Herlev i fremtiden – byen efter 100 års udvikling (HE21)

Den eksisterende by skal udvikles videre.

Efter mere end 100 års kommunal historie er spørgsmålet derfor ikke længere: Hvordan bygger vi Herlev?

Men snarere: Hvordan udvikler vi Herlev uden at miste det, der gør byen til Herlev?

En ny slags byudvikling

De store forandringer efter Anden Verdenskrig var præget af ekspansion.

Marker blev til boligområder.

Små veje blev til trafikårer.

Nye skoler blev bygget.

Industrikvarterer voksede frem.

Og i 1970’erne rejste Herlev Hospital og den nye bymidte sig.

I dag er situationen en anden.

Herlev er i høj grad udbygget.

Den fremtidige udvikling kommer derfor især til at ske gennem fortætning, omdannelse og fornyelse.

Det betyder, at eksisterende områder får nye funktioner, gamle bygninger kan blive omdannet, og nye boliger i højere grad skal indpasses i den eksisterende by.

Tre områder bliver særligt vigtige

Herlev Kommune peger i den aktuelle kommuneplanlægning på tre centrale områder for den fremtidige udvikling:

Marielundkvarteret ,Stationsområdet og Bymidten.

Det er interessant, fordi netop disse områder på hver sin måde fortæller historien om Herlevs udvikling. Marielund handler blandt andet om erhverv og nye byfunktioner. Stationsområdet viderefører den historie, der begyndte med jernbanen i 1800-tallet. Og Bymidten ligger oven på den gamle landsby og viser overgangen fra landsby til moderne centrum.

Stationsbyen får en ny rolle

Herlev blev stationsby i 1879. Jernbanen ændrede dengang hele kommunens udvikling. Senere kom S-toget i 1949.

Nu kommer endnu en vigtig kollektiv trafikforbindelse: Letbanen.

Den 22. august 2026 åbnede letbanen på strækningen mellem Ishøj og Lundtofte.

Herlev får fire stationer:

Herlev Syd
Herlev
Herlev Bymidte
Herlev Hospital

Det betyder, at fire meget forskellige dele af kommunen bliver koblet direkte på den nye letbane.

Herlev Hospital får en ny rolle

Hospitalet har været et af Herlevs vigtigste vartegn siden 1976.

Det enorme byggeri blev i sin tid et symbol på fremtidens velfærdssamfund.

I dag er hospitalet stadig en central del af kommunen – men nu som en del af Herlev og Gentofte Hospital.

Letbanestationen ved hospitalet vil samtidig gøre forbindelsen mellem hospitalet, Herlev og resten af hovedstadsområdet endnu tydeligere.

Det højhus, der engang stod alene i landskabet, bliver dermed endnu stærkere knyttet til den moderne bystruktur.

Bymidten skal igen forandres

Herlev Bymidte blev skabt i begyndelsen af 1970’erne. Det var dengang en moderne løsning: indkøbscenter, gågade, parkering, boliger og nye offentlige funktioner.

Men en bymidte kan ikke stå stille.

De næste årtier vil derfor igen kræve forandringer. Handel har ændret sig. Mange køber i dag på nettet. Borgere forventer andre former for byliv.

Og bymidter konkurrerer ikke længere kun på antallet af butikker.

De skal også tilbyde: oplevelser, kultur, caféer, ophold, grønne områder, boliger og steder, hvor mennesker har lyst til at være.

Det gamle Herlev får en ny betydning

Her kommer Herlevs historie ind i billedet.

For Herlev har noget, som mange nyere forstæder ikke har: en gammel landsbykerne.

Herlev Kirke.
Gadekæret.
Herlev Kro.
Hjulmandens Hus.
Herlev Bygade.
De gamle gårde.
De gamle vejforløb.
Det er ikke blot minder.
De kan være med til at give den moderne by en identitet.

“Bevar eller forklar”

Et af principperne i den aktuelle kommuneplanlægning er netop: Bevar eller forklar

Hvis en bygning eller et miljø har en historisk betydning, skal man i højere grad overveje, om det kan bevares eller omdannes, før det erstattes af noget nyt.

Det er et stort skifte i forhold til den måde, man udviklede Herlev på i 1960’erne og 1970’erne.

Dengang var det ofte nødvendigt at rive ned for at bygge nyt.

I fremtidens Herlev kan det være lige så vigtigt at bygge videre på det eksisterende.

Fra “Kranernes By” til “Genbrugets By”?

Det kan næsten ses som den næste fase i Herlevs historie.

1950’erne: Barnevognenes By

1960’erne: Ungdommens By

1970’erne: Kranernes By

2020’erne: Den by, der bygger videre på sig selv

Det er naturligvis ikke et officielt tilnavn.

Men det beskriver meget godt den nye situation.

Flere mennesker

Herlev forventes fortsat at vokse.

Kommunens befolkningsprognose peger på en betydelig befolkningsstigning frem mod 2035.

Det betyder fortsat behov for:

boliger
skoler
daginstitutioner
pleje
fritidsmuligheder
transport
grønne områder.

Men væksten skal ske i en kommune, hvor meget af arealet allerede er udnyttet.

Det gør planlægningen mere kompliceret end tidligere.

Boligerne

Herlev skal fortsat have plads til mennesker i forskellige livsfaser.

Unge skal kunne flytte hjemmefra.

Familier skal kunne finde boliger.

Ældre skal kunne blive boende i kommunen, også når deres boligbehov ændrer sig.

Og mennesker, der flytter til Herlev, skal kunne finde en bolig, der passer til deres økonomi og livssituation.

Det betyder, at fremtidens Herlev ikke kun skal bygge flere boliger.

Der skal også bygges forskellige boliger.

En grønnere Herlev

En anden stor forskel mellem 1970’ernes byplanlægning og nutidens er synet på natur.

I de store vækstår var jorden først og fremmest et spørgsmål om: Hvor kan vi bygge?

I dag er spørgsmålet også: Hvor skal vi lade være med at bygge?

Grønne områder, træer, regnvand, biodiversitet og rekreative områder er blevet en vigtig del af byplanlægningen.

Det betyder, at naturen fremover i højere grad skal tænkes ind i selve byen.

Klimaforandringerne

Herlev oplevede allerede i 2007, hvor voldsomt et skybrud kan påvirke en moderne by.

Veje og bygninger blev oversvømmet, og blandt andet Hjortespring Skole blev hårdt ramt.

I fremtiden bliver håndteringen af regnvand derfor en vigtig del af byplanlægningen.

Regnvand skal ikke kun hurtigt væk.

Det kan også bruges som en del af byens grønne struktur.

Søer, regnvandsbassiner, grønne områder og parker kan dermed få flere funktioner på én gang.

Erhvervsbyen Herlev

Herlevs fremtid handler heller ikke kun om boliger.

Kommunen har en stærk erhvervsmæssig placering.

Herlev ligger tæt på:

København
motorvejene
Ring 3
Ring 4
S-toget
og nu letbanen.

Det gør kommunen attraktiv for virksomheder.

Fremtidens Herlev skal derfor fortsat være en by, hvor man både kan:

bo
arbejde
handle
uddanne sig
og holde fri.

Fra industriby til erhvervsby

Industrien vil sandsynligvis også ændre karakter.

Den traditionelle produktion, som tidligere fyldte store fabriksbygninger, fylder mindre i den moderne økonomi.

I stedet kommer:

teknologi
service
sundhed
viden
logistik
og andre former for erhverv.

Herlevs gamle industriområder kan derfor få nye funktioner uden nødvendigvis at forsvinde.

Historien skal med

Det er her, lokalhistorien får en særlig opgave.

Når en gammel fabriksbygning ændres, bør man vide, hvad der var der før.

Når en gammel vej ændres, bør man kende dens historie.

Når et gammelt hus bevares, bør man vide, hvorfor det er vigtigt.

Og når noget rives ned, bør historien dokumenteres.

Herlevs historie skal fortælles videre

Det er netop derfor, det er vigtigt at samle historien i en sammenhængende fortælling.

Ikke kun som enkeltstående artikler om en skole, en vej eller en gård.

Men som den store fortælling:

Hvordan blev Herlev til det Herlev, vi kender i dag?

Fra landskabet.
Til Tubberup.
Til landsbyen.
Til stationsbyen.
Til forstaden.
Til den moderne by.
Og videre.

Hvad skal bevares?

Det er et spørgsmål, som kommende generationer skal besvare.

Skal det være:

de gamle huse?
gadekæret?
Herlev Kirke?
gårdene?
industribygningerne?
de gamle skoler?
vejnavnene?
fotografierne?
historierne?

Svaret er sandsynligvis:

noget af det hele.

For historie består ikke kun af monumenter.

Den består også af de små ting.

De små historier

En gammel købmandsbutik.
Et husnummer.
En skolegård.
En gård, der forsvandt.
En vej, der skiftede navn.
En familie, der boede samme sted i generationer.
En fabrik, hvor hundredevis arbejdede.
En busrute.
En fodboldklub.
Et gadekær.
En barnevogn.

Alt dette fortæller noget om, hvordan mennesker har levet i Herlev.

Derfor er historien vigtig

En moderne by kan let komme til at ligne mange andre moderne byer.

Boliger.
Butikker.
Kontorer.
Veje.
P-pladser.
Stationer.

Men historien gør byen til Herlev.

Det er historien, der fortæller:

Hvorfor ligger kirken dér?

Hvorfor hedder vejen sådan?

Hvorfor ligger hospitalet netop dér?

Hvorfor ser bymidten sådan ud?

Hvorfor findes de gamle gårde stadig?

Hvorfor blev Herlev en stor forstad?

Fremtidens Herlev

Herlev vil forandre sig. Det har byen altid gjort.

Der vil komme nye bygninger.
Nye mennesker.
Nye virksomheder.
Nye trafikformer.
Nye skoler.
Nye boligområder.
Nye udfordringer.

Men hvis byen lærer af sin egen historie, kan udviklingen ske med respekt for det, der allerede findes.

Den røde tråd

Måske er det netop den røde tråd gennem Herlevs historie:

Forandring.

Herlev har aldrig stået stille.

Fra Tubberup til stationsbyen.

Fra landsby til forstad.

Fra Barnevognenes By til Kranernes By.

Fra industrikommune til moderne erhvervs- og boligby.

Og nu videre mod en mere tæt, grøn og sammenhængende by.

Historien slutter ikke

Derfor bør denne artikel ikke være en egentlig afslutning.

Den bør være en åben slutning.

For hvis denne serie om Herlev fortsætter om 10, 20 eller 50 år, vil der være nye kapitler.

Nogen vil kunne skrive om:

Letbanens betydning
den nye Bymidte
Marielundkvarteret
nye boligområder
Herlev Hospital
klimatilpasning
nye virksomheder
nye skoler
og de mennesker, der bor i Herlev i dag.

Herlev – fra landsby til moderne by

Og dermed er den lange rejse kommet frem til nutiden.

Fra de første mennesker i landskabet.

Til Tubberup. Til landsbyen. Til gårdene. Til kirken. Til jernbanen. Til kommunen. Til Barnevognenes By. Til Ungdommens By. Til Kranernes By. Til den moderne Herlev. Og videre mod en ny fremtid.

Herlevs historie er ikke historien om en by, der blev færdig.

Det er historien om en by, der hele tiden har forandret sig.

Og det er netop derfor, Herlevs historie stadig er værd at fortælle, fordi den bærer sporene af de mennesker, steder og forandringer, som har præget byen gennem tiden. Den handler ikke kun om fortidens begivenheder, men også om den udvikling, der har formet Herlev til det sted, det er i dag.

© 2026 Herlevs-Historie.dk. Juridiske politikker. Alle rettigheder forbeholdes. Denne artikel og dens tekst er ophavsretligt beskyttet. Teksten må ikke kopieres, gengives eller viderepubliceres helt eller delvist uden forudgående skriftlig tilladelse. Kilder og historisk materiale er angivet, hvor det er muligt.