De 8
I mere end 40 år var “De 8” eller “De Otte”et naturligt samlingspunkt for mange Herlev-borgere. Imellem Herlev Hovedgade og Gåseholmvej kunne man klare næsten alle dagens indkøb og gøremål – hos købmanden, slagteren, mejeriet, tobaks- og vinhandleren, frisøren og de øvrige specialbutikker. For mange var “De 8” meget mere end et butikscenter. Det var et sted, hvor man kendte butiksejerne, hilste på naboerne og mødte bekendte på fortovet.
De 8 bestod af otte butikker på adresserne Herlev Hovedgade 147-153.
🍎 Frugt
💇 Frisør
💊 Farmaceut
🥛 Mejeri
🥫 Kolonial
🚬 Vin & Tobak
🥩 Slagter
👗 Dametøj

Hvis man stod på fortovet ved Herlev Hovedgade 145 en almindelig hverdag i starten af 60’erne, havde man hele det lokale handelsliv lige foran sig. Ved siden af lå De 8 med mejeri, kolonial, tobaks- og vinhandel, slagter og de øvrige butikker. I nr. 145 havde tandlæge Mogens Furbo sin klinik, og i kælderen lå fritidshjemmet. Mange af butikkernes ejere boede selv i kvarteret, og man kendte hinanden ved navn.




Vi søger blandt andet:
- Gamle fotografier – både udvendigt og indvendigt.
- Billeder af de enkelte butikker og butiksvinduer.
- Reklamer, annoncer og tilbudsaviser.
- Kvitteringer, indkøbsposer eller emballage.
- Erindringer om butikkerne eller de mennesker, der arbejdede der.
- Oplysninger om butikkernes ejere og ansatte.
- Historier om dagligdagen i “De 8”.
Selv små oplysninger kan være værdifulde. Måske har du et foto liggende i et album, et gammelt avisudklip eller en historie, som kun du kan fortælle.
Har du noget, der kan bidrage, hører vi meget gerne fra dig.

