Herlev Posthus
Herlev havde haft postbetjening siden 1858, hvor der blev oprettet et brevsamlingssted. I 1916 blev dette omdannet til en postekspedition. Først i 1948 fik Herlev et egentligt postkontor med egen postmester. Indtil da havde stationsforstanderen ved Herlev Station fungeret som postinspektør. Postkontoret blev indrettet i en tidligere flygtningebarak på Herlev Bygade 12 (det nuværende Herlev Torv), inden det den 22. marts 1954 flyttede til den nyopførte bygning på Herlev Ringvej 4.
Allerede i 1936 skete en vigtig administrativ ændring, da den del af Brønshøjs postdistrikt, som lå uden for Københavns Kommune, blev overført til Herlev. Herlev Avis beskrev ændringen den 5. april 1936 under overskriften “Postdistrikt udskilles fra Brønshøj”.
Fra 1948 til 1954 havde postkontoret til huse i den karakteristiske røde træbarak på Herlev Torv (omtalt både som nr. 8 og nr. 12) beliggende i en tidligereflygtningebarak som var opsat foran Enggården.
I takt med Herlevs kraftige vækst voksede også postvæsenet. Allerede i 1953 var personalet oppe på næsten 30 medarbejdere, og lokalerne var blevet for små.

Da bygningen stod helt færdigt i Juni 1954, blev den indrettet som både posthus og kommunekontor. Dengang var Herlev en kommune i hastig vækst, og de to offentlige funktioner delte derfor adresse i en årrække. I 1971 flyttede kommunekontoret til det nye rådhus, hvorefter bygningen udelukkende fungerede som posthus frem til nedrivningen. Adressen var: Herlev Ringvej 4. Flere registreringer bruger stadig den gamle adresse Ringvej B 3, mens nyere registreringer anvender Herlev Ringvej 4. Det dokumenterer, at adressen blev ændret på et tidspunkt. At den røde træbarak fungerede som posthus, ses tydeligt på samtidige fotografier, hvor postskiltet stadig hænger på huset. Billederne dokumenterer den korte, men vigtige periode fra 1948 til flytningen til Ringvej den 22. marts 1954.



Opførelsen af posthuset var en del af den store modernisering af Herlev i 1950’erne. Sammen med nye skoler og det daværende rådhus markerede bygningen overgangen fra landsby til moderne forstad.









Postkontoret lå til højre for hovedindgangen, mens Herlev Kommunes administration havde lokaler til venstre. Da kommunen rykkede ud, flyttede postkontoret ind til lokalerne på venstre side.
Vidste du?
Herlev Posthus blev landskendt den 3. december 1985, da Blekingegadebanden begik det såkaldte kørestolsrøveri ved posthuset.
Da postkontoret flyttede til det nye posthus på Ringvej i 1954, blev den røde barak på Torvet indrettet som børnebibliotek. Arkiv.dk har fotografier af Børnebiblioteket på Herlev Torv fra 1956.
Da posthuset åbnede i 1954, havde Herlev Postkontor næsten 30 ansatte. Allerede året efter blev den gamle røde træbarak på Torvet omdannet til børnebibliotek.
Da Herlevs nye rådhus på Herlev Bygade 90 blev taget i brug den 9. august 1971, flyttede den kommunale administration ud af posthusbygningen på Herlev Ringvej 4, som siden da fungerede udelukkende som posthus.
Posthusgrunden blev senere omdannet til boligbyggeriet Frimærket, som bevidst har fået navn efter posthusets historie.
Tidslinie:
1858 – Herlev får et brevsamlingssted.
1916 – Brevsamlingsstedet bliver til en postekspedition.
1921 – Postmester Scharling Hansen flytter ind i Postmesterens Hus.
1936 – Herlev bliver selvstændigt postdistrikt.
1948 – Postekspeditionen bliver ophøjet til et egentligt postkontor.
1948-1954 Postkontoret i den røde barak på Herlev Torv.
22. marts 1954 – flytning til det nye posthus på Herlev Ringvej 4.
1954-1971 – posthus og kommunal administration under samme tag.
1955 – Den røde barak bliver børnebibliotek.
1967 – Postnummer 2730 indføres.
1969 – Børnebiblioteket flytter til Engskolen.
1971 – Kommunen flytter til det nye rådhus.
2024 – Kommunen flytter til de nye lokaler dels i Dildhaven og dels i det nye Herlev Center.