Lundegård – En af Herlevs glemte gårde (G23)
Lundegård (G23) var en af de gårde, der gennem århundreder var med til at forme Herlev som landsby. I dag er gårdene for længst forsvundet, og kun få spor fortæller historien om det sted, hvor generationer af bønder dyrkede jorden og levede deres liv.
Herlev som landsby
I flere hundrede år bestod Herlev af en række gårde, der lå samlet omkring landsbygaden og gadekæret. Gårdene udgjorde rygraden i lokalsamfundet, hvor familierne levede af landbruget, og hvor årets gang blev styret af såning, høst og pasning af husdyrene. Livet på gården var præget af hårdt arbejde. Før mekaniseringen foregik næsten alt manuelt eller ved hjælp af heste. Hele familien deltog i arbejdet, og gården fungerede både som arbejdsplads og hjem.
I forandring
I slutningen af 1800-tallet begyndte Herlev langsomt at ændre karakter. Jernbanen kom til byen i 1879, og forbindelsen til København gjorde området attraktivt for både håndværkere og familier, der ønskede at bosætte sig uden for hovedstaden. Selv om landbruget fortsat var det dominerende erhverv, blev presset på gårdenes jorder større år for år. Nye veje, villaer og mindre virksomheder begyndte at skyde op, og flere gårdejere solgte dele af deres jord. Arealer, der tidligere havde været anvendt til landbrug, blev gradvist udstykket til boligbyggeri. Det var en udvikling, som ingen kunne standse, og som kom til at ændre hele Herlev.
Fra marker til villakvarterer
Efter Anden Verdenskrig voksede København eksplosivt. Tusindvis af familier søgte mod de nye forstæder, og Herlev blev et af de steder, hvor udviklingen gik hurtigst. Kommunen købte store landbrugsarealer og udarbejdede lokalplaner for nye boligområder. Mange af de gamle gårde blev revet ned, og deres marker blev omdannet til villaveje, rækkehuse, institutioner og grønne områder.
De gamle gårde forsvandt, og jorden blev en del af det nye Herlev. Hvor der tidligere havde været marker med korn og græssende køer, kom der asfalt, fortove og parcelhuse.
En vigtig del af Herlevs kulturarv
Selv om gårdene ikke længere eksisterer, har de haft stor betydning for Herlevs udvikling. Gårdene var med til at skabe det landskab og det lokalsamfund, som senere blev grundlaget for den moderne kommune. Historien minder os om, at næsten hele det Herlev, vi kender i dag, engang var opdyrkede marker. Mange af de veje, vi færdes på, følger gamle markskel eller tidligere adgangsveje til gårdene.
De sidste minder
Sammen med Herlevs øvrige gårde udgør Lundegård en vigtig del af byens kulturhistorie. Historien om gården er samtidig historien om overgangen fra landbosamfund til forstad – en udvikling, der på få årtier forvandlede Herlev fuldstændigt.
Efterlysning
Der findes kun begrænsede offentliggjorte oplysninger om disse gårde, og derfor efterlyses fotografier, dokumenter eller personlige erindringer fra gårdene. Har du billeder, skøder, gamle kort eller minder om mennesker, der boede eller arbejdede på gårdene, hører Herlevs Historie meget gerne fra dig. Sammen kan vi være med til at bevare historien om en af Herlevs glemte gårde for kommende generationer.
