Herlev i 1990’erne – byen finder sin identitet (HE18)
Fra byggeby til etableret bysamfund
Da Herlev gik ind i 1990’erne, var de store forandringer fra efterkrigstiden ikke længere nye.
Herlev var blevet en rigtig by.
De store boligområder var etableret. Herlev Bymidte fungerede som handelscentrum. Rådhuset og biblioteket var en del af bybilledet, og Herlev Hospital havde siden 1976 været et markant vartegn.
Nu begyndte en anden slags udvikling.
1990’erne blev et årti, hvor Herlev i højere grad fandt sin identitet og begyndte at se på sin historie med nye øjne.
Herlev er ikke længere en ny by
I 1990 var der gået omkring 40 år, siden den store efterkrigstilflytning for alvor havde ændret kommunen.
De børn, der var kommet til Herlev i 1950’erne, var nu voksne.
Mange havde selv fået børn.
De store boligkvarterer var ikke længere nye.
Skolerne havde eksisteret i årtier.
Butikkerne havde deres faste kunder.
Foreningerne havde deres egne traditioner.
Og mange herlevborgere havde nu boet i kommunen hele deres liv.
Det gav Herlev noget, som den unge forstad tidligere havde manglet:
historisk dybde.
Hvad er egentlig “gamle dage”?
I 1990’erne begyndte denne grænse at flytte sig.
1950’erne føltes ikke længere som nutid.
Mennesker, der havde oplevet den store tilflytning, kunne nu fortælle om:
- de første nye boligområder
- skolerne
- S-toget
- de gamle butikker
- barnevognene
- Herlev Hospital
- de første biler
- livet i de nye villakvarterer.
Bymidten ændrer sig igen
Herlev Bymidte var nu omkring 20 år gammel.
Punkt 1 var åbnet i 1972.
Gågaden var etableret.
Butikkerne havde flyttet tyngdepunktet fra den gamle landsbygade til det moderne center.
Men bymidten var ikke færdig.
I 1990’erne begyndte man igen at diskutere, hvordan centrum skulle fungere og udvikles.
Det er en udvikling, der fortsætter helt frem til vores egen tid. Herlev Kommune beskriver i dag Herlev Torv og Herlev Bygade som de centrale akser i bymidten.
De gamle butikker forsvinder langsomt
1990’erne var også tiden, hvor den traditionelle butikshandel blev udfordret.
Supermarkeder og større butikker havde allerede ændret handelslivet.
Det, der i 1950’erne havde været et centrum med mange små specialforretninger, var nu blevet afløst af et mere moderne handelsmønster.
Men nogle af de gamle butikker og forretninger holdt stand.
Herlev Hospital er blevet en del af landskabet
I 1990’erne var Herlev Hospital ikke længere et nyt eksperiment.
Det var blevet en fast del af byens identitet.
Det høje tårn kunne ses langt omkring.
For en ny generation var hospitalet ikke noget, der var blevet bygget i deres barndom.
Det var bare:
Herlev Hospital.
Det er en vigtig forskel.
Et byggeri, som i 1970’erne havde været symbol på fremtiden, var nu blevet en del af Herlevs historie.
Fra “Kranernes By” til en by med historie
Det samme gjaldt resten af byen.
Rådhuset var ikke længere nyt.
Biblioteket var ikke længere nyt.
Boligområderne var ikke længere nye.
Herlev Bymidte var ikke længere ny.
Byens store byggeboom var blevet til hverdag.
Og netop derfor begyndte interessen for historien at vokse.
Kulturby 96
1996 blev et særligt år i København og hovedstadsområdet.
Herlev deltog også.
Det viser, at Herlev ikke stod uden for de større kulturelle strømninger.
Kommunen var en del af hovedstadsområdet – men forsøgte samtidig at skabe sine egne lokale kulturelle aktiviteter.
Hannes Minde
Hannes Minde blev samtidig et vigtigt fysisk sted for den lokale historie.
Her blev genstande, fotografier og andre minder samlet.
Historisk Forening ønskede i 1990’erne at udbygge samlingen og gøre lokal-museet mere synligt for Herlevs borgere.
Det var en vigtig del af den nye Herlev-identitet:
Man kunne godt være en moderne forstad og samtidig have et museum for den gamle landsby.
Herlevs historie bliver en fælles historie
1990’erne er derfor også historien om, hvordan Herlevs historie blev gjort tilgængelig for flere.
Det var ikke længere kun de ældste borgere, der kendte fortællingerne.
Fotografier blev samlet.
Gamle dokumenter blev registreret.
Mennesker blev interviewet.
Gamle steder blev beskrevet.
1999 – et århundrede er gået
I 1999 var der gået 90 år siden Herlev Kommune blev selvstændig kommune.
Det var et passende tidspunkt at se tilbage.
I løbet af de 90 år havde Herlev gennemgået en næsten utrolig forvandling.
I 1909:
landsby
gårde
marker
gartnerier
små virksomheder
jernbane
og et begrænset antal indbyggere.
I 1999:
forstad
boligkvarterer
industri
hospital
indkøbscenter
skoler
bibliotek
rådhus
S-tog
og et moderne kommunalt samfund.
Fra landsby til moderne by
Det er derfor svært at finde et bedre årti end 1990’erne til at samle trådene.
For Herlev var ikke længere på vej fra landsby til by.
Herlev var blevet en by.
Nu handlede historien om noget andet:
Hvordan skulle byen udvikle sig?
Hvordan skulle man bevare de gamle spor?
Hvordan skulle bymidten fornyes?
Hvordan skulle man sikre et levende handelsliv?
Og hvordan kunne man give de kommende generationer en forståelse af, hvor byen kom fra?
Det gamle og det nye Herlev
Det er måske netop i 1990’erne, at Herlevs særlige blanding bliver tydeligst.
Midt i den moderne by fandtes stadig:
Herlev Kirke
gadekæret
Hjulmandens Hus
Herlev Kro
gamle gårde
og gamle vejforløb.
Men omkring dem lå en moderne kommune med:
Herlev Hospital
Herlev Bymidte
industrikvarterer
store boligområder
skoler
og et omfattende vejnet.
Herlev havde bevaret sporene fra landsbyen – uden længere selv at være en landsby.
1990’erne – et stille vendepunkt
1990’erne var derfor ikke et årti med de samme dramatiske forandringer som 1950’erne og 1970’erne.
Der kom ikke nødvendigvis kraner overalt.
Der kom noget andet:
bevidsthed.
Bevidstheden om, at den by, man havde skabt, nu også havde en historie, der var værd at bevare.
Det er måske den vigtigste arv fra årtiet.
Herlev ved årtusindskiftet
Da Herlev gik ind i år 2000, stod kommunen med en historie, der spændte fra middelalderens landsby over landbrugssamfundet og stationsbyen til efterkrigstidens eksplosive forstadsvækst.
På bare 90 år var kommunen blevet næsten uigenkendelig.
Men historien var ikke slut.
For nu begyndte en ny periode:
Herlev i det 21. århundrede.
© 2026 Herlevs-Historie.dk. Juridiske politikker. Alle rettigheder forbeholdes. Denne artikel og dens tekst er ophavsretligt beskyttet. Teksten må ikke kopieres, gengives eller viderepubliceres helt eller delvist uden forudgående skriftlig tilladelse. Kilder og historisk materiale er angivet, hvor det er muligt.
