Vor Frue Kirke – den katolske kirke i Herlev
På Herlevgårdsvej ligger Vor Frue Kirke, som siden begyndelsen af 1960’erne har været centrum for det katolske menighedsliv i Herlev. Kirken er et synligt resultat af den store befolkningsvækst, der forvandlede Herlev fra landsbysamfund til moderne forstad i årene efter Anden Verdenskrig.
I dag hører kirken under Vor Frue og Sankt Antoni Menighed, som omfatter både Vor Frue Kirke i Herlev og Sankt Antoni Kirke i Brønshøj.
De første katolikker i Herlev
Den katolske historie i Herlev tog for alvor fart omkring 1959. På dette tidspunkt begyndte præster fra ordenen Oblati Mariae Immaculatae (OMI) at arbejde blandt katolikkerne i området.
I begyndelsen var der ikke nogen egentlig kirke i Herlev. Messerne blev holdt under beskedne forhold, og en periode foregik gudstjenesterne blandt andet i præsternes kælder.
Det var imidlertid tydeligt, at der var behov for bedre forhold. Herlev var i disse år inde i en voldsom udvikling. Nye boligkvarterer skød op, og nye familier flyttede til kommunen. Også den katolske befolkning voksede.
Vor Frue Kirke bliver bygget
Behovet for en permanent katolsk kirke førte til opførelsen af Vor Frue Kirke på Herlevgårdsvej 14.
Kirken blev opført i begyndelsen af 1960’erne og blev indviet den 31. januar 1961. Den nye kirke gav de katolske familier i Herlev et fast sted at mødes til gudstjenester, undervisning og kirkelige aktiviteter.
Bygningen er et eksempel på det moderne kirkebyggeri, der prægede Danmark i efterkrigstiden. Den er forholdsvis enkel i sit arkitektoniske udtryk og adskiller sig dermed markant fra de ældre danske landsbykirker.
Vor Frue Kirke blev dermed en del af det nye Herlev, hvor kirker, skoler, boligområder og foreninger blev opført i takt med byens kraftige vækst.
Et selvstændigt katolsk sogn
I de første år var det katolske arbejde i Herlev knyttet til andre katolske menigheder, men udviklingen førte til, at der blev etableret et selvstændigt sogn.
Den 20. marts 1967 blev Vor Frue Menighed i Herlev oprettet.
Dermed var den katolske kirke blevet en permanent del af Herlevs religiøse og kulturelle landskab.
Oblatfædrene, OMI, spillede en særlig rolle i menighedens historie. Ordenen havde været involveret i arbejdet i Herlev siden begyndelsen og kom til at præge menigheden gennem mange år.
En voksende menighed
I takt med Herlevs fortsatte vækst voksede også den katolske menighed.
Kirken var ikke blot et sted, hvor man deltog i messen om søndagen. Menighedslivet omfattede undervisning af børn og unge, forberedelse til første kommunion og firmelse samt forskellige sociale og kulturelle aktiviteter.
Den katolske kirke fik samtidig en særlig betydning, fordi medlemmerne ofte havde rødder uden for Danmark. Den katolske kirke har traditionelt været international, og det kom også til at præge Vor Frue Menighed.
Gennem årene blev der derfor plads til forskellige sprog og kulturelle traditioner side om side med den danske katolske gudstjeneste.
Samarbejde med Sankt Antoni
Vor Frue Kirke har siden 2008 været en del af en større menighed.
Den 1. august 2008 blev Vor Frue Menighed i Herlev lagt sammen med Sankt Antoni Menighed i Brønshøj.
Sankt Antoni Kirke ligger på Frederikssundsvej og har sin egen historie. Den nuværende kirke blev opført i perioden 1968-1973 efter tegninger af arkitekt Vilhelm Wohlert og blev indviet den 16. august 1973.
Sammenlægningen betød, at de to katolske kirker kom til at høre under samme menighed, der i dag bærer navnet Vor Frue og Sankt Antoni Menighed.
Et internationalt fællesskab
Den katolske menighed i Herlev afspejler i dag i høj grad det internationale samfund, som også præger Herlev.
Der holdes messer på både dansk og engelsk i Vor Frue Kirke, mens Sankt Antoni Kirke blandt andet har polsksprogede gudstjenester.
Menigheden har også aktiviteter for børn og unge, herunder undervisning frem mod første kommunion og firmelse.
På den måde er Vor Frue Kirke ikke blot en lokal kirke, men også et samlingspunkt for mennesker med forskellige nationale og kulturelle baggrunde.
Kirken i Herlevs historie
Vor Frue Kirkes historie fortæller samtidig noget væsentligt om den forandring, Herlev gennemgik efter Anden Verdenskrig.
I det gamle Herlev var kirkelivet i høj grad centreret omkring Herlev Kirke og den lokale folkekirkelige tradition. Da byen voksede eksplosivt fra 1950’erne og frem, ændrede befolkningssammensætningen sig, og nye kirkelige fællesskaber etablerede sig.
Baptisterne opførte Korskirken i 1959, og få år senere fik den katolske befolkning Vor Frue Kirke.
De to kirker fortæller derfor hver sin del af historien om det nye Herlev.
Vor Frue Kirke fortæller især historien om den katolske tilstedeværelse i den moderne forstad, om de mennesker, der flyttede til Herlev, og om hvordan et lille katolsk fællesskab udviklede sig til en permanent menighed.
Vor Frue Kirke i dag
Vor Frue Kirke ligger fortsat på Herlevgårdsvej og er centrum for den katolske menigheds aktiviteter i Herlev.
Menigheden har gennem mere end seks årtier bevaret forbindelsen til sin oprindelse med Oblatfædrene, samtidig med at den har udviklet sig i takt med samfundet.
Fra de første messer i beskedne lokaler omkring 1959 til den moderne, internationale menighed, der findes i dag, er historien om Vor Frue Kirke således også historien om Herlevs udvikling fra landsby til moderne og mangfoldig forstad.
Fakta
Navn: Vor Frue Kirke
Adresse: Herlevgårdsvej 14, Herlev
Kirke indviet: 31. januar 1961
Menighed oprettet: 20. marts 1967
Menighed: Vor Frue og Sankt Antoni Menighed
Trossamfund: Den katolske Kirke i Danmark
Præsteorden: Oblati Mariae Immaculatae (OMI)
Sammenlagt med Sankt Antoni Menighed: 1. august 2008
© 2026 Herlevs-Historie.dk. Juridiske politikker. Alle rettigheder forbeholdes. Denne artikel og dens tekst er ophavsretligt beskyttet. Teksten må ikke kopieres, gengives eller viderepubliceres helt eller delvist uden forudgående skriftlig tilladelse. Kilder og historisk materiale er angivet, hvor det er muligt.