Lindehøj Kirke – kirken, der blev bygget af Herlevs egne borgere
Da Herlev i årene efter Anden Verdenskrig begyndte at forvandle sig fra landsbysamfund til moderne forstad, voksede byen hurtigt. Nye boligområder skød op, og især den vestlige del af kommunen blev i løbet af 1950’erne og 1960’erne bebygget med både etageboliger og parcelhuse.
Med de mange nye indbyggere opstod også behovet for nye kirkelige rammer. Det blev begyndelsen på historien om Lindehøj Kirke – en kirke, der på flere måder blev et symbol på det nye Herlev.
En ny bydel havde brug for sin egen kirke
Fra omkring 1958 voksede den vestlige del af Herlev kraftigt. Områderne omkring blandt andet Vindebyvej, Tvedvangen, Borgerdiget og Højbjergvej blev udbygget, og efterhånden fulgte yderligere boligbyggeri og store parcelhuskvarterer.
De nye beboere måtte i begyndelsen klare sig uden deres egen kirke.
Lokale kirkeligt interesserede tog derfor initiativ til at skabe et kirkeligt fællesskab i den nye bydel. Først blev der holdt bibelkredse, og senere blev der med hjælp fra Herlev Menighedsråd arrangeret faste gudstjenester på Borgerdigeskolen.
Det var ikke længere kun den gamle landsby omkring Herlev Kirke, der skulle betjenes. Herlev var ved at blive en moderne forstad, og den vestlige del af kommunen havde brug for sin egen kirke.
Kirkekomitéen blev dannet
I november 1964 blev der dannet en egentlig kirkekomité. Den bestod af beboere fra det nye boligområde samt repræsentanter for Herlev Menighedsråd.
Målet var klart: Der skulle bygges en kirke i den vestlige del af Herlev.
Kommunen stillede en grund til rådighed. Området blev på dette tidspunkt omtalt som “Vestre distrikt”, og først senere blev det til Lindehøj Sogn.
Projektet var dog ikke helt enkelt.
På dette tidspunkt var der begrænsninger på det offentlige kirkebyggeri. Derfor begyndte kirkekomitéen at undersøge, om man kunne bygge kirken på en måde, der krævede færre offentlige midler.
Resultatet blev noget ganske særligt.
53 frivillige ville bygge kirken
Sammen med arkitekten Holger Jensen (1918-2004) og Det Københavnske Kirkefond blev der udarbejdet et projekt, som kunne gennemføres som selvbyggeri.
Hele 53 frivillige meldte sig.
Planen var, at de hver især skulle bruge én aften om ugen på at være med til at opføre deres nye kirke.
Det fortæller noget om den tid og om de mennesker, der flyttede til Herlevs nye boligområder. De var ikke blot tilflyttere, der ventede på, at kommunen skulle levere de nødvendige institutioner. De var også med til selv at skabe det lokale samfund, de ønskede at bo i.
Selv om byggebegrænsningerne kort efter blev ophævet, valgte de frivillige at gennemføre projektet. Enkelte større arbejdsopgaver blev dog udført af professionelle håndværkere gennem licitation.
Fra husvildebarakker til kirke
Byggeriet begyndte i november 1967.
Det første, der skulle ske, var faktisk ikke at bygge, men at rive ned.
På den grund, hvor kirken skulle ligge, stod der husvildebarakker. De blev revet ned, og materialer fra barakkerne blev genbrugt i det omfang, det var muligt.
Dermed blev der næsten symbolsk bygget en ny del af Herlev oven på resterne af en anden.
Husvildebarakkerne hørte til en tidligere periode, hvor boligmanglen var et stort problem. Nu var Herlev i gang med at udvikle sig til en moderne forstad, og på grunden skulle der rejses en moderne kirke for de mange nye familier.
En beskeden kirke til et voksende sogn
Det oprindelige projekt var forholdsvis beskedent.
Kirken var tænkt som en lille og intim arbejdskirke til et sogn med omkring 4.000-5.000 indbyggere. Den første del af byggeriet havde en økonomisk ramme på omkring 876.000 kroner.
Men udviklingen gik stærkere, end nogen havde forestillet sig.
Det vestlige Herlev voksede fortsat, og det kommende Lindehøj Sogn blev efterhånden kommunens største sogn.
Det er derfor lidt af en historisk ironi, at kirken oprindeligt blev planlagt til et relativt lille lokalsamfund. I dag betjener Lindehøj Sogn et område med omkring 17.000 indbyggere.
Lindehøj Sogn
Det nye sogn blev oprettet i forbindelse med opsplitningen af det gamle Herlev Sogn.
Herlevs kraftige vækst gjorde det nødvendigt at ændre den kirkelige struktur. Præstebro Sogn blev udskilt i 1966, mens Lindehøj Sogn blev etableret i forbindelse med udviklingen af den vestlige del af kommunen.
De nye sogne og de to nye kirker – Lindehøj og Præstebro – fortæller derfor en vigtig historie om hele Herlevs forvandling i 1960’erne.
Det gamle landsogn var blevet til en forstad.
En moderne kirke
Lindehøj Kirke blev tegnet af arkitekt Holger Jensen og stod færdig i 1969.
Arkitekturen er typisk for periodens moderne kirkebyggeri. Kirken er opført i hvidmalede teglsten, og over selve kirkesalen rejser der sig en markant zinkbeklædt pyramide.
Pyramiden er blevet et af kirkens mest karakteristiske kendetegn.
Indvendigt har den samtidig en vigtig funktion. Ovenlysvinduer leder dagslyset ned mod alteret og den centrale del af kirkerummet. Resultatet er et lyst og enkelt kirkerum, hvor lyset spiller en væsentlig rolle i arkitekturen.
Kirkens inventar er ligeledes præget af det moderne formsprog med varme træfarver. Bag alteret findes ikke en traditionel altertavle, men et grønt alterklæde med korsmotiv og et abstrakt krucifiks.
Rejsegilde i april 1969
Efter et par års arbejde kunne man endelig se resultatet tage form.
Den 25. april 1969 blev der holdt rejsegilde.
Og blot nogle måneder senere var kirken klar.
Søndag den 5. oktober 1969 blev Lindehøj Kirke indviet.
Dermed var et projekt, som var begyndt med lokale beboere, en kirkekomité og 53 frivillige selvbyggere, blevet til en rigtig kirke.
Kirkens egen historiske beretning omtaler forløbet som “Danmarks hurtigste kirkesag”.
En kirke med en særlig arv
Selvbyggerhistorien er ikke kun et interessant kapitel fra kirkens opførelse. Den er blevet en del af Lindehøj Kirkes identitet.
Kirken har selv fremhævet “selvbyggernes ånd” som en vigtig del af dens arv – tanken om, at en kirke ikke blot er en bygning, men et fællesskab, som mennesker selv er med til at skabe.
Det passer på mange måder godt til historien om efterkrigstidens Herlev.
Byen voksede, fordi mennesker flyttede til de nye boligområder. Der skulle bygges boliger, skoler, veje, butikker og institutioner – og også kirker.
Lindehøj Kirke blev på sin egen måde bygget af det samme fællesskab, som var med til at skabe den nye bydel.
Fra forstad til nutid
I dag ligger Lindehøj Kirke på Tvedvangen 175 og er fortsat centrum for et aktivt sogn.
Kirken har gennem årene udviklet et bredt aktivitetsliv med gudstjenester, børne- og ungdomsarbejde, foredrag, fællesskaber og forskellige arrangementer. Den oprindelige idé om en kirke som et samlingspunkt for det lokale fællesskab lever således videre.
Et stykke af det moderne Herlev
Lindehøj Kirke er derfor mere end en kirke fra 1969.
Den fortæller historien om den periode, hvor Herlev for alvor blev til den by, vi kender i dag.
Historien begynder med nye boligområder og tilflyttere. Den fortsætter med gudstjenester på Borgerdigeskolen, en lokal kirkekomité, 53 frivillige selvbyggere og nedrivningen af de gamle husvildebarakker.
Og den ender med en moderne kirke, der blev indviet i oktober 1969 – bygget af og for mennesker i den nye vestlige del af Herlev.
Lindehøj Kirke er således et konkret eksempel på, hvordan Herlevs borgere selv var med til at bygge deres nye by.
© 2026 Herlevs-Historie.dk. Juridiske politikker. Alle rettigheder forbeholdes. Denne artikel og dens tekst er ophavsretligt beskyttet. Teksten må ikke kopieres, gengives eller viderepubliceres helt eller delvist uden forudgående skriftlig tilladelse. Kilder og historisk materiale er angivet, hvor det er muligt.
