Hjortespring – fra herregård til moderne bydel (H01)
Hjortesprings oprindelse
Hjortespring er i dag en integreret del af Herlev Kommune, men områdets historie går flere hundrede år tilbage. Navnet Hjortespring optræder første gang i 1673 i formen Hiortspring og blev givet til en nyoprettet herregård. Navnet menes at være inspireret af ejeren Vincents Hahns store interesse for jagt og er sandsynligvis et oversættelseslån fra de tyske navne Hartsprung eller Hirschsprung eller det er sammensat af hjort og spring og henviser muligvis til ejeren Vincents Hahns jagtglæde. Efter herregårdens nedlæggelse i 1771 blev navnet videreført på de omkringliggende jorder.
Herregården Hjortespring
Herregården blev anlagt i 1672, da landsbyen Tubberup blev nedlagt, og jorderne blev samlet under én større ejendom. Den var en betydelig besiddelse med omkring 88 tønder hartkorn og hørte dermed til blandt de større herregårde i området nordvest for København. Den slags ejendomme spillede ofte en vigtig rolle i lokalområdet, både økonomisk og som centrum for landbrugsdriften.
I 1738 overtog kronen godset. Herregårdsbygningerne blev senere revet ned, og jorderne blev anvendt til høproduktion for militæret. I 1771 blev området udstykket i 11 selvstændige gårde, hvilket markerede begyndelsen på et helt nyt landbrugslandskab i Hjortespring.
Udskiftningen og de nye gårde
I forbindelse med landboreformerne blev jorden fordelt i større sammenhængende lodder. Samtidig opstod omkring 30 husmandssteder, især i den vestlige del af Hjortespring.
Udskiftningen ændrede landskabet markant. Hvor der tidligere havde ligget en samlet herregård med tilhørende landsby, opstod nu et område præget af mindre gårde og husmandsbrug. Mange af disse ejendomme kom til at danne grundlaget for områdets udvikling gennem 1800-tallet.
Landbrugssamfundet
Gennem 1800-tallet var Hjortespring et udpræget landbrugsområde. Marker, enge og mindre gårde dominerede landskabet, og bebyggelsen var spredt. Mange familier levede af landbruget, mens andre fandt arbejde i de nærliggende landsbyer eller i København. Selv om København voksede hastigt, bevarede Hjortespring sit landlige præg langt op i 1900-tallet.
En del af Herlevs udvikling
Efter Anden Verdenskrig voksede Herlev eksplosivt. Parcelhuskvarterer, institutioner og vejanlæg bredte sig over de tidligere marker, og Hjortespring blev gradvist en integreret del af den nye forstad. I dag er de fleste spor af det gamle landbrug forsvundet, men områdets struktur og flere vejnavne minder stadig om den tid, hvor Hjortespring var præget af gårde, husmandssteder og åbne marker.
Naturen lever videre
Selv om bebyggelsen har overtaget størstedelen af landskabet, findes der stadig grønne områder, som giver et indtryk af det oprindelige terræn. Særligt den nordlige del af kommunen rummer værdifulde naturområder med forbindelse til Smør- og Fedtmosen, der hører til blandt Herlevs vigtigste rekreative områder.
Hjortespring i dag
Nutidens Hjortespring er en attraktiv bydel med boliger, institutioner og grønne områder. De færreste tænker over, at området begyndte som en herregård i 1600-tallet og senere blev centrum for en omfattende udstykning under landboreformerne.
Historien om Hjortespring fortæller samtidig historien om Herlevs udvikling – fra herregårde og landsbyer til en moderne forstad, hvor fortidens landskab stadig kan spores af den opmærksomme iagttager. Områdets gamle markskel, vejforløb og stednavne vidner om en tid, hvor landbrug og herregårdsdrift prægede hverdagen, længe før parcelhuse, veje og boligkvarterer satte deres tydelige aftryk. Netop derfor fungerer Hjortespring som et lille vindue ind i den større fortælling om, hvordan landskabet gradvist blev omformet, men ikke helt forsvandt.
