Herlev Skole – Herlevs gamle hovedskole

Herlev Skole var i næsten 90 år en central del af livet i Herlev. Fra den blev opført i begyndelsen af 1900-tallet, og frem til den blev nedlagt i 1991, fulgte skolen den enorme forandring, som Herlev gennemgik – fra landsbysamfund til moderne forstadskommune.

Skolen blev opført i 1905-1906 og fik oprindeligt navnet Herløv Kommuneskole. Senere blev den kendt som Herlev Skole, Herlev Hovedskole, Herlev Byskole eller ganske enkelt “den gamle skole”.

Den lå ved Herlev Bygade/Herlev Hovedgade og kom til at spille en helt central rolle i den gamle Herlev by.

Fra landsby til voksende kommune

Da Herlev Skole blev opført i 1906, var Herlev stadig et lille landsbysamfund. Byen havde endnu ikke oplevet den eksplosive befolkningsvækst, der senere skulle forvandle området.

Den nye skole afløste den ældre skole, som lå ved Herlev Bygade.

Den nye skolebygning blev opført på Herlev Bygade 45 og blev hurtigt et vigtigt samlingspunkt for børn og familier i området.

Men Herlev voksede.

Efterhånden blev den oprindelige skolebygning for lille, og skolen måtte udvides flere gange.

Den første udvidelse i 1931

Den første større udvidelse kom i 1931.

Det var et tegn på, at Herlev var begyndt at ændre karakter. Flere familier flyttede til kommunen, og elevtallet voksede.

Skolen var ikke længere blot landsbyskolen for børn fra de omkringliggende gårde og huse. Den blev i stigende grad byens hovedskole.

Efter Anden Verdenskrig tog udviklingen for alvor fart.

Herlev fik i disse år tilnavnet “Barnevognenes by”, fordi der kom så mange unge familier til kommunen.

Det kunne mærkes på skolerne.

En skole i konstant vækst

Elevtallet fortæller meget om Herlevs udvikling.

På Herlev Skole gik der:

* Tallet for 1953 omfatter også elever på Engskolen, som på dette tidspunkt stadig fungerede som afdeling af Herlev Skole.

Tallene viser, hvor voldsomt presset på skolevæsenet blev efter krigen. I 1950 havde Herlev Skole 715 elever – næsten tre gange så mange som ti år tidligere.

I 1953 nåede tallet inklusive Engskolen op på hele 1.404 elever.

Det var en helt anden skole end den, der blev bygget i 1906.

Engskolen bliver nødvendig

Den store elevtilgang førte blandt andet til opførelsen af Engskolen.

Engskolen blev opført i 1948 som en filial af Herlev Skole. Den var oprindeligt tænkt som en løsning på det akutte pladsproblem, men kom til at spille en langt større rolle i Herlevs skolehistorie.

I 1957 blev Engskolen udvidet og udviklede sig efterhånden til en selvstændig skole.

Dermed blev presset på den gamle Herlev Skole lettet.

1950’erne – endnu en udvidelse

Også hovedskolen måtte udbygges.

Billede: arkiv.dk | Herlev Skole (1949)

Den sidste større udvidelse af Herlev Skole fandt sted i 1950’erne, og oplysninger fra Trap Danmark angiver, at skolen blev udvidet i 1955. Arkitekten var G. Ponsaing.

Skolen var dermed blevet et betydeligt skolekompleks med flere bygninger og skolegårde.

Der var blandt andet en stor og en lille skolegård, og skolens arealer blev gennem årene udvidet og ændret i takt med behovene.

En særlig del af området var den grønne plads, som eleverne kaldte “Trekanten”.

Mellem Trekanten og hovedbygningen var der en gangbro, som eleverne kaldte “Sukkenes bro”.

Navnet fortæller måske noget om elevernes forhold til skolen – for selv om skolen var et vigtigt fællesskab, var den naturligvis også stedet, hvor man skulle til timer, prøver og eksaminer.

Skolegården og hverdagen

For generationer af herlevborgere var skolen ikke bare klasselokaler.

Det var skolegården, frikvartererne, gymnastiksalen, lærerne og klassekammeraterne.

Fotografier fra skolen viser blandt andet skolegården i 1965 og elever foran skolens bygninger.

Skolen havde også en gymnastiksal, som blev opført i haven ud mod Herlev Hovedgade. Ifølge en tidligere elev blev gymnastiksalen opført omkring 1950.

I skolens sidste år blev der desuden arbejdet med at gøre bygningerne mere moderne.

Lærerne og skoleinspektørerne

En skole er naturligvis mere end mursten.

Gennem næsten et århundrede satte lærere og skoleinspektører deres præg på generationer af børn.

En af de markante personer var H.P. Birkholm-Clausen, som var skoleinspektør på Herlev Skole i en længere årrække.

Han boede sammen med sin familie ved skolen. Birkholm-Clausen blev husket af tidligere elever som en markant skoleleder.

Efter ham kom Poul Peder Dresting, som blev skoleinspektør på Herlev Skole i 1954. Han fik senere en endnu større rolle i kommunens skolevæsen og blev i 1966 Herlev Kommunes første skoledirektør.

Dresting var samtidig medlem af Herlev Kommunalbestyrelse i perioden 1958-1966.

Skolen var dermed tæt forbundet med udviklingen af hele kommunens skolevæsen.

Fra landsbyskole til moderne folkeskole

Herlev Skoles historie afspejler næsten perfekt kommunens udvikling.

I begyndelsen af 1900-tallet var Herlev stadig præget af landbrug, gårde og landsbyliv.

I 1930’erne var befolkningen voksende.

Efter 1945 eksploderede udviklingen.

Nye boligområder skød op, og stadig flere børnefamilier flyttede til kommunen. Det førte til nye skoler som Engskolen, Elverhøjens Skole og senere Borgerdigets Skole og Tvedvangsskolen.

Herlev Skole var dermed ikke længere alene om at uddanne kommunens børn.

Den blev i stedet én skole blandt flere.

Skolen i 1970’erne og 1980’erne

I takt med at nye skoler blev bygget, faldt elevtallet på Herlev Skole.

I 1970 var der omkring 527 elever.

I 1980 var tallet faldet til 372, og i 1989 var der kun 255 elever tilbage.

Det var en markant forandring fra 1950’ernes enorme elevtal.

Samtidig var skolen blevet en ældre bygning i en kommune, hvor skolevæsenet havde gennemgået store forandringer.

Men skolen var stadig levende.

I 1980’erne blev der blandt andet arbejdet med kunstnerisk udsmykning. I 1989 skabte eleverne sammen med kunstneren Helle Allpass en stor keramisk udsmykning på skolen.

Det blev noget af det sidste større kunstneriske arbejde, der kom til at præge den gamle skole.

1991 – Herlev Skole lukker

Efter næsten 85 år kom slutningen.

Herlev Skole blev nedlagt i 1991.

Dermed forsvandt en institution, som havde været en del af Herlevs historie siden begyndelsen af 1900-tallet.

Mange tidligere elever havde tilbragt hele deres barndom på skolen, og for dem var bygningerne tæt forbundet med minder om klassekammerater, lærere, skolegårde, eksaminer og frikvarterer.

Skolen var ikke længere nødvendig som folkeskole, men bygningerne forsvandt ikke med det samme.

Fra skole til ældreboliger

Efter lukningen blev bygningerne ombygget til ældreboliger.

Dermed fik stedet en ny funktion.

Hvor børn tidligere havde løbet gennem skolegården, kom der nu boliger for ældre herlevborgere.

På den måde fortsatte stedet med at være en del af det lokale liv – blot med en helt anden funktion.

Et stykke af det gamle Herlev

Herlev Skole er interessant, fordi dens historie fortæller langt mere end historien om en enkelt skole.

Den fortæller historien om Herlevs forvandling.

Da skolen blev bygget i 1906, var Herlev en lille landsby.

Da den lukkede i 1991, var Herlev en moderne forstadskommune med et omfattende skolevæsen.

På de knap 85 år nåede skolen at opleve:

• landsbyskolens tid
• mellemkrigstiden
• besættelsen
• efterkrigstidens befolkningseksplosion
• “Barnevognenes by”
• opførelsen af nye skoler
• den moderne folkeskoles udvikling
• og til sidst sin egen nedlæggelse.

Derfor er Herlev Skole en vigtig del af fortællingen om det gamle Herlev.

Minderne lever videre

Selv om skolen ikke længere fungerer som skole, findes der stadig et stort materiale om den.

Der findes bl.a. klassebilleder, billeder fra eksaminer, skolegården og skolens bygninger.

Og ikke mindst findes minderne hos de mange tidligere elever.

For dem vil Herlev Skole måske altid være “den gamle skole” – stedet hvor en del af barndommen blev til.

Herlev Skole i tal

Opført: 1905-1906
Oprindeligt navn: Herløv Kommuneskole
Adresse: Herlev Bygade 45
Større udvidelse: 1931
Senere udvidelser: bl.a. 1950’erne
Arkitekt ved udvidelsen i 1955: G. Ponsaing
Nedlagt: 1991
Efterfølgende anvendelse: Ældreboliger

© 2026 Herlevs-Historie.dk. Juridiske politikker. Alle rettigheder forbeholdes. Denne artikel og dens tekst er ophavsretligt beskyttet. Teksten må ikke kopieres, gengives eller viderepubliceres helt eller delvist uden forudgående skriftlig tilladelse. Kilder og historisk materiale er angivet, hvor det er muligt.