Stumpedal – fra landbrugsland til moderne bykvarter i Herlev

Stumpedal er i dag en central vej i Herlev, men historien om området fortæller samtidig historien om den store forvandling, som Herlev gennemgik i årtierne efter Anden Verdenskrig. Fra åbent landbrugsområde og forstad blev området omkring Stumpedal forvandlet til et moderne boligkvarter med etageboliger, butikker og et tættere byliv.

Fra landsby til forstad

Herlevs udvikling tog for alvor fart efter jernbanens ankomst i 1879. Jernbanen blev et vigtigt vendepunkt, fordi den gjorde det lettere at komme mellem Herlev og København og var med til at ændre den gamle landsby til en voksende forstad. Herlev Kommune fremhæver selv jernbanens betydning for denne udvikling.

I første halvdel af det 20. århundrede voksede Herlev gradvist, men det var især efter 1945, at udviklingen tog fart. Befolkningen voksede, og der blev brug for mange nye boliger.

Det var i denne periode, at området omkring det senere Stumpedal blev en del af den nye by.

Banevænget bliver opført

Stumpedal er tæt knyttet til Banevænget, den store boligbebyggelse, der blev opført i perioden 1950-1954.

Banevænget består af etageejendomme med i alt omkring 413 boliger samt 14 erhvervslejemål. Bebyggelsen ligger centralt i Herlev og omfatter blandt andet adresser ved Gåseholmvej, Stumpedal, Sønderlundvej, Baneløkken og Herlev Hovedgade.

Arkitekturen er typisk for efterkrigstidens boligbyggeri. Husene er opført i røde, håndstrøgne mursten og har tage med røde falstagsten. Mange af lejlighederne har glasinddækkede altaner, og flere af stuelejlighederne har adgang til små haver.

Det var en helt anden boligform end den traditionelle villa eller landsbyejendom, som tidligere havde præget Herlev.

Et nyt hverdagsliv

Banevænget var ikke kun en samling boliger. Det var tænkt som et moderne boligområde, hvor mennesker kunne bo tæt på hinanden og samtidig have adgang til grønne områder, butikker og byens vigtigste forbindelser.

Placeringen var særlig attraktiv. Herlev Station lå tæt på, Herlev Hovedgade udviklede sig til byens handelsgade, og området fik efterhånden en langt mere urban karakter.

Herlev Kommune beskriver i dag Banevænget som en bevaringsværdig samlet bebyggelse. Kommunen peger blandt andet på, at området har historisk betydning som Herlevs første butiksstrøg og har spillet en central rolle i byens tidlige byliv.

Stumpedal i 1950’erne

De nuværende bygninger på Stumpedal fortæller meget præcist, hvornår området blev til.

Flere af ejendommene er registreret som opført i 1952, mens andre er fra 1954. Stumpedal er derfor ikke resultatet af én enkelt byggeetape, men indgår i den gradvise opførelse af det samlede boligområde i begyndelsen af 1950’erne.

I dag er der omkring 160 registrerede adresser på Stumpedal, når lejligheds- og enhedsadresser tælles med.

På historiske luftfotos kan man desuden se området i 1954, altså midt i den periode, hvor den nye boligby var ved at tage form.

Det må have været et markant syn for samtidens Herlev-borgere: Hvor der tidligere havde været åbent land og mindre bebyggelse, voksede der nu et helt nyt boligkvarter frem.

Et område med butikker og byliv

Stumpedal blev hurtigt en del af det centrale Herlevs byliv.

Det tætte forhold mellem boliger, Herlev Hovedgade, stationen og Banevængets butikker betød, at området fik en funktion langt ud over blot at være et sted, hvor man boede.

Det er netop denne kombination af boliger og byliv, som er en af årsagerne til, at Banevænget i dag betragtes som historisk værdifuldt.

Stumpedal og Sønderlundvej

Stumpedal har også fået en rolle i den moderne trafikstruktur.

Sønderlundvej møder Stumpedal i området, og i 2023 gennemførte Herlev Kommune et trafikforsøg, hvor Sønderlundvej blev lukket for biler vest for Stumpedal. Formålet var blandt andet at skabe bedre og mere sikre forhold for gående og cyklister på vej mod skole og daginstitutioner.

Dermed er Stumpedal fortsat et vigtigt punkt i byens lokale trafiknet.

Stumpedal og det nye Bangs Torv

I disse år står området igen foran en større forandring.

Bangs Torv er under udvikling som et nyt byområde i hjertet af Herlev. Projektet omfatter omkring 300 nye boliger i en ny karrébebyggelse på fire til ni etager samt omkring 2.700 m² detailhandel og erhverv.

Men den gamle bebyggelse ved Stumpedal forsvinder ikke.

Herlev Kommune har besluttet, at den eksisterende etageboligbebyggelse ved Stumpedal skal bevares og renoveres.

Det er et vigtigt historisk valg.

1950’ernes Stumpedal bliver dermed en del af fremtidens Herlev, samtidig med at nye bygninger og nye byrum vokser frem omkring den.

Et stykke levende byhistorie

Stumpedal kan derfor ses som en slags tidskapsel for Herlevs udvikling.

Området fortæller historien om:

Landsbyen Herlev
↓
Jernbanens ankomst i 1879
↓
Forstaden i første halvdel af 1900-tallet
↓
Efterkrigstidens store boligbyggeri
↓
Banevænget og Stumpedal i 1950’erne
↓
Det moderne Herlevs bymidte
↓
Bangs Torv og den nye byudvikling

Hvad betyder navnet Stumpedal?

Navnet er stadig et af de interessante spørgsmål i Stumpedals historie.

Selv om selve vejnavnet er velkendt i dag, er der ikke fundet en tilstrækkelig sikker kilde til at fastslå, hvorfor vejen fik navnet Stumpedal, eller om navnet går tilbage til et ældre mark- eller stednavn.

Det bør derfor ikke uden videre hævdes, at Stumpedal er opkaldt efter en bestemt gård eller et bestemt gammelt jordstykke.

Det vil kræve yderligere undersøgelser af ældre matrikelkort, sognekort, vejnavneregistre og eventuelt kommunale beslutninger om navngivning.

Netop dette spørgsmål er interessant, fordi et gammelt stednavn kan gemme på oplysninger om det landskab, der eksisterede længe før de første lejlighedsbygninger blev opført.

Stumpedal i dag

I dag er Stumpedal en integreret del af Herlevs centrale byområde. De karakteristiske boligblokke fra begyndelsen af 1950’erne står fortsat som et synligt vidnesbyrd om den periode, hvor Herlev for alvor blev en moderne forstad.

Samtidig er området på vej ind i endnu en udviklingsfase med Bangs Torv.

Det giver Stumpedal en særlig position i Herlevs historie: Her kan man stadig opleve 1950’ernes boligby samtidig med, at det 21. århundredes Herlev vokser frem omkring den.

Kilder og videre historisk forskning

De vigtigste oplysninger om Banevænget og Stumpedal bygger blandt andet på Herlev Kommunes materiale, arkitekturregistreringer og aktuelle adresse- og bygningsdata.

En egentlig komplet historie om Stumpedal bør suppleres med historiske kort og matrikelmateriale fra før 1950, så områdets tidligere ejendomme, jordstykker og eventuelle ældre stednavne kan identificeres.

Stumpedal er dermed ikke bare en vej i Herlev. Det er et lille, men meget synligt stykke af historien om, hvordan Herlev gik fra landsby til moderne by.

© 2026 Herlevs-Historie.dk. Juridiske politikker. Alle rettigheder forbeholdes. Denne artikel og dens tekst er ophavsretligt beskyttet. Teksten må ikke kopieres, gengives eller viderepubliceres helt eller delvist uden forudgående skriftlig tilladelse. Kilder og historisk materiale er angivet, hvor det er muligt.