De første faste bosættelser

Efter istidens landskab og de første menneskers færden kommer næste kapitel i Herlevs historie: de mennesker, der begyndte at slå sig mere permanent ned i området.

Her er det vigtigt at skelne mellem det, vi kan dokumentere arkæologisk, og det, vi endnu ikke ved. Vi har fund fra forskellige perioder, men kilderne giver ikke en ubrudt fortælling fra stenalderen til den senere landsby Tubberup.

Alligevel fortæller fundene noget vigtigt:

Herlevs landskab har været brugt af mennesker gennem tusinder af år.

Fra jægerstenalder til bondesamfund

De ældste fund i Herlevområdet går tilbage til jægerstenalderen. På Hannes Minde blev der blandt andet vist et redskab af rensdyrtak, som fik Historisk Forening til at udvide den planlagte udstilling Herlev i 8.000 år til “Herlev i 12.000 år”.

Senere fund viser, at området fortsat blev brugt gennem oldtiden.

Der er blandt andet fundet stenøkser, pilespidser og flintflækker forskellige steder i kommunen. I 1979 blev der fundet en omkring 20 centimeter lang stenøkse, pilespidser og flintflækker på en mark ved Fedtmosen, og i 1982 blev der fundet en kærneøkse på Skinderskovgårds marker.

Men det er først med de arkæologiske udgravninger, at vi får et mere konkret billede af faste bosættelser.

Hulegården – et jernaldergårdanlæg

Et af de vigtigste fund blev gjort i marts 2006 ved Hospitalsparken mellem Ametystvej og Hjortespringvej.

Området blev kaldt Hulegården, og fordi der skulle bygges to institutioner på grunden, blev der gennemført en arkæologisk udgravning.

Udgravningen dækkede omkring 1.000 m².

Her fandt arkæologerne dele af to huse og et hegn. Husene og hegnet kunne ses som et sammenhængende gårdanlæg. Det blev dateret til ældre jernalder, omkring 500 f.Kr.–1 e.Kr.

Det er et af de vigtigste fund, når vi forsøger at forstå, hvornår mennesker begyndte at bo fast i det område, der i dag er Herlev.

Hvordan kan man se et hus, der ikke længere findes?

De mennesker, der boede på Hulegården, efterlod sig ikke huse, vi kan gå ind i i dag.

Men de efterlod spor i jorden.

Et forhistorisk hus kan blandt andet genkendes gennem stolpehuller. Når træstolperne er rådnet væk, bliver de mørkere huller i jorden stående. Placeringen af stolpehullerne afslører husets konstruktion.

På Hulegården fandt man den karakteristiske treskibede hustype, som var almindelig i bronze- og jernalderen i Sydskandinavien.

Det betyder, at vi her ikke bare har fundet enkelte redskaber, men spor efter en egentlig gård.

Et gårdanlæg

De to huse og hegnet på Hulegården skal ses som en samlet bebyggelse.

Det giver os et billede af et samfund, hvor mennesker ikke blot kom forbi området, men havde etableret et sted, hvor de kunne bo og drive deres aktiviteter.

Udgravningen fandt også kulturlag og affaldsgruber med keramik. Keramikken kunne dog ikke dateres mere præcist end til oldtiden.

Det er derfor muligt at sige, at området har været brugt over længere tid, men vi skal være forsigtige med at knytte alle fundene til det samme gårdanlæg.

Vandet var stadig en vigtig del af livet

De tidlige bosættelser skal ses i sammenhæng med Herlevs mange søer, moser og vandløb.

Historisk Forening har beskrevet, hvordan området omkring Smørmosen, Fedtmosen og Tibberup Sø tidligere udgjorde et langt større sammenhængende vådområde.

Et andet materiale om Herlevs arkæologiske fund peger på, at vandvejene kan have haft større betydning i oldtiden og middelalderen, end vi umiddelbart forestiller os i dag. Fundet af en gammel stammebåd er et af de konkrete spor.

Det betyder ikke, at vi kan sige præcis, hvordan jernalderens mennesker brugte vandvejene. Men landskabet gav muligheder for både vand, fiskeri, transport og adgang til fugtige engarealer.

Landskabet bliver et kulturlandskab

Efterhånden ændrede menneskene landskabet.

Marker blev dyrket, husdyr blev holdt, og de faste gårdanlæg satte deres præg på området.

Det er begyndelsen på den udvikling, der over mange hundrede år skulle forvandle det oprindelige naturlandskab til et kulturlandskab.

Men der er et stort spring mellem Hulegården i jernalderen og de middelalderlige landsbyer.

Vi ved endnu ikke præcist, hvordan bebyggelsen udviklede sig gennem alle disse århundreder.

Det er derfor bedre at betragte Hulegården som et dokumenteret eksempel på en tidlig fast bebyggelse end som den direkte forgænger for Tubberup.

Spor fra middelalderen

De arkæologiske fund fortsætter ind i middelalderen.

Et interessant eksempel er en bronzeamulet, som Villy Hendrichsen fandt under havearbejde i 1958. Amuletten har en helgenfigur på den ene side og et malteserkors på den anden. Fundet blev senere dokumenteret af Historisk Forening.

Sådanne fund fortæller, at området fortsat var beboet og indgik i middelalderens religiøse og kulturelle verden.

Herlev Kirke gemmer også spor

Da Herlev Kirke blev restaureret i 1961, blev kirkegulvet fjernet, og man benyttede lejligheden til at undersøge jorden under kirken.

Ved udgravningen fandt man blandt andet det gamle alterfundament og spor efter kirkens tidligere byggefaser. Omkring 30 centimeter under gulvet fandtes den gamle markflade fra før kirken blev bygget.

Det er et fascinerende spor.

Under den middelalderlige kirke lå altså den jordoverflade, som eksisterede før kirken blev opført.

Mod de første historiske landsbyer

På et tidspunkt bliver sporene tydeligere.

Mennesker bor ikke længere kun spredt i landskabet. Der opstår gårde og landsbysamfund, som vi kan genkende i de skriftlige kilder.

Her kommer Tubberup ind i historien.

I 1496 overtog Kong Hans landsbyen Tubberup, og dokumentet nævner syv fæstebønder. Senere kilder fra 1600-tallet fortæller om syv gårde i Tubberup.

Dermed bevæger vi os fra den arkæologiske historie til den skriftligt dokumenterede landsbyhistorie.

Det er overgangen til næste kapitel:

Tubberup – den gamle landsby

Tidslinje

Ca. 12.000 år siden
Fund af redskab af rensdyrtak viser meget tidlig menneskelig aktivitet i området.

Stenalder – bronzealder
Der findes forskellige arkæologiske fund fra Herlevområdet.

Ca. 500 f.Kr.–1 e.Kr.
Hulegården: to huse og et hegn danner et dokumenteret jernalder-gårdanlæg.

Middelalderen
Der findes forskellige arkæologiske spor og fund fra Herlevområdet, blandt andet en middelalderlig bronzeamulet.

Middelalderen
Herlev Kirke opføres, og senere udgravninger viser flere byggefaser samt den gamle markflade under kirken.

1496
Tubberup nævnes skriftligt i forbindelse med Kong Hans’ overtagelse af landsbyen.

© 2026 Herlevs-Historie.dk. Juridiske politikker. Alle rettigheder forbeholdes. Denne artikel og dens tekst er ophavsretligt beskyttet. Teksten må ikke kopieres, gengives eller viderepubliceres helt eller delvist uden forudgående skriftlig tilladelse. Kilder og historisk materiale er angivet, hvor det er muligt.