Herlev under besættelsen 1940–1945 (HE11)
Fem år, der ændrede hverdagen
Den 9. april 1940 blev Danmark besat af Tyskland.
Også i Herlev blev den nye virkelighed mærkbar. Byen lå tæt på København, og selv om hverdagen fortsatte, blev den præget af mørklægning, rationering, brændselsmangel, transportproblemer og en stadig mere synlig tysk tilstedeværelse.
Herlev var samtidig midt i en anden udvikling. I årene før krigen var kommunen begyndt at forvandle sig fra landkommune til villaby. Besættelsen satte ikke denne udvikling helt i stå, men den ændrede tempoet og betingelserne.
Den 9. april 1940
Vinteren 1939–40 havde været usædvanlig hård.
Brændsel var endnu forholdsvis billigt, og tørv og brunkul kunne købes, men den internationale situation var alvorlig. Den tyske oprustning havde samtidig været med til at forbedre den danske økonomi, og arbejdsløsheden var på vej ned.
Så kom den 9. april.
Store tyske Junkers-fly fløj over Herlev. Nogle formationer fortsatte mod nord, formentlig mod Norge.
I radioen lød beskeden om, at befolkningen skulle forholde sig roligt.
Der skulle mørklægges.
Herlev Sogneråd skulle have møde samme aften. På kommunekontoret blev der derfor straks sat mørklægningspapir for vinduerne.
Det var begyndelsen på fem år, hvor krigen blev en del af hverdagen.
Mørklægning
Mørklægningen ændrede byen.
Lys måtte ikke kunne ses fra vinduerne, fordi det kunne hjælpe fjendtlige fly med at orientere sig.
Cykler skulle også gøres synlige i mørket. En hvidmalet bagskærm på cyklerne blev lovpligtig.
For Herlevs borgere betød det en helt ny måde at bevæge sig rundt på.
Om aftenen blev byen mørkere.
Bilerne forsvinder fra vejene
Privat kørsel med motorkøretøjer blev forbudt.
Biler blev klodset op, og nummerpladerne afleveret til politiet.
Det var et stort tilbageslag for den udvikling, der havde været i gang siden 1920’erne og 1930’erne.
Bilen havde været et symbol på det moderne Herlev.
Nu var brændstoffet en mangelvare.
Busserne får problemer
Transporten blev derfor en af de store udfordringer.
Herlev havde efterhånden fået et busnet, og busserne var blevet en vigtig del af forbindelsen til København.
Men under besættelsen blev benzinen vanskelig at skaffe.
I 1941 beslaglagde tyskerne den eneste ordentlige benzinvogn, som Herløv-Ruterne havde.
Senere blev busserne nødt til at køre på generatordrift.
Det betød, at der skulle fyres op og renses, før bussen kunne køre.
Vådt brændsel og frosset kondensvand gjorde ikke arbejdet lettere.
Færre busser
Manglen på brændstof var ikke det eneste problem.
Fra 1942 blev der også mangel på dæk.
Køreplanerne måtte derfor reduceres kraftigt.
Antallet af afgange blev næsten halveret, og søndagskørslen forsvandt helt.
Det gjorde hverdagen vanskeligere for de mennesker, der var afhængige af offentlig transport.
Rationering
Varemanglen kunne mærkes overalt.
Rationeringen var begyndt allerede i efteråret 1939, før besættelsen, og kom til at præge hele krigsperioden.
Blandt de varer, der blev rationeret, var:
- benzin
- kaffe
- te
- sukker.
Senere blev listen langt længere. Man måtte lære at spare. Man måtte genbruge. Og man måtte finde alternativer.
Brændsel
Brændsel var et særligt problem.
Under krigen blev der brugt blandt andet tørv og brunkul, men kvaliteten var dårlig.
Det dårlige brændsel havde givet løbesod i skorstenene, fordi tørv og brunkul ikke brændte ordentligt.
For almindelige familier betød krigen derfor også en konstant kamp for at holde boligen varm.
Beskyttelsesrum og husvagter
Besættelsen ændrede også sikkerheden i byen.
I større ejendomme skulle der indrettes beskyttelsesrum.
Lofter skulle afstives, vinduer sikres med sandsække, og der blev udpeget husvagter.
Det var en del af den civile beredskab, som skulle beskytte befolkningen, hvis krigen kom tættere på.
Kommunen under besættelsen
Sognerådet fortsatte sit arbejde.
Men kommunen fungerede nu under helt andre vilkår.
Det ses blandt andet i en episode om Hjortespringvej i sommeren 1940.
En borger klagede over, at arbejdet med vejen gik alt for langsomt. Vandrørene lå stadig oven på jorden, og vejarbejdet lignede nærmest noget efter et jordskælv.
Sognerådsformanden svarede, at situationen efter 9. april havde ændret sig, og henviste til regeringens og Kongens opfordring til ro, orden og loyal optræden.
Det er et interessant lille indblik i, hvordan besættelsen også påvirkede den helt almindelige kommunalpolitik.
Arbejdet fortsætter
Besættelsen betød ikke, at alt arbejde stoppede.
Tværtimod faldt arbejdsløsheden hurtigt efter besættelsen.
Den tyske efterspørgsel skabte stor omsætning i Danmark.
Men den økonomiske aktivitet var naturligvis en del af en krigsøkonomi.
For Herlev betød det, at livet på mange områder fortsatte, samtidig med at vilkårene blev stadig mere begrænsede.
Herlevs tobaksfarme
Et af de mest særprægede eksempler på krigstidens omstilling var tobaksdyrkningen.
Når importen af udenlandske råvarer svigtede, måtte man forsøge at producere mere selv.
Herlev blev faktisk hjemsted for en af de største tobaksfarme på Sjælland.
8 tønder land blev tilplantet med tobak.
Herlev Kro fik dermed en helt anden funktion end tidligere.
Pavillonerne i den berømte krohave blev brugt til at hænge de store tobaksblade til tørring.
Det er et ganske fantastisk billede på besættelsestidens Herlev:
krohaven blev til tobaksfarm.
Herlev Kro og rejsestalden
Krigen satte også sit konkrete spor på byens gamle bygninger.
Herlev Kros rejsestald brændte ned under besættelsen.
På et fotografi fra oprydningen ses både lastbil og personbil med gasgenerator.
Det er endnu et eksempel på, hvordan mangel på benzin havde ændret trafikken.
Bilerne måtte drives af gas fremstillet ved opvarmning af træ.
Gasgeneratoren
Gasgeneratorerne blev et karakteristisk syn under krigen.
I stedet for benzin blev der brugt træ som brændsel.
Træet blev opvarmet, og den dannede gas kunne bruges til at drive motoren.
Det var besværligt og langt mindre effektivt end almindelig benzin.
Men det fungerede.
Man måtte simpelthen finde løsninger.
Politiet forsvinder
Besættelsen fik også betydning for lov og orden.
Efter interneringen af det danske politi måtte Herlev Kommune selv tage ansvar for dele af sikkerheden.
Den lokale betjent Henriksen, kaldet “Goliat”, undgik internering.
Det fortæller, hvor drastisk situationen ændrede sig.
Et samfund, der normalt havde kunnet stole på det almindelige politi, måtte nu i højere grad organisere sig selv.
Mod slutningen bliver situationen alvorligere
I de første år kunne hverdagen i Herlev på mange områder fortsætte.
Men efterhånden blev krigen mere nærværende.
Varemanglen voksede.
Transporten blev vanskeligere.
Mørklægningen fortsatte.
Og modsætningerne i det danske samfund blev skarpere.
Besættelsen var ikke længere bare noget, der foregik “ude i verden”.
Den var blevet en del af Herlev.
Herlev og modstanden
Der fandtes også illegalt arbejde i Herlev.
Efter befrielsen beskrives det, hvordan mennesker, der havde været “under jorden” på grund af illegalt arbejde, vendte hjem.
Det fortæller, at også Herlev havde borgere, der tog aktiv del i modstandsarbejdet.
4. maj 1945
Så kom befrielsen.
Om aftenen den 4. maj 1945 sad danskerne ved radioerne.
BBC’s udsendelse bragte meddelelsen om, at de tyske tropper i blandt andet Danmark havde overgivet sig.
Befrielsen var kommet.
Besættelsen var forbi.
Også i Herlev blev glæden enorm.
Fem års mørklægning, rationering og usikkerhed var slut.
Men freden løste ikke alt
Den 5. maj var Herlev fri.
Men hverdagen blev ikke normal fra den ene dag til den anden.
Der var fortsat mangel på varer.
Der var rationering.
Der var mangel på brændsel.
Og Danmark stod tilbage med mange års slid og forsømmelser.
Samtidig skulle der gøres op med dem, der havde samarbejdet med besættelsesmagten.
Efterkrigstidens retsopgør blev derfor også en del af Herlevs historie.
Herlev efter fem års besættelse
Besættelsen havde ikke udslettet Herlevs udvikling.
Tværtimod lå der stadig et stort potentiale.
Udstykningerne var begyndt før krigen.
Villabyen var på vej.
Befolkningen voksede.
Forbindelserne til København blev stadig vigtigere.
Men nu skulle der først indhentes fem års forsinkelser og mangler.
Og det skulle vise sig at blive begyndelsen på en meget voldsom vækstperiode.
Fra besættelse til Barnevognenes By
I 1945 var Herlev stadig langt fra den by, vi kender i dag.
Men forudsætningerne var til stede.
Efterkrigstiden skulle bringe: boligbyggeri, nye veje, skoler, institutioner, flere butikker, flere arbejdspladser
og først og fremmest: tusindvis af nye indbyggere.
Det er den udvikling, der i 1950’erne gav Herlev det berømte tilnavn: Barnevognenes By. Men den historie begynder først for alvor efter befrielsen.
Tidslinje
1939 – rationering indføres allerede før den tyske besættelse.
9. april 1940 – Tyskland besætter Danmark. Tyske fly overflyver Herlev, og mørklægningen indføres.
1940 – privat kørsel med motorkøretøjer forbydes, og biler klodses op.
1940 – arbejdet med blandt andet Hjortespringvej forsinkes under de nye krigsforhold.
1941 – tyskerne beslaglægger Herløv-Ruternes eneste ordentlige benzinvogn.
1942 – mangel på dæk og brændstof medfører kraftigt reduceret buskørsel.
1940–1945 – Herlev dyrker tobak; en farm på 8 tønder land bliver en af Sjællands største.
Under besættelsen – Herlev Kros rejsestald brænder, og gasgeneratorer bruges på køretøjer.
1944 – det danske politi interneres, og Herlev må i højere grad selv håndtere lov og orden.
4. maj 1945 – befrielsen meddeles over BBC.
5. maj 1945 – Danmark er frit, og Herlev går ind i efterkrigstiden.
© 2026 Herlevs-Historie.dk. Juridiske politikker. Alle rettigheder forbeholdes. Denne artikel og dens tekst er ophavsretligt beskyttet. Teksten må ikke kopieres, gengives eller viderepubliceres helt eller delvist uden forudgående skriftlig tilladelse. Kilder og historisk materiale er angivet, hvor det er muligt.
