Præstebro Kirke – den moderne kirke i Herlev
Præstebro Kirke på Tornerosevej er et af de tydeligste arkitektoniske vidnesbyrd om det moderne Herlevs fremvækst i 1960’erne. Kirken blev opført i en periode, hvor Herlev på få år forvandlede sig fra et mindre landsogn til en moderne forstadskommune med nye boligområder, skoler, hospital og et stærkt voksende befolkningstal.
Kirken blev tegnet af arkitekterne Inger og Johannes Exner og stod færdig i 1969. Med sit røde murværk, det centrale kubiske kirkerum og den lave, klosteragtige søjlegang adskiller den sig markant fra Herlevs gamle landsbykirke.
Et nyt sogn i et Herlev i forandring
Efter Anden Verdenskrig voksede Herlev hastigt. Udbygningen af S-banen gjorde det lettere at bo i Herlev og arbejde i København, og nye boligområder skød op.
Det gamle Herlev Sogn blev derfor efterhånden for stort. I 1960’erne blev der oprettet nye sogne i de voksende dele af kommunen. Mod vest blev Lindehøj Sogn oprettet i 1968, mens den østlige del blev til Præstebro Sogn i 1966.
Den nye kirke blev dermed ikke blot en ny bygning. Den var et resultat af den store forandring, Herlev gennemgik i disse år – fra landsogn til moderne forstad.
Arkitekterne Inger og Johannes Exner
Valget faldt på det daværende arkitektægtepar Inger og Johannes Exner, som senere skulle blive blandt Danmarks mest kendte kirkearkitekter.
Exner-parret arbejdede med en helt anden forståelse af kirkerummet end den traditionelle danske kirke med langskib, kor og alter placeret for enden af rummet.
Deres idé var, at menigheden skulle være samlet omkring gudstjenestens centrum. De udviklede det såkaldte circumstantes-princip, hvor menigheden i højere grad er “omkringstående” end placeret på rækker med blikket rettet mod et fjernt alter.
Præstebro Kirke blev et af de tidlige og tydelige eksempler på denne arkitektoniske tanke.
En kirke uden traditionelt kirketårn
Udefra er Præstebro Kirke næsten mere et moderne klosteranlæg end en traditionel dansk kirke.
Kirken er opført i røde teglsten og består af et centralt, kubisk kirkerum omgivet af en lav søjlegang. Den lave bebyggelse skaber en rolig overgang mellem bygningen og det grønne område omkring den.
Kirken har heller ikke et klassisk kirketårn, der rager højt op over bygningen. I stedet står en fritliggende kampanile, et selvstændigt klokketårn, øst for kirken.
Det hele er omgivet af grønne arealer, som er tegnet af landskabsarkitekterne Morten Klint og Knud Lund-Sørensen. Kirken ligger i en lund af robinier, og både ankomstpladsen, parkeringspladsen og den grønne gårdhave er indrammet af mure i gule teglsten.
Lyset er en del af arkitekturen
Når man træder ind i kirkerummet, er det ikke udsmykningen, der først fanger opmærksomheden.
Det er lyset.
Midt i det kubiske rum hænger en nedhængt ovenlyskuppel, som leder dagslyset direkte ned mod alterområdet. På den måde bliver lyset en aktiv del af kirkens arkitektur og skaber en særlig koncentration omkring alteret.
Exner-parret arbejdede generelt meget bevidst med dagslys, materialer og stoflighed. Murværket skulle ikke blot være en praktisk konstruktion, men være med til at skabe kirkens atmosfære.
En kirke bygget af tegl
Teglen spiller en central rolle i Præstebro Kirke.
Inger og Johannes Exner havde en særlig forkærlighed for tegl og for bygninger, hvor materialerne får lov til at fremstå naturligt og uden unødvendig udsmykning.
Deres arkitektur var inspireret af blandt andet den svenske arkitekt Sigurd Lewerentz, hvis kirker også er kendt for det rå murværk, det sparsomme lys og den stærke materialefornemmelse.
Præstebro Kirke er derfor ikke en kirke, hvor arkitekturen forsøger at skjule, hvordan bygningen er lavet. Tværtimod er mursten, lys, rum og konstruktion en del af selve kirkens udtryk.
Kirken stod færdig i 1969
Præstebro Kirke blev opført i perioden 1966-1969 og stod færdig i 1969. Dermed fik det nye Præstebro Sogn sin egen kirke i en tid, hvor Herlev var midt i en voldsom bygge- og befolkningsmæssig udvikling.
Kirken blev således næsten et symbol på det nye Herlev.
Hvor Herlev Kirke repræsenterede det gamle landsogn, repræsenterede Præstebro Kirke det nye forstadssamfund.
Et kirkerum med plads til fællesskab
Præstebro Kirke er ikke kun tænkt som et rum, hvor man kommer ind, sætter sig på en bænk og ser mod alteret.
Kirken er udformet som et menighedscenter, hvor kirkerummet og de øvrige lokaler hænger sammen. Det var en vigtig del af den nye kirkearkitektur, som voksede frem i Danmark i 1960’erne og 1970’erne.
I stedet for at adskille gudstjeneste, møder og menighedsliv blev de forskellige funktioner samlet i ét anlæg. Exner-parret anvendte denne tanke i flere af deres kirker, blandt andet Præstebro, Islev, Gug og senere Sædding Kirke.
Inventaret er en del af helheden
En særlig kvalitet ved Præstebro Kirke er, at arkitekterne også tegnede en stor del af kirkens inventar.
Alterbordet er udført i blandt andet aluminium og bøgetræ, mens døbefonten, der kom til i 1986, er udført i aluminium af Bent Exner.
På den måde bliver inventaret ikke tilfældige genstande placeret i et færdigt rum. Det er tænkt sammen med arkitekturen.
I kirkens have står desuden en Golgatagruppe med tre kors i cortenstål, tegnet af Johannes Exner og opstillet i 1976.
En del af Exner-parrets kirkearkitektur
Præstebro Kirke hører til en særlig gruppe af kirker, som Inger og Johannes Exner tegnede i 1960’erne og 1970’erne.
Blandt andre findes Nørrelandskirken i Holstebro, Islev Kirke, Gug Kirke og Sædding Kirke.
Fælles for flere af kirkerne er ønsket om at skabe et mere koncentreret og demokratisk kirkerum, hvor menigheden fysisk befinder sig tættere på alter, prædikestol og døbefont.
Præstebro Kirke er derfor ikke bare interessant i historisk sammenhæng. Den indgår også i fortællingen om udviklingen af moderne dansk kirkearkitektur.
Fra nyt og fremmed til en del af Herlev
Da Præstebro Kirke blev opført, var den meget anderledes end den kirke, mange Herlev-borgere kendte.
Den gamle Herlev Kirke havde århundreders historie bag sig. Præstebro Kirke var derimod helt moderne: kubisk, lav, uden traditionelt spir og med et arkitektonisk udtryk, som tydeligt hørte den nye tid til.
Men netop dette gør kirken historisk interessant.
Den fortæller om det Herlev, der voksede frem i 1950’erne og 1960’erne – med nye boligkvarterer, nye skoler, nye institutioner og et nyt hospital.
Kirken og Herlev Hospital
Præstebro Sogn har også fået en særlig forbindelse til Herlev Hospital, som ligger umiddelbart øst for kirken.
Hospitalet ligger inden for Præstebro Sogn, og gennem årene har kirken haft en naturlig forbindelse til hospitalets patienter, pårørende og personale.
Det oprindelige kirke- og andagtsrum på hospitalet blev senere afløst af Center for Fordybelse og Tro, som blev opført i 2018-2019 efter tegning af Henning Larsen Architects. Det nye center rummer blandt andet et folkekirkeligt kirkerum, et muslimsk bederum og et trosneutralt fordybelsesrum.
Dermed fortsætter forbindelsen mellem Præstebro Sogn og hospitalet – næsten 60 år efter at sognet blev oprettet.
Et stykke moderne Herlev-historie
Præstebro Kirke er i dag blevet en naturlig del af Herlev.
Det, der i 1960’erne var et meget moderne og anderledes kirkebyggeri, er blevet en del af byens historie og identitet.
Kirken fortæller historien om en tid, hvor Herlev ændrede sig grundlæggende. Den fortæller også historien om et arkitektpar, der var med til at forny dansk kirkearkitektur og skabe kirker, hvor lys, materialer, rum og menighed blev tænkt sammen.
For Herlevs historie er Præstebro Kirke derfor mere end blot endnu en kirke.
Den er et arkitektonisk billede på det moderne Herlevs fødsel.
Fakta om Præstebro Kirke
Navn: Præstebro Kirke
Adresse: Tornerosevej 115, 2730 Herlev
Sogn: Præstebro Sogn
Opført: 1966-1969
Arkitekter: Inger og Johannes Exner
Landskabsarkitekter: Morten Klint og Knud Lund-Sørensen
Materiale: Røde teglsten
Arkitektonisk princip: Det såkaldte circumstantes-princip
Klokketårn: Fritstående kampanile
Døbefont: Bent Exner, 1986
Golgatagruppe: Johannes Exner, 1976
Præstebro Kirke ligger på Tornerosevej 115 i Herlev
© 2026 Herlevs-Historie.dk. Juridiske politikker. Alle rettigheder forbeholdes. Denne artikel og dens tekst er ophavsretligt beskyttet. Teksten må ikke kopieres, gengives eller viderepubliceres helt eller delvist uden forudgående skriftlig tilladelse. Kilder og historisk materiale er angivet, hvor det er muligt.
