Herlev omkring 1900 – landsbyen bliver moderne (HE06)
Ved århundredskiftet var Herlev stadig en lille landsbykommune. Men under overfladen var der allerede sket store forandringer.
Jernbanen var kommet i 1879. Nye erhverv var på vej frem, gamle gårdjorder blev udstykket, og der blev bygget arbejderboliger og villaer. Herlev fik sit første vandværk, en ny skole blev opført, og nye former for handel og håndværk voksede frem.
Det gamle landsbysamfund var altså stadig synligt – men det moderne Herlev var begyndt at tage form.
Herlev og Hjortespring omkring 1900
Før 1909 hørte Herlev og Hjortespring under Gladsaxe-Herløv sogneråd og havde fælles pastorat.
De var to små landsbysamfund med omkring to kilometers afstand mellem sig. Omkring år 1900 boede der cirka 700 mennesker i området – omkring 500 i Herlev og 200 i Hjortespring.
De fleste levede stadig af landbrug og gartneri.
I Herlev var der desuden handel og håndværk. Landsbyen bestod af omkring ni gårde omkring kirken og kroen samt mindre huse med blandt andet smedje, hjulmænd, købmænd og mælkeforpagtere.
Herlev var altså stadig en landsby – men en landsby, der var begyndt at udvikle sig.
Gartnerierne vokser frem
En vigtig forandring var overgangen fra traditionelt landbrug til mere intensivt gartneri.
Omkring århundredskiftet blev jord langs Ålbrovej udstykket i parceller. Her blev der blandt andet opført arbejderboliger.
Samtidig gik nogle af gårdene i stigende grad over til dyrkning af gartneriprodukter. Det krævede mange hænder, og arbejderboligerne blev derfor en vigtig del af den nye driftsform.
Det var et tegn på en større forandring:
Herlevs jord blev ikke længere kun brugt til traditionelt landbrug. Den blev i stigende grad knyttet til produktion rettet mod det københavnske marked.
J. E. Pitzner og Marielyst
En central person i denne udvikling var J. E. Pitzner.
Han købte i 1897 den ejendom, der senere blev kendt som Marielyst, som lystejendom. Senere købte han også den syd for liggende gård, som havde været knyttet til den gamle kro.
Tilsammen omfattede ejendommene omkring 92 tønder land på begge sider af Frederikssunds Landevej fra Herlevs bymidte og mod Skovlunde.
Pitzner begyndte derefter at udstykke jorden.
Det skulle få stor betydning for Herlev.
Villaer og arbejderboliger
Omkring århundredskiftet blev områder langs Ålbrovej udstykket.
Her blev der bygget arbejderboliger, mens Pitzner samtidig udstykkede parceller langs Frederikssundsvej.
En senere beskrivelse fortæller om den såkaldte “Villarække”, som lå nord for Frederikssundsvej på det område, hvor rådhuset senere kom til at ligge.
Her begyndte et nyt boliglandskab at vokse frem.
Det var ikke længere kun gårde og landarbejderboliger.
Nu kom også villaen ind i Herlevs historie.
Det første vandværk
En moderne by havde brug for vand.
I slutningen af 1800-tallet var vandforsyningen blevet et problem. Gårdenes brønde gav mindre og mindre vand, og i 1893 besluttede lokale gårdejere og kroejeren at etablere en brønd og vandpost ved gadekæret.
Men den løsning blev hurtigt afløst af noget mere moderne.
I 1905 fik Herlev sit første vandværk og vandtårn ved det, der i dag er Tårnvænget.
Vandværket blev ejet og drevet af et andelsselskab. Pitzner var igangsætter, grundsælger og med til at få finansieringen på plads. Vandværket forsynede det centrale Herlev helt frem til 1924, hvor den kommunale vandforsyning overtog.
Det var et stort teknologisk spring for det gamle landsbysamfund.
Gadekærets vandpost blev overflødig.
En ny skole
Også skolevæsenet var under forandring.
Efter århundredskiftet blev undervisningen udvidet. Fra 1902 fik eleverne hverdagsundervisning, og nye fag som naturhistorie og verdenshistorie kom på skemaet. I 1903 blev der ansat en lærerinde, og håndgerningsundervisning kom til.
Men den gamle skole var ikke længere stor nok.
I 1905 blev der derfor taget beslutning om at bygge en ny og større skole. Der blev købt en grund af Pitzner, og byggeriet blev gennemført efter tegninger af arkitekten Mandrup-Poulsen.
Herlev Skole 1906
Den nye Herlev Skole blev indviet 4. december 1906.
Den havde fire klasseværelser og gymnastiksal og var efter datidens standard en moderne skole.
Men skolen var mere end en skolebygning.
Den blev et synligt symbol på, at Herlev var ved at forlade det gamle landsbysamfund.
Skolen var stadig en landsbyskole, men en landsbyskole, der var på vej til at blive noget andet.
Da Herlev blev selvstændig kommune i 1909, var der endda plads til, at sognerådskontoret kunne have til huse på skolen.
Den gamle kro får nye funktioner
Omkring år 1900 ændrede også den gamle kroejendom karakter.
Den oprindelige kro var blevet flyttet i 1863, og de gamle bygninger vest for gadekæret fik nye anvendelser.
Pitzner købte ejendommen den 12. december 1900. Han udstykkede markerne langs Frederikssundsvej, blandt andet til den nye skole, og opførte sin egen bolig Marielyst.
I 1903 blev nogle af de gamle krobygninger ændret til slagteri, mens andre blev brugt til frugt- og grøntforretning.
Det er et godt eksempel på den udvikling, der fandt sted i Herlev:
Gamle bygninger forsvandt ikke nødvendigvis. De fik nye funktioner.
Handel og håndværk
Herlev havde omkring 1900 stadig et levende lokalt erhvervsliv.
I landsbyen fandtes købmænd, mælkeforpagtere, smede, hjulmænd og andre håndværkere.
Samtidig kom nye virksomheder og produktionsformer til.
Et særligt eksempel er pottemagerne i Hjortespring.
Der havde tidligere været hele syv pottemagerværksteder. Omkring århundredskiftet var kun tre tilbage. Gartneriernes vækst gav dog i en periode pottemagerne et nyt marked, fordi gartnerierne havde brug for store mængder urtepotter. Senere overtog maskinerne fremstillingen.
Det viser, hvordan gamle håndværk kunne tilpasse sig nye erhverv – men også hvordan den industrielle udvikling efterhånden pressede dem.
Jernbanen er stadig ny
Herlev havde haft jernbane siden 1879.
Men omkring år 1900 var jernbanen endnu ikke den kraft, den senere skulle blive.
Ved åbningen var togforbindelsen beskeden: på hverdage kørte ét persontog og to blandede tog i hver retning. Befolkningen var samtidig kun omkring 700.
Jernbanen havde forbedret rejsemulighederne betydeligt, men omkring 1900 havde den endnu ikke skabt nogen større handel eller industri i Herlev.
Det er vigtigt.
Jernbanens store betydning kom først senere.
Herlev bliver mere moderne
Omkring år 1900 begyndte flere moderne bekvemmeligheder at dukke op:
- jernbane
- post
- vandværk
- nye skoler
- bedre forbindelser
- nye boliger
- gartnerier
- mere handel
- nye håndværk og erhverv.
Men Herlev var stadig lille.
Det var netop kombinationen af det gamle og det nye, der kendetegnede perioden.
Mod selvstændighed
Samtidig begyndte spørgsmålet om Herlevs kommunale fremtid at blive aktuelt.
Herlev og Hjortespring havde hidtil været en del af Gladsaxe-Herløv sogneråd. Men i 1909 skulle det ændre sig.
Ved årsskiftet stod Herlev med omkring 900 indbyggere, hvor hovedparten stadig havde tilknytning til landbruget.
Den 1. april 1909 gik Gladsaxe og Herlev hver til sit, og Herlev blev selvstændig kommune.
Det første ordinære sognerådsmøde blev afholdt på Herlev Skole den 5. april 1909.
Et nyt Herlev
I 1909 var Herlev altså stadig en lille kommune med stærke rødder i landbruget.
Men man kunne allerede se fremtidens Herlev i landskabet:
Vandværket var kommet.
Den nye skole stod færdig.
Villaer og arbejderboliger var begyndt at dukke op.
Gartnerierne voksede.
Handel og håndværk var blevet mere varieret.
Jernbanen forbandt Herlev med København.
Og nu havde Herlev fået sin egen kommune.
Det var ikke længere helt den landsby, som havde eksisteret hundrede år tidligere.
Men det var heller ikke endnu den moderne forstad.
Herlev stod midt i en overgang.
1909 – døren til det moderne Herlev
Det er derfor passende at afslutte denne del af historien i 1909.
For omkring 1900 begyndte udviklingen at accelerere, og i 1909 var grundlaget lagt for næste store kapitel.
Herlev havde bevæget sig:
fra landsby → til stationsby → mod moderne kommune.
Den næste udvikling skulle blive langt mere voldsom.
I de følgende årtier ville befolkningen vokse, nye boligområder opstå, virksomheder flytte til, og de gamle marker gradvist blive forvandlet til by.
Herlev var på vej ind i det 20. århundrede.
Tidslinje
1897 – J. E. Pitzner køber Marielyst som lystejendom.
1900 – Pitzner køber den tidligere Krogårdsejendom.
1902 – hverdagsundervisning indføres på Herlev Skole.
1903 – lærerinde ansættes; håndgerningsundervisning indføres.
1903 – dele af den gamle Krogård indrettes til slagteri og frugt- og grøntforretning.
1904 – J. E. Pitzner bliver medlem af Gladsaxe-Herløv sogneråd og arbejder for en ny skole.
1905 – Herlevs første vandværk og vandtårn opføres.
1906 – den nye Herlev Skole indvies 4. december.
1909 – Herlev bliver selvstændig kommune med omkring 900 indbyggere.
5. april 1909 – første ordinære sognerådsmøde afholdes på Herlev Skole.
© 2026 Herlevs-Historie.dk. Juridiske politikker. Alle rettigheder forbeholdes. Denne artikel og dens tekst er ophavsretligt beskyttet. Teksten må ikke kopieres, gengives eller viderepubliceres helt eller delvist uden forudgående skriftlig tilladelse. Kilder og historisk materiale er angivet, hvor det er muligt.
