Herlev 2010–2026 – byen, der stadig forandrer sig (HE20)
Fra landsby til moderne by – og videre ind i fremtiden
Herlevs historie er ikke slut.
Tværtimod.
Efter mere end 100 år som selvstændig kommune er Herlev i dag en moderne hovedstadskommune, men samtidig en by, hvor sporene efter landsbyen stadig kan findes.
Det er netop spændingen mellem det gamle og det nye, der gør Herlev interessant.
Herlev Bygade, kirken, kroen, Hjulmandens Hus og de gamle gårdspor fortæller om landsbyen.
S-toget, hospitalet, erhvervskvartererne, de store boligområder og den kommende letbane fortæller om den moderne by.
Og nu står Herlev igen foran en større forandring.
En by i vækst
Herlev Kommune havde godt 30.000 indbyggere i 2025. Kommunens aktuelle befolkningsprognose forventer fortsat vækst og anslår omkring 38.000 indbyggere i 2035.
Det betyder, at den udvikling, som begyndte for alvor i 1950’erne, endnu ikke er stoppet.
Men væksten foregår på en anden måde end tidligere.
Det handler ikke længere om at omdanne store områder af marker til nye boligkvarterer.
I stedet handler det om:
- fortætning
- nye boliger
- omdannelse af eksisterende områder
- bedre byrum
- mere natur
- bedre kollektiv trafik
- og bevarelse af Herlevs identitet.
Bymidten er byens hjerte
Herlev Bymidte er i dag kommunens vigtigste centrum.
Her mødes mange af de forskellige lag i Herlevs historie.
Herlev Bygade løber gennem området, mens kirken, kroen, Hjulmandens Hus og biblioteket er blandt de steder, der er med til at give bymidten dens særlige karakter. Kommuneplanen beskriver netop Bymidten som kommunens primære center og “byens hjerte”.
Det er interessant, at nogle af de bygninger og steder, der fortæller om det gamle Herlev, stadig ligger midt i den moderne by.
Det gamle Herlev midt i det nye
Man behøver ikke bevæge sig langt for at opleve kontrasten.
På den ene side finder man:
Herlev Kirke
Herlev Kro
gamle huse
Herlev Bygade
og sporene efter landsbyen.
På den anden side:
Herlev Bymidte
moderne boligbyggeri
trafikale forbindelser
erhverv
og et moderne byliv.
Det er netop denne blanding, der giver Herlev en identitet, som ikke bare kan skabes gennem nybyggeri.
En ny måde at tænke byudvikling på
I 2026 arbejder Herlev Kommune med en ny kommuneplan, der skal sætte retningen for de næste 12 års fysiske udvikling.
Her er der kommet et tydeligt fokus på at bevare Herlevs identitet, samtidig med at byen fortsat skal udvikles.
Kommuneplanen peger især på tre områder, hvor den fremtidige byudvikling skal koncentreres:
Marielundkvarteret
Stationsområdet
Bymidten.
Det er en ganske anden måde at udvikle byen på end under den store vækstperiode i 1960’erne og 1970’erne.
“Bevar eller forklar”
Et af de nye principper i byudviklingen er meget sigende:
“Bevar eller forklar”
Hvis man ønsker at rive en eksisterende bygning ned eller gennemføre større ændringer, skal der i fremtidige lokalplaner i højere grad redegøres for mulighederne for bevaring, transformation og genanvendelse.
Det er på mange måder et historisk skifte.
Tidligere var spørgsmålet ofte:
Kan vi bygge noget nyt?
Nu bliver spørgsmålet i højere grad:
Kan vi bruge det, der allerede findes?
Herlevs historie bliver en del af fremtiden
Det er måske en af de største forandringer i den måde, Herlev udvikler sig på.
I tidligere årtier blev gamle bygninger ofte betragtet som noget, der stod i vejen for udviklingen.
I dag bliver de i højere grad betragtet som en ressource.
Gamle huse kan fortælle historier.
Gamle industribygninger kan genanvendes.
Gamle gadeforløb kan bevares.
Og gamle miljøer kan give nye kvarterer en identitet.
Dermed bliver historien ikke kun noget, man ser tilbage på.
Historien bliver en del af den fremtidige by.
Stationsområdet får ny betydning
Herlev har altid været tæt knyttet til trafikken.
Først landevejene.
Så jernbanen.
Senere S-toget.
Motorvejene.
Busserne.
Og nu letbanen.
Stationsområdet er derfor et af de steder, hvor Herlevs næste udvikling bliver særlig synlig.
Letbanen kommer til Herlev
Den 22. august 2026 bliver en ny milepæl i Herlevs trafikhistorie.
Her åbner letbanen på den fulde strækning fra Ishøj til Lundtofte.
I Herlev kommer den til at have fire stop:
- Herlev Syd
- Herlev
- Herlev Bymidte
- Herlev Hospital
I dagtimerne på hverdage og lørdage skal letbanen køre hvert femte minut.
Det er en betydelig forandring for en kommune, der allerede har S-tog og et omfattende busnet.
Hospitalet – en by i byen
Herlev Hospital er i dag en af kommunens mest markante institutioner.
Hospitalet er en del af Herlev og Gentofte Hospital, som blev dannet ved fusionen af de to hospitaler i 2015.
Herlev-matriklen har blandt andet en central rolle som akuthospital for planområde Midt.
Hospitalet har dermed en betydning, der rækker langt ud over Herlev Kommune.
Tusindvis af mennesker har gennem årene haft deres daglige gang på hospitalet – som patienter, pårørende eller ansatte.
Hospitalet fortsætter med at udvikle sig
Også hospitalet er under forandring.
Region Hovedstadens hospitalsplan indebærer blandt andet ændringer i fordelingen af akutte og medicinske funktioner, hvor akutte medicinske patienter i planområde Midt samles på Herlev-matriklen.
Dermed fortsætter hospitalets historie som en vigtig del af Herlevs udvikling.
Fra åbningen i 1976 til nutidens højteknologiske hospital er det blevet en af de institutioner, som næsten alle Herlev-borgere på en eller anden måde kender.
Erhvervsbyen Herlev
Herlev er heller ikke kun en boligkommune.
Kommunen har gennem mange år udviklet sig til en vigtig erhvervskommune.
Placeringen tæt på: E47, Ring 3, Ring 4, S-toget og nu letbanen, gør Herlev attraktiv for virksomheder.
Erhvervslivet er derfor en vigtig del af den moderne Herlev-identitet.
De grønne områder
Men Herlev er ikke kun beton, veje og bygninger.
Kommunens grønne områder er også en vigtig del af byens identitet.
Det er noget, der får større betydning i den aktuelle byudvikling.
Kommuneplan 2026 lægger blandt andet vægt på at give naturen mere plads – både i de store grønne områder og inde i den tætte by.
Det er endnu et eksempel på, hvordan opfattelsen af byen har ændret sig.
Fra vækst til balance
I 1950’erne var det nødvendigt at bygge.
Der manglede boliger.
I 1960’erne og 1970’erne skulle den voksende befolkning have skoler, institutioner, veje og butikker.
I dag er situationen anderledes.
Nu handler det om at finde balancen.
Hvor meget skal der bygges?
Hvor skal det bygges?
Hvad skal bevares?
Hvor skal der være natur?
Hvordan skaber man et levende centrum?
Og hvordan sikrer man, at Herlev stadig føles som Herlev?
Herlevs identitet
Det sidste spørgsmål er måske det vigtigste.
For Herlev er ikke bare en geografisk placering mellem København og Ballerup.
Herlev har sin egen historie.
Den går tilbage til landsbyen.
Til gårdene.
Til kirken.
Til Hjortespring.
Til jernbanen.
Til industrien.
Til barnevognene.
Til de store boligområder.
Til hospitalet.
Til skolerne.
Til foreningslivet.
Og til alle de mennesker, der har boet og arbejdet her.
Historien findes stadig
Når man går gennem Herlev i dag, kan man derfor stadig finde spor fra næsten alle perioder.
En gammel gård fortæller om landbrugssamfundet.
Herlev Kirke fortæller om middelalderen.
Herlev Bygade fortæller om landsbyen.
S-togsstationen fortæller om stationsbyen.
De store boligkvarterer fortæller om efterkrigstidens vækst.
Hospitalet fortæller om velfærdssamfundet.
Og letbanen fortæller om den moderne hovedstadsregion.
Alt sammen er Herlev.
Hvad bliver det næste kapitel?
Det er umuligt at vide præcis, hvordan Herlev ser ud om 25 eller 50 år.
Men nogle af retningerne er allerede tydelige.
Byen vil vokse.
Flere mennesker vil bo her.
Bymidten vil forandre sig.
Stationsområdet vil få større betydning.
Letbanen vil ændre trafikmønstrene.
Hospitalet vil fortsætte med at udvikle sig.
Og de grønne områder vil få større betydning.
Samtidig vil der være et ønske om at bevare nogle af de ting, der gør Herlev til Herlev.
En by, der skriver sin egen historie
Det er måske den bedste måde at afslutte vores lange fortælling om Herlev på.
For historien er ikke kun noget, der ligger bag os.
Historien bliver skrevet hver dag.
Når et gammelt hus bevares.
Når en ny bygning opføres.
Når en skole åbner.
Når en virksomhed flytter til byen.
Når et nyt boligområde tager form.
Når et gammelt fotografi dukker op.
Når en gammel Herlev-borger fortæller om sin barndom.
Og når et nyt menneske flytter til byen.
Alt sammen bliver på et tidspunkt en del af Herlevs historie.
Fra landsby til fremtidsby
Herlev begyndte som en lille landsby.
I 1909 blev kommunen selvstændig.
I 1920’erne kom den første store byudvikling.
Efter Anden Verdenskrig eksploderede væksten.
I 1950’erne blev Herlev Barnevognenes By.
I 1960’erne og 1970’erne blev landsbyen for alvor til en moderne forstad.
I 1980’erne og 1990’erne blev byen etableret.
I 2000’erne begyndte Herlev for alvor at se tilbage på sin egen historie.
Og i 2020’erne står byen igen foran en ny transformation.
Denne gang er målet ikke bare at skabe mere by.
Det handler om at skabe en bedre by.
En by med plads til mennesker.
En by med plads til natur.
En by med plads til nye idéer.
Og en by, hvor man stadig kan se, hvor den kommer fra.
© 2026 Herlevs-Historie.dk. Juridiske politikker. Alle rettigheder forbeholdes. Denne artikel og dens tekst er ophavsretligt beskyttet. Teksten må ikke kopieres, gengives eller viderepubliceres helt eller delvist uden forudgående skriftlig tilladelse. Kilder og historisk materiale er angivet, hvor det er muligt.
