Toftegård – en af Herlevs sidste store gårde (G03)
I mere end 150 år var Toftegård en markant del af Herlevs landskab. Gården lå ved Herlev Hovedgade og hørte til blandt sognets større landbrug. Gennem første halvdel af 1900-tallet blev den et symbol på den udvikling, der forvandlede Herlev fra en lille landsby med marker og gårde til en moderne forstad med boliger, butikker og industri.
Da Toftegård blev revet ned i januar 1947, var det afslutningen på en epoke. Få år senere lå der i stedet en af Herlevs største almennyttige boligbebyggelser på jorden.
En gammel gård i Herlev
Toftegård var en af de gamle udflyttede gårde, der gennem generationer havde dyrket jorden omkring Herlev. Gårdens marker strakte sig over et stort område øst og syd for landsbyen og var blandt de mest værdifulde landbrugsarealer i sognet.
Ved begyndelsen af 1900-tallet var Herlev stadig et udpræget landbrugssamfund. Hovedgaden var en grusvej, og transporten foregik hovedsageligt med hestevogne. Kun få biler fandtes endnu.
Jørgen Sørensen Bøgh overtager gården
I 1902 købte gårdejer Jørgen Sørensen Bøgh Toftegård.
Bøgh blev hurtigt en af Herlevs mest betydningsfulde borgere. Ud over at drive landbruget var han sognerådsformand og deltog aktivt i udviklingen af kommunen i en periode, hvor Herlev langsomt begyndte at vokse.
Under hans ledelse blev Toftegård drevet som et moderne landbrug efter datidens forhold.
Da Jørgen Bøgh døde i 1924, fortsatte hans hustru Marie Bøgh driften af gården – noget der krævede både erfaring og handlekraft i en tid, hvor landbruget stadig var præget af hårdt manuelt arbejde.
En af Herlevs større gårde
I 1926 omfattede Toftegård i alt 39¾ hektar, fordelt på:
- 33¾ hektar agerjord
- 5½ hektar eng
- ½ hektar have og gårdsplads
Markerne leverede korn, foder og andre landbrugsafgrøder, mens engene blev anvendt til høslæt og græsning.
På dette tidspunkt var Herlev endnu omgivet af åbne marker, og Toftegårds jorder udgjorde en væsentlig del af landskabet.
Hovedgaden ændrer alt
1930’erne blev et vendepunkt.
Den gamle Herlev Hovedgade snoede sig gennem landsbyen og var blevet for smal til den stigende trafik. Derfor besluttede man at anlægge en ny og mere lige vej.
I 1936 blev Herlev Hovedgade rettet ud mellem det nuværende Bangs Torv og Herlev Skole.
Den nye vejføring gik direkte gennem Toftegårds marker og delte ejendommen. For gården betød det, at en del af landbrugsjorden gik tabt, mens Herlev samtidig fik den hovedfærdselsåre, der stadig præger byen i dag.
Denne vejomlægning blev et tydeligt tegn på, at Herlev var ved at forlade sin tid som landsby.
Vilhelm Bang etablerer virksomhed
Udviklingen fortsatte året efter.
I 1937 solgte Marie Bøgh et areal ud mod den nye hovedgade til Vilhelm Bang.
Den 1. maj 1937 åbnede han sin tømmerhandel og isenkramforretning på grunden.
Virksomheden voksede hurtigt og blev i mange år en vigtig leverandør af byggematerialer til de mange nye huse, der skød op i Herlev. Samtidig blev området omkring Bangs virksomhed centrum for en stadig større handelsaktivitet.
Det nuværende Bangs Torv har navn efter denne virksomhed og familien Bang.
Krigen og den store boligmangel
Efter Anden Verdenskrig manglede Danmark boliger.
Tusindvis af familier boede stadig under trange forhold i København, og staten ønskede at skabe moderne lejligheder med bad, centralvarme og grønne områder.
Herlev blev udset som et af de steder, hvor udviklingen skulle ske.
Toftegårds store arealer lå ideelt placeret tæt ved den kommende S-bane og var derfor oplagte til boligbyggeri.
Nedrivningen
I januar 1947 blev Toftegård revet ned.
Med nedrivningen forsvandt endnu en af Herlevs gamle gårde.
Hvor der tidligere havde været marker, stalde og landbrug, blev der nu gjort klar til en helt ny bydel.
Toftegård bliver til en boligbebyggelse
På den tidligere gårds jorder opførte Boligselskabet af 1944 den store boligbebyggelse Toftegård, som stod færdig omkring 1950.
Bebyggelsen omfattede:
- 16 boligblokke
- 435 lejligheder
- store grønne fællesarealer
- moderne boliger med datidens bedste standard.
Placeringen tæt ved Herlev Station gjorde det muligt for københavnske arbejdere at flytte ud i lyse, moderne lejligheder og pendle til arbejde med S-toget. Bebyggelsen blev et vigtigt led i efterkrigstidens boligudbygning og er stadig et markant boligområde i Herlev.
Et fotografi fra en svunden tid
Det gamle fotografi af Toftegård er et fascinerende tidsbillede.
Den hvidkalkede stuebygning ligger ud mod den brede, grusbelagte Herlev Hovedgade, mens de mørke avlslænger rejser sig bagved. Foran gården ses tidlige biler på vejen – et tydeligt tegn på, at motoriseringen var begyndt at gøre sit indtog.
Billedet viser kontrasten mellem det gamle bondesamfund og den moderne tid, som få år senere helt ville ændre området.
Fra bondegård til by
Historien om Toftegård er samtidig historien om Herlev.
På få årtier gik området fra at være et åbent landbrugslandskab til en moderne forstad med boliger, butikker, virksomheder og offentlig transport.
I dag er selve gården forsvundet, men navnet Toftegård lever videre i boligbebyggelsen og minder om den gård, som i mange generationer var en vigtig del af Herlevs historie.
Den gamle Toftegård blev aldrig blot en nedlagt bondegård – den blev grundlaget for en ny bydel og et synligt eksempel på den udvikling, der gjorde Herlev til den kommune, vi kender i dag.
