Herlev i 1980’erne – den moderne by finder sin form (HE17)
Fra Kranernes By til en etableret forstad
Da Herlev gik ind i 1980’erne, var den store omdannelse af kommunen i store træk gennemført.
I 1950’erne havde nye familier strømmet til.
I 1960’erne var børnene blevet unge.
I 1970’erne havde bulldozere og byggekraner forvandlet bymidten.
Nu begyndte en ny fase.
Herlev skulle ikke længere bygges fra grunden. Byen skulle fungere.
Det gør 1980’erne til et vigtigt, men lidt anderledes kapitel i historien om Herlev.
En by, man kunne genkende
Ved begyndelsen af 1980’erne havde Herlev fået mange af de bygninger og funktioner, som stadig kom til at præge byen i årtier frem.
Her var:
- Herlev Bymidte
- rådhuset
- biblioteket
- Herlev Hospital
- Herlev Hallen
- skolerne
- boligkvartererne
- industriområderne
- stationen
- de mange butikker og servicevirksomheder.
Herlev var blevet en fuldt udbygget del af Storkøbenhavn.
Kommunens egen nyere planhistorie beskriver netop perioden frem mod 1970 som “Kranernes by”, hvor rådhus og bycenter blev skabt som nye velfærdsbyggerier.
Bymidten bliver hverdag
Det nye Herlev Bymidte var ikke længere et byggeprojekt.
Det var blevet en del af hverdagen.
Punkt 1 var åbnet i 1972, Herlev Torv var blevet gågade, og butikkerne omkring Bangs Torv og Herlev Torv var blevet samlet under begrebet Herlev Bymidte.
I 1980’erne var det derfor ikke længere spørgsmålet:
“Hvordan skal Herlevs centrum bygges?”
Nu var spørgsmålet:
“Hvordan skal Herlevs centrum fungere?”
Butikkerne bliver en vigtig del af bylivet
1980’ernes Herlev var stadig en by med mange mindre butikker.
Der findes billeder der viser Irma i Herlev Bygade i 1984 og 1986, Snehvide, Bikuben og en række andre forretninger i området omkring Herlev Torv.
Det er interessant, fordi det viser en overgangstid.
De gamle små butikker eksisterede stadig, men det moderne center var blevet den nye handelsmæssige tyngde.
Fra små butikker til centerhandel
Det var en udvikling, der foregik mange steder i Danmark.
De små lokale forretninger fik vanskeligere vilkår, mens supermarkeder og større butikker vandt frem.
I Herlev kunne man dog stadig opleve begge verdener på samme tid.
Herlev Bygade og Herlev Torv bevarede noget af den gamle handelsby.
Bymidtecenteret repræsenterede den nye.
Det var en vigtig overgang mellem den gamle landsby og den moderne forstad.
Herlev Hospital bliver et vartegn
Hvis Herlev Bymidte var byens nye centrum, blev Herlev Hospital byens nye vartegn.
Hospitalet var blevet indviet i 1976 efter ti års byggeri. Det var opført som et højhushospital med en 25-etagers sengebygning.
Hospitalet ragede omkring 120 meter op i landskabet og blev ved indvielsen Danmarks højeste bygning.
Man kunne se Herlev Hospital fra store dele af området.
Det blev simpelthen en del af Herlevs identitet.
Hospitalet bliver en by i byen
Hospitalet var meget mere end en stor bygning.
Det blev en af kommunens vigtigste arbejdspladser.
Det var Herlevs største arbejdsplads, og hvordan hospitalet på alle måder satte sit præg på lokalsamfundet.
Tusindvis af mennesker fik derfor gennem tiden deres daglige gang på hospitalet – som patienter, pårørende eller ansatte.
Poul Gernes og farverne
Hospitalet fik også en helt særlig betydning for Herlevs kunsthistorie.
Kunstneren Poul Gernes stod bag den omfattende farvesætning af hospitalets indre.
Det er i dag et af de mest markante eksempler på offentlig kunst i Danmark. Trap Danmark beskriver Gernes’ udsmykning som et af den moderne danske kunsthistories mest omfattende offentlige kunstværker.
Farverne blev en del af selve bygningen.
Det gjorde Herlev Hospital anderledes end de fleste andre hospitaler.
Kunst bliver en del af Herlev
1980’erne var også en periode, hvor kunsten i det offentlige rum fik større betydning.
Herlev Kommune anskaffede eller modtog i 1970’erne og 1980’erne en række skulpturer i blandt andet bronze, granit og stentøj.
Et eksempel er Anders Tinsbos relief “Øret” fra 1984 ved Herlev Hovedbibliotek.
Det blev opsat i forbindelse med kommunens 75-års jubilæum.
Det fortæller noget om den nye Herlev-identitet:
Byen skulle ikke kun fungere.
Den skulle også have kultur og kunst.
1980’erne bliver et roligere byggeårti
Efter det enorme byggeboom i 1970’erne blev tempoet anderledes.
De store projekter var i vid udstrækning gennemført.
Herlev var ikke længere en kommune, hvor man kunne se nye kraner overalt.
I stedet begyndte fokus at flytte sig til:
vedligeholdelse
fornyelse
modernisering
og kvaliteten af de eksisterende områder.
Det er en væsentlig forskel mellem 1970’erne og 1980’erne.
Herlev bliver mere etableret
Mange af de familier, der var flyttet til Herlev i 1950’erne, havde nu boet der i 20–30 år.
Deres børn var blevet voksne.
Husene var ikke længere nye.
Kvartererne havde fået deres egen historie.
Skolerne havde generationer af elever bag sig.
Foreningerne havde eksisteret i mange år.
Herlev begyndte derfor at udvikle noget, som landsbyen aldrig havde haft:
en egentlig lokal identitet som moderne bysamfund.
De første Herlev-børn bliver voksne
Det er en vigtig del af historien.
De børn, som kom til verden under den store befolkningsvækst i 1950’erne, var nu voksne i 1980’erne.
De havde gået i Herlevs nye skoler.
De havde brugt Herlev Hallen.
De havde handlet i Herlev.
De havde taget S-toget.
Og mange af dem havde fået deres egen familie i kommunen.
Dermed blev Herlev ikke længere bare et sted, man var flyttet til.
For en voksende del af befolkningen blev Herlev hjemme.
Skolerne bliver en fast del af byen
Den enorme skoleudbygning fra 1950’erne og 1960’erne havde skabt et stort kommunalt skolevæsen.
I 1980’erne var skolerne derfor ikke længere nye.
De var blevet institutioner med deres egne traditioner, lærere og elevgenerationer.
1980 – Herlev ser tilbage
I begyndelsen af 1980’erne var det kun omkring 30 år siden, at store dele af Herlev stadig var marker.
Nu stod der boligkvarterer, skoler, industri, butikker og et hospital.
Det var derfor naturligt, at man begyndte at spørge:
Hvordan så Herlev egentlig ud før alt dette?
1980’erne og industrien
Industrien var fortsat en vigtig del af Herlev.
De store erhvervsområder, der var udlagt efter krigen, var nu etablerede kvarterer.
Der findes eksempelvis materiale fra virksomheder i kommunen fra 1980’erne, blandt andet Abeto Teknik på Nørrelundvej.
Herlev var dermed stadig både: boligby og arbejdsby.
Bakkedragets Villaby
1980’erne var også et tidspunkt, hvor de ældre boligområder begyndte at få deres egen historie.
Et interessant eksempel er Bakkedragets Villaby, hvor et luftfoto fra 1982 i dag findes.
Kvarteret var allerede omkring 30 år gammelt.
Det, der i 1950’erne havde været nyt boligbyggeri, var nu blevet en del af det etablerede Herlev.
Herlev som idrætsby
Idrætten havde fået en stadig større plads i byen.
Herlev Hallen var blevet opført i 1960’erne, og kommunen havde efterhånden et omfattende foreningsliv.
Herlev var dermed ikke kun en by med boliger og arbejdspladser.
Det var også en by med:
- idrætsforeninger
- klubber
- spejdere
- kultur
- bibliotek
- og et aktivt foreningsliv.
Det blev en vigtig del af den lokale identitet.
1980’ernes Herlev – en blanding af gammelt og nyt
Hvis man gik gennem Herlev i 1980’erne, kunne man stadig opleve kontrasterne.
Man kunne se den middelalderlige Herlev Kirke.
Man kunne se gadekæret.
Man kunne se Herlev Kro.
Men få minutter senere stod man foran det moderne bycenter.
Og i horisonten ragede Herlev Hospital op.
Det var netop denne blanding, der gjorde Herlev særlig.
Byen var næsten færdigbygget
Efter tre årtiers voldsom vækst var Herlev omkring 1980 i høj grad udbygget.
Den massive boligudbygning i 1950’erne, 1960’erne og 1970’erne havde skabt det bylandskab, som stadig præger kommunen. Herlev Kommunes nyere planstrategi fremhæver netop disse årtiers boligbyggeri som en vigtig del af kommunens byggede miljø.
Nu handlede det mindre om at finde nye marker til store boligområder.
Og mere om at passe på og udvikle den by, man allerede havde skabt.
Men udviklingen fortsatte
Selv om den store transformation var overstået, var Herlev ikke færdig med at ændre sig.
I 1980’erne begyndte nye spørgsmål at melde sig:
Hvordan skulle bymidten udvikles?
Hvordan skulle de ældre bygninger vedligeholdes?
Hvordan skulle trafikken håndteres?
Hvordan kunne butikkerne klare konkurrencen?
Hvordan skulle kommunen skabe gode fritids- og kulturmuligheder?
Og hvordan skulle man bevare det gamle Herlev?
Det var spørgsmål, som skulle præge de følgende årtier.
1980’erne – fra vækst til identitet
Det er derfor rimeligt at se 1980’erne som identitetens årti.
1950’erne skabte byen.
1960’erne voksede den.
1970’erne byggede den moderne infrastruktur.
1980’erne begyndte Herlev at finde ud af, hvem byen var.
Det var ikke længere bare en ny forstad til København.
Det var Herlev.
Tidslinje 1980–1990
1982 – Bakkedragets Villaby dokumenteres på luftfoto.
1984 – Irma og andre butikker dokumenteres i Herlev Bygade; samme år opstilles Anders Tinsbos relief “Øret” ved hovedbiblioteket.
1980’erne – Kunst i det offentlige rum bliver en stadig tydeligere del af Herlevs bymiljø.
1986 – Herlev Gymnasium ændrer navn til Herlev Gymnasium.
1988 – Den store malede parkeringsplads ved Punkt 1, som havde været et karakteristisk element siden 1972, bliver nedlagt.
1989 – 1980’erne slutter med et Herlev, der i store træk har fået den moderne struktur, som stadig præger kommunen.
Fra Kranernes By til den moderne forstad
Herlev havde på bare få årtier gennemgået en enorm forvandling:
Landsbyen
↓
Barnevognenes By
↓
Ungdommens By
↓
Kranernes By
↓
Den moderne forstad
Og i 1980’erne begyndte Herlev for alvor at blive bevidst om sin egen historie.
Det gamle Herlev skulle ikke nødvendigvis forsvinde.
Det skulle huske.
© 2026 Herlevs-Historie.dk. Juridiske politikker. Alle rettigheder forbeholdes. Denne artikel og dens tekst er ophavsretligt beskyttet. Teksten må ikke kopieres, gengives eller viderepubliceres helt eller delvist uden forudgående skriftlig tilladelse. Kilder og historisk materiale er angivet, hvor det er muligt.
