Landskabet før byen: Herlevs istidslandskab og gamle kulturlandskab (HE01)
Før Herlev blev en moderne forstad med boligkvarterer, virksomheder, skoler og trafikale forbindelser, var området et åbent landskab præget af marker, enge, moser, vandhuller og gårde.
Det landskab, som de første mennesker mødte, var ikke skabt af mennesker. Det var i høj grad formet af isen under den sidste istid.
I dag er det vanskeligt at se det oprindelige landskab i store dele af Herlev. Bygninger, veje og boligområder dækker næsten hele kommunen. Men mod nord, især i Hjortespringkilen, kan man stadig opleve tydelige spor af det gamle landskab.
Et landskab skabt af isen
Den nordlige del af Herlev er præget af et kuperet istidslandskab. Her findes bakker, lavninger, småsøer, moser og såkaldte dødishuller – lavninger, der blev dannet, da store klumper af is blev liggende i landskabet og senere smeltede bort.
Hjortespringkilen er en del af et større grønt landskab, der strækker sig fra området ved Furesø og Egedal gennem Ballerup og Herlev og videre mod Gladsaxe og Utterslev Mose.
Det er dette landskab, der stadig giver den nordlige del af Herlev en helt anden karakter end den tæt bebyggede sydlige del.
Bakkerne mod nord – sletten mod syd
Herlevs landskab er ikke ens over hele kommunen.
I den centrale del findes et bølgende morænelandskab med højder på omkring 30–35 meter over havet. Omkring Herlev Hospital når terrænet omkring 38 meter.
Mod syd bliver landskabet lavere og mere jævnt og går over i en egentlig moræneslette.
Det betyder, at Herlev historisk har haft et ganske varieret terræn – selv om det i dag er let at overse, når man bevæger sig gennem den tætte by.
Vandet satte sit præg
Vandet har altid været en vigtig del af landskabet.
De mange lavninger efter istiden blev til søer og moser. I Hjortespringkilen findes derfor et stort antal små vandhuller, og nogle af dem er tidligere dødishuller.
Et af de største vådområder er Smør- og Fedtmosen.
Moserne ligger i en bred tunneldal og er opstået i lavninger, der blev dannet, da isen smeltede bort i slutningen af sidste istid.
Området fortæller dermed en historie, der går langt længere tilbage end selve Herlev som landsby.
Landskabet blev senere taget i brug
Efterhånden begyndte mennesker at bruge landskabet.
Marker blev dyrket, dyr blev græsset, moser blev udnyttet, og gårde blev placeret i landskabet.
Omkring 1940’erne var området omkring Smør- og Fedtmosen stadig præget af store fritliggende gårde med landbrugsjord, mens småsøerne lå som naturlige elementer mellem markerne.
Det er dette landskab, der danner baggrunden for historien om de gamle gårde, som vi skal vende tilbage til senere.
Tubberup og det gamle landskab
Det gamle landskab var også grundlaget for de første bosættelser.
I området omkring Hjortespring findes spor efter meget gamle bosættelser. Herlev Kommune oplyser blandt andet, at der er fundet en boplads fra ældre stenalder ved Smørmosen samt en udhulet stammebåd, årer, lerkar og knogler fra senere perioder. Der er også fundet et stykke rensdyrgevir.
I Hjortespring er der desuden fundet arkæologiske spor fra middelalderen. Kommunen fortæller, at området omkring Gl. Klausdalsbrovej og Hjortespringvej har været undersøgt, fordi historiske kilder placerer den senere hovedgård Hjortespring her.
Det betyder, at historien om Herlev ikke begynder med den første landsby, vi kan sætte navn på.
Landskabet var her først.
Tubberup – landsbyen i landskabet
På et tidspunkt opstod landsbyen Tubberup, som senere blev afløst af navnet Hjortespring.
Tubberup var navnet på den gamle landsby, på hvis jorder Hjortespring senere voksede frem. Omkring år 1600 omtales området som Teberup med syv gårde og otte huse.
Dermed begynder den menneskelige historie for alvor at sætte sit præg på landskabet.
Marker, gårde, veje, vandhuller og landsbyen blev efterhånden en del af det samme kulturlandskab.
Fra natur til kulturlandskab
Det Herlev, som voksede frem, var derfor resultatet af et langt samspil mellem natur og mennesker.
Først:
Isen
↓
Bakker, dale, søer og moser
↓
Planter og dyr
↓
De første mennesker
↓
Marker og græsningsarealer
↓
Gårde og landsbyer
↓
Veje og kirke
↓
Herlev som by
Det er denne udvikling, der ligger bag hele historien om Herlev.
Et landskab, der stadig findes
Selv om meget af det oprindelige landskab er forsvundet under byen, er det ikke væk.
I Hjortespringkilen findes stadig åbne marker, enge, græsningsarealer, småsøer, moser og skovbevoksninger. Området udgør omkring en fjerdedel af Herlev Kommune og er en del af hovedstadens grønne kiler.
Her kan man stadig opleve noget af det landskab, som har dannet rammen om Herlevs historie gennem tusinder af år. Og det landskab var med til at bestemme, hvor mennesker slog sig ned, hvor gårdene blev bygget, hvor vejene gik – og hvordan Herlev senere kunne vokse frem.
© 2026 Herlevs-Historie.dk. Juridiske politikker. Alle rettigheder forbeholdes. Denne artikel og dens tekst er ophavsretligt beskyttet. Teksten må ikke kopieres, gengives eller viderepubliceres helt eller delvist uden forudgående skriftlig tilladelse. Kilder og historisk materiale er angivet, hvor det er muligt.