Kobbervej: Fra Præstebrovej til moderne forstad i Herlev
Kobbervej i Herlev blev først til omkring 1956, da en del af den gamle Præstebrovej blev omdøbt som led i byudviklingen. Vejen havde tidligere været en vigtig forbindelsesvej mellem Herlev og Gladsaxe, blandt andet forbi Louiselund og Præstebroen ved Kagsåen.
Senere afbrød Hillerødmotorvejen det gamle vejforløb, og den sidste rest i Herlev fik navnet Kagsåvej i 1967. Historien viser, hvordan området gik fra landlig vejstruktur til en moderne forstad med nye boligområder og trafikårer.
En vej med en skjult historie
De fleste kender Kobbervej som en forholdsvis moderne vej i Herlev. Få ved imidlertid, at vejen hviler på et langt ældre vejforløb.
Indtil midten af 1950’erne fandtes Kobbervej slet ikke. I stedet lå her den daværende Præstebrovej, som var en gammel forbindelsesvej mellem Herlev og Gladsaxe. Vejen førte fra Herlev Bygade mod nordøst og videre over Præstebroen ved Kagsåen til Mørkhøj og Søborg.
En vej mellem to sogne
Præstebrovej var ikke blot en lokal vej. Den var en vigtig forbindelse mellem Herlev og Gladsaxe og fik sit navn efter Præstebroen, hvor vejen krydsede Kagsåen.
Vejen blev blandt andet benyttet af præsten fra Gladsaxe, før Herlev blev et selvstændigt sogn i 1909. Derfor har både broen og vejen fået navnet Præstebro.
Louiselund lå ved Præstebrovej
Langs vejen lå flere ejendomme, blandt andet den kendte gård Louiselund, som optræder på en lang række fotografier i Herlev Lokalarkiv.
Også Herlev Ruterne havde holdeplads på Præstebrovej, hvilket viser, at vejen var en vigtig færdselsåre længe før den moderne byudvikling.
1956 – et vendepunkt
Efter Anden Verdenskrig voksede Herlev hurtigt.
Kommunen planlagde nye boligområder, industri og et helt nyt vejnet.
Omkring 1956 blev den del af Præstebrovej, der lå i Herlev Kommune, omdøbt til Kobbervej.
Det nye navn blev en del af områdets navnetema med metaller og råstoffer.
Dermed forsvandt navnet Præstebrovej fra Herlev, mens vejforløbet fortsatte under et nyt navn.
Præstebrovej lever videre i Gladsaxe
Øst for Kagsåen beholdt vejen sit gamle navn.
Derfor findes Præstebrovej stadig i Gladsaxe Kommune den dag i dag.
Det betyder, at den gamle vej i virkeligheden blev delt mellem to kommuner:
- Herlev-delen blev til Kobbervej.
- Gladsaxe-delen beholdt navnet Præstebrovej.
Motorvejen ændrede alt
I 1960’erne kom endnu en stor forandring.
Anlæggelsen af Hillerødmotorvejen afbrød den gamle forbindelse mellem Herlev og Gladsaxe.
Samtidig blev den sidste lille rest af den gamle vej vest for motorvejen i 1967 omdøbt til Kagsåvej.
Dermed forsvandt navnet Præstebrovej helt fra Herlev.
Et kig på kortene
Historiske luftfotos understøtter udviklingen.
På et luftfoto fra 1953 findes Kobbervej endnu ikke.
I stedet ses det gamle vejforløb, der løber skråt gennem landskabet.
På nutidens kort er dette erstattet af:
- Kobbervej
- Kiselvej
- boligbebyggelse
- Herlev Ringvej
Det viser tydeligt, hvordan hele området blev omlagt i løbet af få år.
Tidslinje
Før 1956
- Præstebrovej var en gennemgående vej fra Herlev Bygade mod nordøst.
- Vejen fortsatte over Præstebroen ved Kagsåen og ind i Gladsaxe.
- Langs vejen lå bl.a. Louiselund og Herlev Ruternes holdeplads på Præstebrovej 4 og senere Præstebrovej 100.
Omkring 1956
- Herlev Kommune udbyggede området nordøst for Herlev Bygade.
- Den del af Præstebrovej, som lå i Herlev Kommune, blev omdøbt til Kobbervej som led i det nye vejnavnetema med metaller.
1967
- Hillerødmotorvejen delte den gamle vej.
- Den sidste rest af Præstebrovej vest for motorvejen fik navnet Kagsåvej i august 1967.
I dag
- Kobbervej er den tidligere Herlev-del af Præstebrovej.
- Præstebrovej findes fortsat i Gladsaxe.
- Kagsåvej udgør den sidste omdøbte rest på Herlev-siden.
En vej fortæller byens historie
Historien om Kobbervej handler ikke kun om et vejnavn. Den fortæller historien om, hvordan Herlev på få årtier blev forvandlet fra landbrugsland til moderne forstad. Gamle gårde, markveje og sogneforbindelser blev afløst af boligområder, industri og nye trafikårer. Kobbervej er derfor ikke blot en vej – den er et synligt spor efter en af de største forandringer i Herlevs historie.
