Herlev i 1960’erne – ungdommens og vækstens by (HE15)
Da Barnevognenes By blev til en moderne forstad
Ved indgangen til 1960’erne var den store forvandling af Herlev allerede godt i gang.
De gamle marker og gårde var mange steder blevet afløst af villakvarterer, boligbebyggelser og veje. S-toget havde siden 1949 knyttet Herlev tættere til København, og kommunen var ikke længere først og fremmest en landsbykommune.
Men 1960’erne skulle bringe endnu en forandring.
Herlev voksede fra Barnevognenes By til Ungdommens By.
Det var også et årti, hvor kommunen gennemførte en række store projekter og for alvor forsøgte at følge med den hurtige udvikling.
Et moderne Herlev vokser frem
Den gamle landsby var stadig synlig.
Man kunne fortsat gå gennem Herlev og møde købmanden, bageren, slagteren, cykelhandleren, kaffebaren, biblioteket, biografen og Herlev Kro.
Men rundt om denne gamle kerne voksede en helt ny kommune frem.
Villakvartererne blev større.
Boligbebyggelserne voksede.
Og Herlev blev stadig mere præget af mennesker, som boede i kommunen, men arbejdede andre steder – eller af mennesker, der arbejdede i selve Herlev.
Herlev bliver en industrikommune
En vigtig forskel fra tidligere årtier var, at Herlev ikke længere kun var en boligkommune.
Industrien var blevet en væsentlig del af byen.
Ved indgangen til 1960’erne var den daglige indpendling til Herlev faktisk omkring dobbelt så stor som udpendlingen.
Det fortæller noget vigtigt.
Herlev var ikke bare blevet et sted, hvor københavnere kunne bo.
Herlev var også blevet et sted, hvor mennesker arbejdede.
Industrigrundene slipper op
Væksten havde imidlertid en grænse.
Ved begyndelsen af 1960’erne måtte kommunalpolitikerne konstatere, at der ikke længere var flere ledige industrigrunde.
Det var et markant skifte.
Kommunen havde gennem flere år tiltrukket virksomheder, men nu var pladsen ved at være brugt op.
Fremover måtte man derfor i højere grad tænke i:
fortætning
ombygning
udnyttelse af eksisterende arealer
og nye former for erhverv.
Det skulle senere få stor betydning for Herlevs udvikling.
DISA – et navn i Herlev
En af de virksomheder, der kom til at præge Herlevs industrihistorie, var DISA.
I dag er det svært at forestille sig, at DISA en dag skulle forsvinde fra Herlev og give plads til et stort indkøbscenter.
Men sådan var fremtiden ikke til at forudse i 1960’erne.
DISA er et eksempel på, hvor vanskeligt det er at forestille sig, hvordan byens erhvervsstruktur senere kan ændre sig.
I 1960’erne var DISA først og fremmest en del af det moderne, industrielle Herlev.
Veje og kloakker følger ikke altid med
Den hurtige vækst havde også en bagside.
Nogle steder voksede boligkvartererne hurtigere, end kommunen kunne nå at etablere ordentlige:
veje
kloakker
og anden infrastruktur.
Det gjaldt især nogle af villakvartererne.
Her kunne selvbyggernes kreativitet være længere fremme end kommunens muligheder for at følge med byggesagerne.
Det var en naturlig følge af en kommune, der voksede med meget stor hast.
Selvbyggernes by
Selvbyggerne var en vigtig del af Herlevs historie.
Mange familier ønskede deres eget hus.
De byggede selv eller deltog aktivt i opførelsen.
Det gav familier mulighed for at skabe et hjem, men det betød også, at Herlev fik mange forskellige typer huse og kvarterer.
Byen voksede ikke efter én samlet model.
Den voksede gennem: almene boliger, rækkehuse, parcelhuse, selvbyggerhuse og de gamle landsbyhuse.
Herlevs centrum
Samtidig ændrede bymidten karakter.
Herlev Bygade i slutningen af 1950’erne var stadig fyldt med små lokale virksomheder.
På gaden fandtes blandt andet:
Godtfredsens lillebilforretning
Seibergs cykelforretning
Bengtsens cigarbutik
biografen
og andre butikker og virksomheder.
Det var et meget levende lokalt handelsmiljø.
Men den moderne bymidte var allerede under udvikling.
Den gamle bykerne og den nye by
Det særlige ved Herlev var, at den gamle landsby ikke straks blev revet væk.
Den nye by voksede omkring den gamle.
Det gav en blanding, som mange ældre herlevborgere stadig husker:
Kirken.
Gadekæret.
Kroen.
De gamle butikker.
De nye boligblokke.
Villakvartererne.
Industrien.
S-toget.
Det var alt sammen Herlev.
Fjernsynet kommer
1960’erne var også en tid, hvor hverdagen ændrede sig teknologisk.
Fjernsynet var for alvor på vej ind i de danske hjem.
I Bjarne Kaspersen Hansens erindring om Herlev i begyndelsen af 1960’erne står den nye Gladsaxe TV-sender tydeligt i landskabet.
Herlev var altså ikke længere kun præget af de gamle lokale medier og foreningslivet.
Den store verden kom nu direkte ind i hjemmene.
Fra Barnevognenes By til Ungdommens By
Og så skete der noget med befolkningen.
De børn, der var kommet til Herlev i 1950’erne, blev nu større.
De blev skolebørn.
Teenagere.
Unge mennesker.
Herlev havde derfor ændret karakter.
Bjarne Kaspersen Hansen beskriver det som overgangen fra “Barnevognenes By” til “Ungdommens By”.
Det var en naturlig konsekvens af den enorme befolkningsvækst efter krigen.
Men hvor skulle de unge være?
Det nye problem var, at kommunen ikke altid var klar til den nye generation.
Der var fortsat boligmangel.
Og der var bekymring over de unges muligheder for uddannelse.
Samtidig frygtede mange voksne, at de unge ville komme til at hænge på gadehjørnerne, hvis der ikke var tilstrækkelige muligheder for fritid og fællesskab.
Det blev derfor nødvendigt at tænke på Herlev som mere end en kommune med boliger og skoler.
De unge skulle også have:
fritidsmuligheder
foreninger
uddannelse
kultur
og steder at mødes.
En ny generation vokser op
1960’ernes Herlev var derfor præget af en generation, som var helt anderledes end den, der havde levet i landsbyen før krigen.
De unge var vokset op med:
fjernsyn
S-tog
rockmusik
nye ungdomskulturer
og langt større kontakt med verden uden for Herlev.
De gik ikke nødvendigvis i deres forældres fodspor.
Det gav også politiske diskussioner.
Politikken ændrer sig
Ved kommunalvalget i 1962 fastholdt Det Konservative Folkeparti sin førerposition.
Partiet fik næsten 48 procent af stemmerne og seks mandater.
Socialdemokratiet fik omkring 35 procent og fire mandater.
Men noget nyt var kommet til:
Socialistisk Folkeparti fik godt 8 procent og ét mandat.
SF’s indtog i Herlev var et tegn på de nye politiske strømninger, der prægede 1960’erne.
Valdemar Plantener fortsætter
Valdemar Plantener var blevet borgmester i 1954 og fortsatte efter kommunalvalget i 1958.
Ved valget fik Det Konservative Folkeparti 38,6 procent mod Socialdemokratiets 38,5 procent.
Det var et meget tæt valg.
Det borgerlige valgforbund med blandt andre Venstre, Retsforbundet og Upolitisk Samlingsliste gav konservativt flertal.
Plantener stod derfor fortsat i spidsen for kommunen, mens Herlev voksede og moderniserede sig.
Nye politiske strømninger
1960’erne blev samtidig et årti med nye politiske konflikter.
Socialdemokratiet havde svært ved at fastholde den styrke, partiet havde ved folketingsvalg.
Internt var der også uenigheder mellem den traditionelle “arbejdsmandsfløj” og en yngre fløj.
Det skulle få betydning senere i årtiet.
Men i begyndelsen af 1960’erne var den konservative ledelse stadig solid.
Herlevs store projekter
1960’erne blev samtidig et årti, hvor kommunen gennemførte en række større projekter.
Det var den naturlige konsekvens af en kommune, der nu havde fået en størrelse, hvor de gamle løsninger ikke længere var tilstrækkelige.
Herlev skulle have moderne:
skoler
veje
boliger
institutioner
erhvervsområder
og kommunale funktioner.
En by i stedet for en landsby
Det mest afgørende ved 1960’erne var derfor ikke én enkelt bygning eller ét bestemt projekt.
Det var, at hele Herlevs karakter ændrede sig.
Den gamle landsby var blevet omgivet af en moderne forstad.
Og forstaden var nu stor nok til at fungere som et selvstændigt bysamfund.
Herlevborgerne behøvede ikke længere tage til København for alt.
De kunne handle lokalt.
Arbejde lokalt.
Gå i skole lokalt.
Dyrke sport lokalt.
Og leve en stor del af deres hverdag i Herlev.
1960’ernes Herlev – et øjebliksbillede
Forestil dig en tur gennem Herlev omkring begyndelsen af 1960’erne.
Man kunne gå hjemmefra gennem et moderne villakvarter.
Måske passere en planteskole.
Møde en bus fra Herlev-Ruterne.
Komme forbi købmanden og bageren.
Se de nye boligblokke.
Passere metalstøberiet og andre virksomheder.
Se Herlev Kirke.
Kigge ned på gadekæret.
Og derefter fortsætte gennem et byområde, som kun få år tidligere havde været marker og gårdjord.
Det er netop denne blanding, der gør 1960’ernes Herlev så interessant.
Det gamle Herlev forsvinder
Men udviklingen havde også en pris.
Gamle bygninger blev fjernet.
Gamle erhverv forsvandt.
Veje blev ændret.
Marker blev bebygget.
Og landsbyens gamle struktur blev gradvist brudt op.
Noget blev bevaret.
Meget blev ikke.
Det var netop denne udvikling, der senere fik lokalhistorikerne til at samle fotografier, erindringer og fortællinger om det Herlev, der var ved at forsvinde.
1960’erne slutter med en ny politisk virkelighed
Ved kommunalvalget i 1970 skete det store politiske systemskifte.
Socialdemokratiet fik 43,5 procent og otte mandater.
Konservative fik 42,3 procent og otte mandater.
SF fik seks procent og ét mandat.
Et valgforbund mellem Socialdemokratiet og SF gav flertallet, og Ib Juul blev borgmester.
Dermed sluttede den lange konservative borgmesterperiode.
Herlev var gået ind i 1960’erne under Valdemar Plantener.
Kommunen gik ind i 1970’erne under Ib Juul.
Det var et tydeligt symbol på, at en ny tid var begyndt.
Fra Barnevognenes By til Ungdommens By
1960’erne blev derfor et afgørende mellemkapitel.
1950’erne havde været:
boliger, børnefamilier og Barnevognenes By.
1960’erne blev:
unge mennesker, industri, nye boligområder og en moderne forstad.
Herlev var nu en by, hvor:
folk boede
folk arbejdede
børn gik i skole
unge voksede op
virksomheder producerede
og kommunen planlagde fremtiden.
Herlev omkring 1970
Ved begyndelsen af 1970’erne var det gamle landsbysamfund kun en mindre del af kommunen.
Herlev var blevet en moderne omegnskommune.
Men den store transformation var ikke slut.
Nu kom en ny fase:
Herlev Bymidte
Herlev Hospital
større boligområder
nye skoler og institutioner
mere trafik
og de store anlægsprojekter, som skulle præge 1970’erne.
Herlev var på vej ind i endnu en forandring.
Tidslinje 1960–1970
1960 – Herlev er blevet en moderne forstadskommune med voksende villakvarterer og en betydelig industri.
Begyndelsen af 1960’erne – kommunen konstaterer, at der ikke længere er ledige industrigrunde.
1962 – Det Konservative Folkeparti får næsten 48 % og seks mandater ved kommunalvalget; Socialdemokratiet får 35 % og fire mandater, mens SF får godt 8 % og ét mandat.
1960’erne – Herlev bevæger sig fra “Barnevognenes By” mod “Ungdommens By”.
1960’erne – industri, villakvarterer og kommunale projekter udbygges, mens infrastrukturen nogle steder har svært ved at følge med.
1970 – Socialdemokratiet og SF danner valgforbund og overtager flertallet; Ib Juul bliver borgmester.
© 2026 Herlevs-Historie.dk. Juridiske politikker. Alle rettigheder forbeholdes. Denne artikel og dens tekst er ophavsretligt beskyttet. Teksten må ikke kopieres, gengives eller viderepubliceres helt eller delvist uden forudgående skriftlig tilladelse. Kilder og historisk materiale er angivet, hvor det er muligt.
