Kagsåen – et gammelt vandløb i Herlevs grønne landskab

I den østlige del af Herlev løber Kagsåen gennem et landskab, som i dag er omgivet af veje, boligområder og by. Det beskedne vandløb er let at overse, men Kagsåen er langt ældre end den moderne forstad, der siden voksede frem omkring den. Sammen med Kagsmosen og de grønne områder langs åen fortæller den historien om et landskab, der gennem tiden har været både natur, landbrugsjord, forsvarsområde, rekreativt område og senest en vigtig del af klimatilpasningen.

Et vandløb før byen

Kagsåen hører til Harrestrup Å-systemet og løber gennem området ved Herlev og Gladsaxe mod Kagsmosen og videre i det større system af vandløb vest for København.

I århundreder var vandløb som Kagsåen en naturlig del af det åbne landskab omkring landsbyerne. Herlev var endnu en lille landsby omgivet af marker, enge og vådområder, og de lavtliggende arealer omkring åen stod i stærk kontrast til det Herlev, vi kender i dag.

Vandløbet var ikke blot en blå streg gennem landskabet. Omkring det fandtes fugtige enge og moseområder, hvor jordbund og vandstand satte grænser for, hvordan jorden kunne bruges. Kagsmosen er en rest af dette gamle vådområde.

Kagsmosen

Kagsmosen ligger ved grænsen mellem Herlev og København og udgør i dag et af områdets markante naturområder. Mosen er omkring 15 hektar stor og blev fredet i 1977. Senere kom området også til at indgå i fredningen omkring Vestvolden.

Trods den tætte by omkring mosen har den bevaret meget af sin karakter som vådområde. Sø, mosevegetation, krat og træer giver levesteder til fugle og andre dyr, og stierne omkring mosen gør samtidig området til et lokalt udflugtsmål.

Kagsmosen er derfor et godt eksempel på, hvordan rester af det gamle landskab stadig kan findes midt i forstaden.

En del af Københavns forsvar

Kagsmosens historie hænger også sammen med Vestvolden og Københavns Befæstning.

Da Københavns landbefæstning blev anlagt i slutningen af 1800-tallet, spillede terrænet omkring volden en vigtig rolle. Vand kunne bruges som en del af forsvaret. Lavtliggende områder kunne oversvømmes og dermed gøre det vanskeligere for en angribende hær at nærme sig befæstningen.

Kagsmosen indgik i dette system af oversvømmelsesområder ved Vestvolden. Et naturområde, som i fredstid kunne ligne en almindelig mose, havde dermed også en militær funktion.

I dag er Vestvolden først og fremmest et grønt kulturhistorisk område, og forbindelsen mellem Kagsmosen og volden gør det muligt at opleve både natur- og militærhistorie på samme tur.

Fra land til forstad

Den største forandring omkring Kagsåen kom med Herlevs udvikling i 1900-tallet.

Marker og åbne arealer blev gradvist afløst af parcelhuse, boligbyggeri, erhverv, institutioner og store trafikårer. Herlev blev en del af den sammenhængende københavnske forstad.

Også vandløbene blev påvirket af urbaniseringen. I takt med at jorden blev bebygget og befæstet med tage, veje og parkeringspladser, ændrede regnvandets vej gennem landskabet sig. Hvor regnen tidligere i højere grad kunne sive ned i jorden eller langsomt bevæge sig gennem enge og vådområder, blev store mængder vand nu hurtigt ledt videre gennem kloakker og vandløb.

Kagsåen fik derfor efterhånden en funktion, som de mennesker, der kendte åen i det gamle landbrugslandskab, næppe havde forestillet sig.

Kagsengen og “Vulkanen”

Området omkring Kagsåen består ikke kun af mose. Kagsengen er et mere åbent grønt område med gang- og cykelstier, som forbinder dele af Herlev med Kagsmosen og Vestvolden.

Her findes også en markant menneskeskabt bakke, der lokalt kaldes “Vulkanen”.

Bakken er et synligt eksempel på, at landskabet omkring Kagsåen ikke længere alene er skabt af naturen. Den blev dannet af overskudsjord i forbindelse med anlæggelsen af et underjordisk spildevandsbassin i 2013.

Det er karakteristisk for området: Det, der ved første øjekast ligner et naturligt landskab, rummer mange spor efter menneskelige indgreb.

Kagsåen som klimatilpasning

I det 21. århundrede har Kagsåen fået endnu en rolle.

Kraftigere regnskyl og skybrud har skabt behov for at kunne håndtere meget store mængder regnvand i hovedstadsområdet. Her er de gamle lavninger, vandløb og vådområder igen blevet interessante.

Herlev Kommune og nabokommunerne arbejder derfor med omfattende klimatilpasning langs Kagsåen.

Kagsmosen skal kunne tilbageholde op mod 300.000 kubikmeter vand under meget kraftige regnhændelser. Samtidig ændres dele af Kagsåens forløb, og strækningen mellem Motorring 3 og Kagsmosen udvides.

Længere mod nord er Kagsåparken også under forandring. Her etableres søer og lavninger, der kan tilbageholde omkring 100.000 kubikmeter regnvand, mens åen flere steder får et mere synligt forløb gennem landskabet.

På den måde får vandet igen mere plads.

Et landskab med mange lag

Kagsåen er ikke blandt Danmarks store eller berømte vandløb. Man kan passere den uden at tænke nærmere over den.

Men netop derfor fortæller den en interessant lokalhistorie.

Her kan man stadig finde spor af det landskab, der eksisterede før forstaden. Kagsmosen fortæller om vådområderne, Vestvolden om 1800-tallets militære landskab, boligområderne og vejene om 1900-tallets eksplosive byudvikling, og de nye regnvandsprojekter fortæller om det 21. århundredes forsøg på at tilpasse byen til større mængder regn.

Kagsåen har med andre ord fulgt Herlev gennem forandringerne fra landsby og landbrugsland til moderne forstad.

Og mens næsten alt omkring den har ændret sig, løber vandet stadig mod de laveste steder i landskabet.

© 2026 Herlevs-Historie.dk. Juridiske politikker. Alle rettigheder forbeholdes. Denne artikel og dens tekst er ophavsretligt beskyttet. Teksten må ikke kopieres, gengives eller viderepubliceres helt eller delvist uden forudgående skriftlig tilladelse. Kilder og historisk materiale er angivet, hvor det er muligt.