Herlevs gårde: Historien om landsbyens gårde og deres placeringer

Teksten gennemgår Herlevs gårdes historie efter udskiftningen i slutningen af 1700-tallet, da selveje gjorde det lettere at udstykke og overdrage jord. Den beskriver også udviklingen i navngivning og matrikelnumre samt forskellen mellem gårde, tofter og gadehuse.

Derefter placeres en række gårde i Herlev landsby i forhold til nutidige veje og steder, med oplysninger om flytninger, udstykninger, ekspropriationer og nedbrændinger. Oversigten forbinder de historiske gårde med dagens byrum og kvarterer.

I Herlev Kommune fandtes der i 1682 kun én større landsby, Herlev, som bestod af 17 gårde og udgjorde det klart vigtigste beboede område i sognet. Derudover lå der en herregård, Hjortespring, som med sit tilliggende markerede sig som et andet centralt punkt i området. Kommunen havde også 17 huse, hvoraf 9 lå i Herlev og 8 i Hjortespring. Bortset fra ét havde de ingen jord, og de må derfor overvejende have været knyttet til fæstearbejde, dagleje eller anden form for tjeneste i tilknytning til gårdene og herregården.

Efter udskiftningen i slutningen af 1700-tallet muliggjorde overgangen til selveje, at gårdejerne lettere kunne udstykke jorden og overdrage nye jordlodder ved arv eller salg, herunder til deres børn. Oprindeligt var gårdenes eneste identifikation et nummer, men i 1844 blev de tildelt matrikelnumre. Indtil omkring 1895 blev gårdene ofte omtalt ved fæsterens eller ejerens navn, før det blev påkrævet at anvende gårdnavne. I det følgende omtales gårdene med deres sidst kendte navn.

I Herlev landsby lå mindre huse spredt, hvor husmænd og landarbejdere boede. Hver gård og en del af de mindre huse havde tilknyttet et lille stykke jord kaldet “toften”, hvor man kunne dyrke kål og frugttræer eller lade kalve græsse. De huse, der ikke havde jord, blev kaldt “gadehuse”.

Gårdene i Herlev landsby var placeret som følger inden for de seneste århundreder, efter at udskiftningen fandt sted i slutningen af 1700-tallet. Placeringen af gårdene har dermed dannet grundlag for den senere opdeling og beskrivelse af landsbyen. For at sikre entydighed og gøre det lettere at skelne mellem de enkelte gårde, er de blevet nummereret.

Kagsgården (G01) lå som den første på markerne syd for Frederikssundsvej, når man kom inde fra Husum.

Stationsgården (G02) lå kort før Herlev by, efterfulgt af Toftegård (G03) længere fremme i svinget, hvor Bangs torv er i dag. Denne gård blev eksproprieret, da Frederikssundsvej skulle rettes ud bag om byen.

Enggården (G04) lå på højre hånd efter Toftegård, og ved siden af Herlev torv lå Kilometergården (G05), såkaldt efter 10 kilometerstenen, der stod lige foran. Gården nedbrændte den 22. februar 1936.

Ved Præstebrovej (nu en del af Kobbervej) lå Louiselund (G06), og nordligere ude på markerne lå Nørregård (G07) med aftægtshuset “Nørrebo” tættere på byen.

Højgård (G08) var den næste gård i rækken mod vest og var den oprindelige gård, hvorfra de to foregående var udstykket.

Herefter kom Herlevgård (G09) på hjørnet af Herlev Bygade (dengang Frederikssundsvej) og det, der dengang var Hjortespringvej. Gården havde størsteparten af sine arealer ud mod Hjortespring.

Olesgård (G10) lå på den anden side af Hjortespringvej (nu Herlevgårdsvej), hvor plejehjemmet ligger i dag, og vest for den lå Lindbjerggård (G11).

I 1907 opstod også Herlev Højgård (G12) ved en deling af Lindbjerggård.

Højstensgård (G13), en firelænget gård, lå på det nu åbne areal bagved biblioteket. Efter udskiftningen havde den jorder ud langs Højstensvej (nu Højbjergvej) og engarealer ved Sømosen.

Vestergården (G14) lå for enden af en sidevej til Højstensvej.

Krogården (G15) lå på den anden side af Frederikssundsvej ved siden af gadekæret, hvor Herlevbladet ligger i dag.

Marielyst (G16) lå som den sidste gård i byen nord for vejen og blev senere rykket lidt længere ud mod det sted, hvor gården ligger i dag, overfor Marielundsvej.

Aalebrogården (G17) lå helt ude ved grænsen til Skovlunde, hvor den store Q8 tankstation “Staalen” ligger nu.

Syd for Frederikssundsvej lå Kildegården (G18), der stadig ligger på Smedeholmen i industrikvarteret.

Martinsgård (G19) blev i sin tid udstykket fra denne gård og lå syd for Frederikssundsvej, tættere på byen, hvor der nu er en række forretninger overfor Herlev skole (Ældreboligcenter).

I en periode lå Søtoftegård (G20) helt ude på markerne ved Højergård i Hjortespring, og Hanevadgård (G21) lå efter udskiftningen ude mod Islev syd for byen, hvor krydset mellem Marielundsvej og Mileparken er i dag.

Køllegård (G22) ligger stadigvæk på Hjortespringvej og Lundegård (G23) lå i det nordlige Herlev.

Hammergård (G24) ligger i Hjortespring, nord for Højgård og Herlevgård.

Nygård (G25) ligger nord for Hammergård.

Lille Birkholm (G26) ligger nord for Hammergård med Højergård (G27) til venstre.

I den aller nordligste del ligger Bakkegård (G28), Skinderskovgård (G29), Mosedal Gård (G30), Gammelgård (G31), Møllegård (G32), Kildegård (G33), Holmegård (G34), Klausdal (G35), Syvendehus (G36), Teglværksgård (G37), Lindholm (G38).

Enggården – gården der blev til Herlevs bymidte (G04)
Enggården var gennem flere hundrede år en af Herlevs vigtigste gårde. I dag er den for længst væk, men dens jorder udgør en stor del af det område, hvor Herlev Bymidte ligger. Historien om Enggården er samtidig historien om Herlevs udvikling fra landsby til moderne forstad. Fra krongods til selvejergård Enggården nævnes første gang i..
Herlevgård – en af Herlevs store gårde (G09)
I dag ligger der boliger, butikker og institutioner, hvor Herlevgårds marker engang bredte sig. Men i mange år var Herlevgård en af de største og mest betydningsfulde gårde i den gamle landsby Herlev, og dens historie afspejler den enorme udvikling, som området gennemgik i det 20. århundrede. En stor gård ved landsbyen Herlevgård lå ved..
Herlevs gårde: Historien om landsbyens gårde og deres placeringer
Teksten gennemgår Herlevs gårdes historie efter udskiftningen i slutningen af 1700-tallet, da selveje gjorde det lettere at udstykke og overdrage jord. Den beskriver også udviklingen i navngivning og matrikelnumre samt forskellen mellem gårde, tofter og gadehuse. Derefter placeres en række gårde i Herlev landsby i forhold til nutidige veje og steder, med oplysninger om flytninger,..
Hjortborg Planteskole – et stykke Hjortespring, der forsvandt
På Skinderskovvej 27 lå i årtier Hjortborg Planteskole. For familien Holgersen var stedet både hjem og arbejdsplads, men historien om planteskolen fortæller også om et Hjortespring i forandring – fra gårde, gartnerier og åbne arealer til veje, idrætsanlæg og moderne forstad. Fra gård til planteskole Hjortborg lå på Skinderskovvej 27 i Hjortespring, den nordlige del..
Højgård – en af Herlevs ældste gårde (G08)
Højgård var i flere hundrede år en af de markante gårde i Herlev landsby. Gården lå omtrent dér, hvor Herlev Bio og AKB’s boligbebyggelse ligger i dag, og dens historie kan føres helt tilbage til 1600-tallet. Gennem århundreder var Højgård en vigtig del af landsbyens landbrug, indtil den voksende hovedstad for alvor satte sit præg..
Højstensgård – gården ved Herlev Gadekær (G13)
I dag ligger boligområdet Højbjerg Vænge, villaveje og grønne områder, hvor Højstensgårds marker engang strakte sig. For de fleste er gården for længst glemt, men i første halvdel af 1900-tallet var Højstensgård en markant del af Herlevs gamle landsbymiljø. En gård midt i landsbyen Højstensgård var matrikel 15a, Herlev By og lå centralt placeret ved..
Kagsgård – en af Herlevs ældste slægtsgårde (G01)
Kagsgård, tidligere kendt som Kausholm, var en af de gamle gårde i Herlev og havde gennem næsten 200 år en central rolle i byens landbrugshistorie. Gården menes at være opført omkring 1756, og i 1766 kom den i Andersen-slægtens eje. Familien beholdt gården gennem generationer helt frem til 1949, hvor Herlev Kommune købte den sidste..
Kilometergård – gården ved 10-kilometerstenen (G05)
Kilometergård var en af de markante gårde i det gamle Herlev og lå, hvor Herlev Torv og en del af den moderne bymidte ligger i dag. Gården havde matrikelnummer 8 med flere og fik sit særprægede navn efter den 10-kilometersten, der stod langs Frederikssundsvej umiddelbart uden for gårdens venstre længe. Stenen markerede, at der var..
Køllegård – den glemte firlængede gård ved Hjortespringvej (G22)
Mange herlevborgere kender navnet Køllegårdsvej eller husker Køllegårdskolen, men de færreste ved, at navnet stammer fra en af Hjortesprings største og bedst bevarede gårde. Indtil langt op i det 20. århundrede lå Køllegård som et markant firlænget gårdanlæg ud til Hjortespringvej. I dag er markerne forsvundet, men gården fortæller stadig historien om den tid, hvor..
Lundegård – En af Herlevs glemte gårde (G23)
Lundegård (G23) var en af de gårde, der gennem århundreder var med til at forme Herlev som landsby. I dag er gårdene for længst forsvundet, og kun få spor fortæller historien om det sted, hvor generationer af bønder dyrkede jorden og levede deres liv. Herlev som landsby I flere hundrede år bestod Herlev af en..
Olesgård – en af de gamle gårde i Herlev (G10)
Olesgård lå på hjørnet af det nuværende Herlev Bygade og Herlevgårdsvej, hvor plejehjemmet Herlevgård og omkringliggende boliger ligger i dag. Gården var i mange år en del af det gamle landsbymiljø og lå ved den vestlige indkørsel til Herlev, tæt på landsbyens centrum og Herlev Kirke. Ligesom de øvrige gårde i Herlev var Olesgård gennem..
Stationsgård – gården der gav plads til Herlevs nye centrum (G02)
Stationsgård var en af de mest centralt beliggende gårde i det gamle Herlev. Den lå, hvor Herlev Hovedgade møder Toggangen, tæt ved Herlev Station. I dag er området præget af butikker og byliv, men indtil slutningen af 1920’erne lå her en traditionel bondegård med marker omkring sig. En gård ved stationen Da jernbanen mellem København..
Syvendehus – den gamle gård ved Hjortespring (G36)
Længe før Syvendehus blev navnet på en haveforening, var det navnet på en gammel gård i Hjortespring. Gården var en del af det landbrugslandskab, der fandtes nord for det gamle Herlev, og selv om selve gården for længst er forsvundet, lever navnet videre. I dag kender mange Herlev-borgere Syvendehus fra Haveforeningen Syvendehus ved Gammel Klausdalsbrovej…
Toftegård – en af Herlevs sidste store gårde (G03)
I mere end 150 år var Toftegård en markant del af Herlevs landskab. Gården lå ved Herlev Hovedgade og hørte til blandt sognets større landbrug. Gennem første halvdel af 1900-tallet blev den et symbol på den udvikling, der forvandlede Herlev fra en lille landsby med marker og gårde til en moderne forstad med boliger, butikker..
Vestergård – en af Herlevs ældste slægtsgårde (G14)
Vestergård var en af de gamle firlængede gårde i Herlev landsby og lå ved den nuværende Herlev Bygade. I mere end 200 år var gården ejet af den samme familie – Andersen-slægten – hvilket gjorde den til en af byens mest traditionsrige slægtsgårde. Først i 1943 ophørte familiens ejerskab, og få år senere forsvandt gården..