ombygget til voksenundervisningscenter og senere ungdomsskole. Dermed fortsatte stedet med at være et sted for læring og udvikling – blot for en helt anden målgruppe.

En næsten glemt del af Herlevs historie

Højbjerggaard minder om en tid, hvor børneforsorgen fungerede på helt andre vilkår end i dag. Institutionen var en del af et landsdækkende netværk af børnehjem, observationshjem og opdragelsesanstalter, som gennem mange år satte deres præg på tusindvis af børns liv.

Selvom bygningen har fået nye funktioner, er historien om Højbjerggaard stadig en vigtig del af Herlevs kulturarv.

Johnny Reimar udtaler: Det var et vidunderligt sted, mine søstre og jeg boede der i mange år, og havde en dejlig barndom.Vores forældre var forstandere der, for ca 50 piger som var anbragt af børneværnet! De fleste fik et trygt hjem her! Men store 🏠 får altid rygter! Højbjerggård hed det😍❤️