Herlevs skoler – Historien om byens skolebygninger og landsbyskoler
Herlevs skoler er en vigtig del af fortællingen om kommunens historie. De fortæller ikke blot historien om undervisning og skolegang, men også om, hvordan Herlev gennem tiden har udviklet sig fra et lille landsbysamfund til en moderne og tæt befolket forstad til København.
Fra de første små landsbyskoler, hvor undervisningen foregik under enkle forhold og var tæt knyttet til kirke, gårde og landsbyliv, til nutidens moderne skoler har skolevæsenet fulgt samfundets udvikling. Nye boligområder, en voksende befolkning og ændrede syn på børn, læring og undervisning har gennem tiden sat deres tydelige præg på Herlevs skoler.
Nogle af de gamle skolebygninger findes stadig og står som synlige spor fra en svunden tid. Andre er blevet ombygget, har fået nye funktioner eller er helt forsvundet. Fælles for dem er, at de gennem generationer har dannet rammen om hverdagen for tusindvis af børn, lærere og familier.
Historien om Herlevs skoler er derfor også historien om menneskene, lokalsamfundet og den udvikling, der har formet Herlev. Her kan man følge denne udvikling gennem de enkelte skoler – fra de ældste landsbyskoler til nutidens skolevæsen.
- Borgerdigetskolen og Tvedvangsskolen – skolerne i det nye Herlev
Da Herlev i årene efter Anden Verdenskrig voksede hastigt, ændrede byen karakter. Nye boligkvarterer skød op, og mange familier flyttede til Herlev fra København og de tætbebyggede brokvarterer. Med de mange nye børn fulgte.. - Dyrholmskolen – skolen på Højderyggen
Dyrholmskolen var en af Herlevs store kommunale folkeskoler i anden halvdel af det 20. århundrede. Skolen lå på Højderyggen 1 og blev en del af det skolebyggeri, der fulgte med Herlevs kraftige udvikling fra.. - Elverhøjens Skole – en skole med rødder i Herlevs skolehistorie
På Ederlandsvej 23 ligger en af Herlevs skoler med en historie, der går flere årtier tilbage. Elverhøjens Skole har gennem tiden haft forskellige organisatoriske tilhørsforhold og navne, men stedet har været en fast del.. - Engskolen – en skole skabt til et voksende Herlev
Engskolen har gennem årtier været en vigtig del af Herlevs skolehistorie. Skolen blev til i en tid, hvor Herlev oplevede en voldsom befolkningstilvækst efter Anden Verdenskrig, og behovet for flere skolepladser voksede år for.. - Herlev Privatskole – skolen i Hjortespring
Herlev Privatskole ligger på Gammel Klausdalsbrovej i Hjortespring og har gennem næsten seks årtier været et alternativ til Herlevs kommunale folkeskoler. Skolen blev grundlagt i 1967 og har siden udviklet sig til en et-sporet.. - Herlev Skole – Herlevs gamle hovedskole
Herlev Skole var i næsten 90 år en central del af livet i Herlev. Fra den blev opført i begyndelsen af 1900-tallet, og frem til den blev nedlagt i 1991, fulgte skolen den enorme.. - Herlevs skoler – Historien om byens skolebygninger og landsbyskoler
Herlevs skoler er en vigtig del af fortællingen om kommunens historie. De fortæller ikke blot historien om undervisning og skolegang, men også om, hvordan Herlev gennem tiden har udviklet sig fra et lille landsbysamfund.. - Hjortespring skole – fra landsbyskole til specialskole
Historien om Hjortespringskole er tæt knyttet til udviklingen af Hjortespring fra lille landsbysamfund til moderne bydel. Skolen har rødder tilbage til 1846, hvor Hjortespring fik sin første egentlige skolebygning. Den skole, som mange tidligere.. - Køllegårdsskolen – skolen med de fem gæs
Køllegårdsskolen på Fællestoften var i årtier en vigtig del af skolelivet i Herlev. For generationer af børn var skolen ikke blot et sted, hvor man gik til undervisning. Det var også skolegården, frikvartererne, kammeraterne,.. - Michael Skolen – Rudolf Steiner Skolen i Hjortespring
En alternativ skolehistorie fra 1976 På Stokholtbuen i Hjortespring ligger i dag Michael Skolen – Rudolf Steiner Skolen i Hjortespring. Skolen er blevet en fast del af området og har gennem mere end fire..
Fra landsbyskoler til moderne folkeskoler
Skolerne er en vigtig del af Herlevs historie.
I næsten 180 år har Herlevs skolevæsen fulgt kommunens udvikling fra et lille landsbysamfund til den moderne forstad, vi kender i dag. Nye boligområder gav flere børn, og dermed kom der også behov for nye skoler. Gennem årene er skoler blevet bygget, udvidet, sammenlagt, omdøbt og enkelte steder senere genopstået under deres gamle navne.
I dag findes der fem folkeskoler i Herlev samt kommunens specialskole Gl. Hjortespringskole. Men bag de nuværende navne gemmer der sig en lang række tidligere skoler og skoleformer.
Her er den samlede historie.
1846 – Hjortespring får sin første skole
Den tidligste dokumenterede skole i den nuværende Herlev Kommune finder vi i Hjortespring.
Hjortespring Skole blev grundlagt i 1846. Den blev senere ombygget, og i 1929 blev en ny skolebygning opført på Klausdalsbrovej.
Den nye bygning blev udsmykket af kunstneren Sigurd Swane med støtte fra Ny Carlsbergfondet. Skolen blev senere udvidet, blandt andet i 1955.
Hjortespring Skole blev en central del af skolevæsenet i den nordlige del af Herlev og fortsatte som selvstændig skole frem til den store skolesammenlægning i 2011.
Gl. Hjortespringskole – en anden historie
Det er vigtigt ikke at forveksle Hjortespring Skole med Gl. Hjortespringskole.
Gl. Hjortespringskole blev etableret som specialskole i 1975 og har siden været et særligt tilbud til børn og unge med behov for specialpædagogisk undervisning. I 2025 kunne skolen fejre sit 50-års jubilæum.
Den gamle skolebygning i Hjortespring har derfor en dobbelt betydning i historien: Den er både et fysisk minde om den gamle skolehistorie og navngiver i dag en moderne specialskole.
1906 – Herlev Skole
I takt med at Herlev voksede, blev der behov for en større skole i selve Herlev.
Herlev Skole blev opført i 1906 og blev gennem årene udvidet flere gange. Trap Danmark beskriver blandt andet udvidelser i 1924, 1931, 1939, 1945 og 1955.
Herlev Skole blev i mange år kommunens centrale skole og kom til at spille en vigtig rolle i byens udvikling.
I takt med efterkrigstidens kraftige befolkningstilvækst blev skolen dog efterhånden suppleret af nye skoler forskellige steder i kommunen.
Herlev Skole er i dag en historisk skole og ikke en af kommunens nuværende folkeskoler.
1948 – Engskolen
Efter Anden Verdenskrig voksede Herlev kraftigt.
I 1948 blev Engskolen opført som en filial af Herlev Skole på Engløbet. Skolen blev udvidet i 1957.
Engskolen blev senere selvstændig og udviklede sig til en af Herlevs store folkeskoler.
I 2011 blev Engskolen lagt sammen med Elverhøjens Skole under navnet Herlev Byskole.
Men historien tog en ny drejning i 2026.
Fra skoleåret 2026/27 er navnet Engskolen igen selvstændigt.
Det gamle skolenavn er dermed vendt tilbage.
1953-55 – Elverhøjens Skole
Herlev fortsatte med at vokse i 1950’erne.
Elverhøjens Skole blev opført på Ederlandsvej i 1953-55. Skolen var dimensioneret til omkring 1.000 elever og blev en af de store skoler i det voksende Herlev.
I 2011 blev Elverhøjens Skole sammen med Engskolen til Herlev Byskole, hvor Elverhøj blev en afdeling.
Fra skoleåret 2026/27 er navnet igen Elverhøjens Skole. Kommunen valgte altså at føre det historiske navn videre.
1958 – Borgerdigetskolen
I slutningen af 1950’erne voksede Herlev så hurtigt, at endnu flere skoler var nødvendige.
Borgerdigetskolens første afdeling blev taget i brug i 1958.
Samtidig blev en tvillingskole projekteret – Tvedvangsskolen, som skulle stå færdig omkring 1960.
De to skoler blev en vigtig del af skolelivet i Herlev.
Tvedvangsskolen
Tvedvangsskolen blev opført som tvillingskole til Borgerdigtskolen.
Skolen havde sit eget skoleliv med skoleblade, elever og lærere, men historien hænger tæt sammen med Borgerdigtskolen.
Senere udviklede skolefællesskabet sig til Lindehøjskolen.
Det er derfor mere korrekt at se Lindehøjskolen som resultatet af en længere skolehistorisk udvikling end som en helt ny skole.
Køllegårdsskolen
I 1960’erne og 1970’erne fortsatte udbygningen af Herlev.
Køllegårdsskolen blev en vigtig del af kommunens skolevæsen.
Køllegårdsskolens historie bliver særlig interessant, fordi den senere blev tæt forbundet med Dyrholmskolen.
Dyrholmskolen
Dyrholmskolen blev en anden vigtig skole i det voksende Herlev.
Den havde blandt andet skolebladene Komposten fra 1990-1994 og Medspil fra 1994-2008.
Dyrholm-Køllegårdskolen
Perioden 1971-1994 er særlig interessant. Det er derfor en skolehistorisk periode, som fortjener at blive beskrevet særskilt, når de enkelte skoleartikler på Herlevs Historie skal finpudses.
Hammergårdskolen
Hammergårdskolen er et vigtigt manglende kapitel i Herlevs skolehistorie.
Skolen var en selvstændig skole før den store skolesammenlægning i 2011.
Hammergårdskolen blev i 2011 lagt sammen med Hjortespring Skole og indgik derefter i Kildegårdskolen. Trap Danmark beskriver denne ændring direkte.
Hammergårdskolen er derfor vigtig for forståelsen af den skolehistorie, der senere førte frem til Kildegårdskolen – og siden til Birkholmskolen.
2011 – den store skolesammenlægning
I 2011 ændrede Herlev Kommune hele skolestrukturen.
På grund af faldende børnetal blev antallet af folkeskoler reduceret fra fem til tre.
To store skolefællesskaber blev skabt.
Herlev Byskole
Engskolen + Elverhøjens Skole blev til: Herlev Byskole
med afdelingerne:
- Eng
- Elverhøj
Kildegårdskolen
Hjortespring Skole + Hammergårdskolen blev til: Kildegårdskolen
med:
- afdeling Øst
- afdeling Vest
Kildegårdskolen omfattede desuden kommunens 10.-klassetilbud.
Den tredje folkeskole var:
Lindehøjskolen
Kildegårdskolen
Kildegårdskolen blev således oprettet i forbindelse med skolestrukturen fra 2011.
Kildegårdskolen var efterfølger til:
- Hjortespring Skole
- Dyrholm-Køllegårdskolen
Det gør Kildegårdskolens historie særlig interessant, fordi flere tidligere skoler og skoletraditioner samles i én organisation.
Kildegårdskolen eksisterede frem til den nye skolestruktur i 2026.
Lindehøjskolen
Lindehøjskolen har en anden historie end Kildegårdskolen.
Dens rødder findes i Borgerdigetskolen og Tvedvangsskolen.
Lindehøjskolen fortsatte som selvstændig folkeskole gennem skolesammenlægningen i 2011.
Og i den nye struktur fra 2026 fortsætter den igen under samme navn.
2026 – Herlev får fem folkeskoler igen
I 2026 ændrer Herlev Kommune endnu en gang skolestrukturen.
Kommunen går fra tre til fem folkeskoler efter princippet: Én skole – én matrikel – én skoleleder.
De fem skoler fra skoleåret 2026/27 er:
Birkholmskolen – Den tidligere Kildegårdskolen afdeling Øst.
Klausdalskolen – Den tidligere Kildegårdskolen afdeling Vest.
Elverhøjens Skole – Den tidligere Herlev Byskole afdeling Elverhøj.
Engskolen – Den tidligere Herlev Byskole afdeling Eng.
Lindehøjskolen – Fortsætter under samme navn.
Det er værd at bemærke, at Birkholmskolen blev valgt som det endelige navn. I de tidlige planer blev den østlige del af Kildegårdskolen omtalt som Hammergårdskolen, men navneprocessen endte med Birkholmskolen. Kommunen oplyser selv, at eleverne ønskede et nyt navn.
Fra Hammergårdskolen til Birkholmskolen
Denne udvikling er et godt eksempel på, hvor kompliceret Herlevs skolehistorie er.
Historien kan i hovedtræk beskrives således:
Hjortespring Skole
↓
Kildegårdskolen
↓
Kildegårdskolen afdeling Øst
↓
Birkholmskolen
Samtidig har Hammergårdskolen sin egen historie som tidligere selvstændig skole, før den blev en del af Kildegårdskolen.
Det er derfor vigtigt ikke at skrive, at Birkholmskolen blot er en “ny Hammergårdskole”. Der er tale om en ny organisatorisk skole med en historisk forgængerstruktur, hvor Hammergårdskolen er en vigtig del af historien.
De gamle navne vender tilbage
2026 er på mange måder et interessant år i Herlevs skolehistorie.
To historiske navne vender tilbage:
Engskolen
og
Elverhøjens Skole
Begge havde eksisteret som selvstændige skoler, blev i 2011 en del af Herlev Byskole og bliver nu igen selvstændige skoler.
Samtidig bliver Kildegårdskolen afløst af:
Birkholmskolen
og
Klausdalskolen.
Dermed slutter et 15-årigt kapitel med tre store folkeskoler.
Herlevs skolehistorie i én tidslinje
1846
Hjortespring Skole grundlægges.
1906
Herlev Skole opføres.
1929
Den nye Hjortespring Skole på Klausdalsbrovej opføres.
1948
Engskolen opføres som filial af Herlev Skole.
1953-55
Elverhøjens Skole opføres.
1957
Engskolen udvides.
1958
Borgerdigetskolens første afdeling tages i brug.
1960
Tvedvangsskolen etableres som tvillingskole til Borgerdigtskolen.
1960’erne-70’erne
Køllegårdsskolen og Dyrholmskolen bliver centrale dele af det voksende skolevæsen.
1971-1994
Dyrholm-Køllegårdskolen eksisterer som dokumenteret skoleorganisation.
1975
Gl. Hjortespringskole etableres som specialskole.
1980
Dyrholmskolen-Hammergårdskolen.
2011
Herlevs fem folkeskoler reduceres til tre.
2011
Herlev Byskole oprettes.
2011
Kildegårdskolen oprettes.
2011-2026
Herlev har Herlev Byskole, Kildegårdskolen og Lindehøjskolen.
2026
Herlev går tilbage til fem folkeskoler.
1. august 2026
Birkholmskolen, Klausdalskolen, Elverhøjens Skole, Engskolen og Lindehøjskolen udgør den nye skolestruktur.
Herlevs skoler fortæller Herlevs historie
Skolehistorien er samtidig historien om Herlevs udvikling.
Den gamle landsbyskole i Hjortespring fortæller om det lille samfund, hvor børnene gik i skole tæt på landsbyen.
Herlev Skole fra 1906 fortæller om begyndelsen på den moderne by.
Efterkrigstidens Engskole, Elverhøjens Skole, Borgerdigtskolen, Tvedvangsskolen, Køllegårdsskolen, Dyrholmskolen og Hammergårdskolen fortæller om den enorme vækst, der forvandlede Herlev til en moderne forstad.
Sammenlægningerne i 2011 fortæller om en ny tid med færre børn og behov for en anden organisering.
Og skoleændringen i 2026 fortæller endnu en historie: ønsket om mindre skoler, lokal forankring og stærkere fællesskaber.
Derfor er Herlevs skolehistorie ikke afsluttet.
Den fortsætter.
© 2026 Herlevs-Historie.dk. Juridiske politikker. Alle rettigheder forbeholdes. Denne artikel og dens tekst er ophavsretligt beskyttet. Teksten må ikke kopieres, gengives eller viderepubliceres helt eller delvist uden forudgående skriftlig tilladelse. Kilder og historisk materiale er angivet, hvor det er muligt.
