Jernbanen kommer til Herlev i 1879 (HE05)
1879 – det store vendepunkt
I mange hundrede år havde Herlev været en landsby, hvor livet først og fremmest var knyttet til kirken, gårdene, markerne og de lokale veje. Så kom jernbanen.
Den 17. juni 1879 åbnede Frederikssundsbanen, og Herlev blev en af banens oprindelige stationer. Det blev en af de vigtigste begivenheder i Herlevs historie – for jernbanen ændrede ikke bare måden, man kunne rejse på. Den kom også til at ændre selve byen og dens udvikling.
Planerne om en jernbane
Allerede i 1868 havde der været planer om en jernbane til Frederikssund.
I første omgang var der tale om forskellige løsninger, men i 1875 blev det besluttet, at banen skulle gå direkte fra København over Frederiksberg til Frederikssund.
Nu opstod spørgsmålet: Hvor skulle stationen ligge?
Der var strid om placeringen af stationen ved Husum eller Herlev.
Herlev vandt. Det var en vigtig sejr for den lille landsby.
Banen åbner
Den nye jernbane blev anlagt gennem det åbne land vest for København.
Den officielle åbning fandt sted den 17. juni 1879, og banen forbandt Frederiksberg med blandt andet Herlev, Ballerup, Måløv, Veksø, Ølstykke og Frederikssund.
For Herlev betød det, at landsbyen pludselig blev en del af et helt nyt transportnet.
Tidligere foregik rejser med hestevogn og dagvogn. Nu kunne man tage toget.
Stationen lå ikke midt i landsbyen
Der var dog en vigtig detalje:
Herlev Station lå et stykke fra den gamle landsby.
Det var ikke bare at gå fra gadekæret til stationen ad en moderne fortovsgade.
Stationen blev placeret i det åbne land, og der skulle derfor skabes bedre forbindelse mellem den gamle landsby og stationen.
Det blev begyndelsen til et nyt Herlev.
Kilden beskriver ligefrem, hvordan Herlev ved århundredskiftet ønskede at få en gangsti fra Frederikssund Landevej til Herlev Station, så landsbyen kunne få et mere bymæssigt præg.
En ny vej mellem landsbyen og stationen
Afstanden mellem den gamle landsby og stationen fik efterhånden stor betydning.
Folk skulle kunne komme til toget.
Handlende skulle kunne transportere varer.
Posten skulle kunne bringes til og fra stationen.
Og de mennesker, der begyndte at arbejde uden for Herlev, skulle kunne komme frem og tilbage.
Jernbanen skabte derfor et behov for nye veje og bedre forbindelser.
Den gamle landsby var ikke længere alene om at være centrum.
Stationen blev et nyt centrum.
Stationen bliver også posthus
Jernbanen fik hurtigt betydning for mere end passagertrafikken.
Før jernbanen kom posten til Herlev via det ældre postnet omkring Lyngby og Gladsaxe.
Efter åbningen blev brevsamlingsstedet flyttet til stationen.
Stationsforstander P. W. Stybe blev brevsamler, og landposten udgik fra stationen. Herlev fik dermed sin post med jernbanen i stedet for den tidligere forbindelse via Lyngby og Gladsaxe.
Det var en ganske stor forandring for et lille landsbysamfund.
Stationen bliver et nyt samlingspunkt
En jernbanestation var mere end perron og tog.
Der var billetsalg, ventesal og postfunktioner, og den oprindelige station havde også tjenestebolig og et mindre pakhus. Stationsbygningen i Herlev blev opført i 1879 og tegnet af arkitekten S. P. C. Bendtsen, som også tegnede flere af stationerne på Frederikssundbanen.
Stationen blev dermed en ny arbejdsplads og et nyt kontaktpunkt for Herlev.
Jernbanen deler landskabet
Banen havde også en fysisk konsekvens.
Den skar sig gennem det gamle landskab.
Frederikssundsbanen kom til at dele Herlev i nord og syd. Gårdejerne nord for banen havde blandt andet brug for at kunne føre deres dyr over banen til engarealerne syd for den.
Det var en helt ny situation.
Den gamle landsby havde tidligere været ét sammenhængende landbrugslandskab.
Nu kom jernbanen som en markant linje gennem området.
Ledvogterhuset
Jernbanen skabte også nye arbejdsfunktioner.
Et godt eksempel er Ledvogterhuset, som blev bygget af DSB i 1879 i forbindelse med banen.
Ved huset var der en bevogtet baneoverskæring med bomme på vejen mod Enghaven. Markvejen blev brugt af gårdejerne nord for banen, som skulle føre deres dyr til græsning på engarealerne syd for jernbanen.
Det lille hus fortæller derfor en vigtig historie:
Jernbanen blev ganske vist bygget for at skabe forbindelse, men den skabte også nye barrierer, som landsbyens mennesker skulle lære at leve med.
Toget bringer Herlev tættere på København
Den måske vigtigste konsekvens var forbindelsen til København.
Herlev lå nu på en direkte jernbaneforbindelse til hovedstaden.
Det gjorde det lettere at rejse.
Det gjorde det lettere at sende varer.
Og på længere sigt gjorde det det muligt at bo i Herlev og arbejde andre steder.
Det var begyndelsen på en udvikling, som mange år senere skulle gøre Herlev til en københavnsk forstad.
Men i 1879 var der endnu langt igen.
Herlev var stadig en landsby
Det er vigtigt ikke at forestille sig, at jernbanen straks forvandlede Herlev til en by.
Omkring stationen lå stadig åbent land.
Den gamle landsby med kirken, gadekæret og gårdene eksisterede fortsat.
Landbruget var stadig det vigtigste erhverv.
Men nu var der kommet en ny kraft ind i landsbyens udvikling:
jernbanen.
Fra landsby til stationsby
I årene efter 1879 begyndte stationen langsomt at ændre Herlevs geografiske tyngdepunkt.
Den gamle landsby lå omkring kirken.
Den nye station lå længere mod syd.
Mellem de to voksede forbindelserne.
Det var denne udvikling, der senere skulle skabe et mere bymæssigt Herlev.
Ved århundredskiftet var forandringen tydelig nok til, at Herlevs beboere ønskede en ordentlig gangforbindelse mellem Frederikssund Landevej og stationen samt belysning langs vejene. I et lokalt andragende blev ønsket formuleret som et ønske om, at Herlev skulle være værdig som en moderne landsby.
Det er et fantastisk lille øjeblik i Herlevs historie.
Landsbyens egne beboere kunne mærke, at tiden var ved at ændre sig.
Jernbanen og det nye århundrede
Jernbanen var derfor ikke afslutningen på Herlevs landsbyhistorie.
Den var begyndelsen på den næste historie.
I 1800-tallet havde Herlev bevæget sig fra:
gårdsamfund → landsby → landsby med jernbane
I 1900-tallet skulle næste skridt blive:
stationsby → boligby → forstad → moderne Herlev
Og allerede omkring år 1900 begyndte de første tegn at vise sig.
Der kom ønsker om:
- bedre veje
- gangstier
- gadebelysning
- vandværk
- nye boliger
- bedre skole
- bedre forbindelser til stationen.
I 1903 blev der eksempelvis opstillet 12 lygtepæle med lygter langs amtsvejen i Herlev, mens Herlev Grundejerforening i 1904 rejste ønsket om et vandværk.
Det gamle landsbysamfund var dermed allerede på vej ind i en ny tid.
1879 – året der ændrede Herlev
Jernbanens betydning kan næsten ikke overvurderes.
Før 1879 var Herlev en landsby, som lå uden for de store trafikårer.
Efter 1879 var Herlev koblet direkte på en jernbane til København og Frederikssund.
Stationen skabte:
nye rejsemuligheder
nye arbejdspladser
bedre postforbindelser
nye handelsmuligheder
nye veje
nye bebyggelser
og på længere sigt:
en helt ny byudvikling.
Derfor er 17. juni 1879 en af de vigtigste datoer i Herlevs historie.
Tidslinje
1868 – de første planer om en jernbane til Frederikssund omtales.
1875 – det besluttes, at banen skal gå direkte fra København over Frederiksberg til Frederikssund.
1878 – stationsbygningen til Herlev opføres efter standardtegninger af S. P. C. Bendtsen.
17. juni 1879 – Frederikssundsbanen åbner, og Herlev Station tages i brug.
1879 – Ledvogterhuset opføres i forbindelse med banen.
Efter 1879 – postfunktionen flyttes til stationen, og landposten udgår herfra.
1895 – Herlev får status som brevsamlingssted med udvidede forretninger.
Omkring 1900 – ønsket om bedre forbindelse mellem landsbyen og stationen bliver stadig stærkere.
1909 – Herlev bliver selvstændig kommune.
Et togspor gennem den gamle landsby
Når man i dag ser Herlev Station som en del af en moderne by, er det let at glemme, hvor stort et indgreb jernbanen var i 1879.
Den kom til en landsby med gårde, marker og grusveje.
Den delte markerne.
Den skabte en ny destination.
Den bragte post og mennesker.
Og den åbnede døren til København.
Jernbanen gjorde ikke Herlev til en by fra den ene dag til den anden.
Men den gjorde det muligt for Herlev at blive det.
© 2026 Herlevs-Historie.dk. Juridiske politikker. Alle rettigheder forbeholdes. Denne artikel og dens tekst er ophavsretligt beskyttet. Teksten må ikke kopieres, gengives eller viderepubliceres helt eller delvist uden forudgående skriftlig tilladelse. Kilder og historisk materiale er angivet, hvor det er muligt.
