Norma
På Herlev Torv lå engang Norma, en velassorteret kiosk, som flyttede med ind i det nye center, også på Herlev Torv, som nu var en gågade.


Udvalget var stort, der var slik, chokolade, is, tobak, drikkevarer, blade, aviser samt en del andet som nu kan sælges i en kiosk.
Hver uge kom der friske udgaver af musik ungdomsbladene Bravo, Pop, Vi Unge, Go m.fl. som der hurtigt blev investeret i. Det var datidens sociale medier, ialt fald en af måderne at holde sig opdateret på.


Udenfor stod der en arkade-spille-maskine, hvor ungdommen hang ud, mens de kørte racerløb på datidens spilleplatforme.
