Herlev – En historisk tidslinje
Herlev har gennem mere end tusind år været et sted, hvor mennesker har boet, arbejdet og skabt deres hverdag. Området har ændret sig i takt med tidens behov, men bærer stadig spor af de mange liv, der har udfoldet sig her. Fra de første spor efter mennesker i landskabet, over landsbyen omkring kirken og gårdene, til stationsbyen, forstaden og den moderne kommune har Herlev gennemgået en enestående udvikling. Hver periode har sat sine aftryk i landskabet, i bebyggelsen og i fortællingen om et område, der hele tiden har været i bevægelse, men samtidig fastholdt en stærk lokal identitet.
- Landskabet før byen: Herlevs istidslandskab og gamle kulturlandskab (HE01)
Før Herlev blev en moderne forstad med boligkvarterer, virksomheder, skoler og trafikale forbindelser, var området et åbent landskab præget af marker, enge, moser, vandhuller og gårde. Det landskab, som de første mennesker mødte, var ikke skabt af mennesker. Det var i høj grad formet af isen under den sidste istid. I dag er det vanskeligt at se.. - De første mennesker og Tubberup i Herlevs tidlige historie (HE02)
Før Herlev blev en kommune, før der kom en kirke, en jernbane og en by, var området et landskab, som mennesker gennem tusinder af år har brugt og bevæget sig gennem. Arkæologiske fund viser, at mennesker har opholdt sig i Herlevområdet helt tilbage til stenalderen. Historisk Forening for Herlev-Hjortespring har blandt andet registreret stenøkser, pilespidser og flintredskaber.. - Middelalderens Herlev (HE03)
De første faste bosættelser Efter istidens landskab og de første menneskers færden kommer næste kapitel i Herlevs historie: de mennesker, der begyndte at slå sig mere permanent ned i området. Her er det vigtigt at skelne mellem det, vi kan dokumentere arkæologisk, og det, vi endnu ikke ved. Vi har fund fra forskellige perioder, men kilderne giver.. - Landsbyer i 1600/1700/1800-tallet (HE04)
Historien om Hjortespring begynder egentlig med Tubberup. I middelalderen lå der en landsby i det nordlige Herlev, og gennem flere hundrede år var området præget af gårde, marker, moser og skove. Men i 1600-tallet ændrede landskabet sig dramatisk. Den gamle landsby blev nedlagt, og i stedet opstod Hjortespring Hovedgård. Det blev begyndelsen på et nyt kapitel i.. - Jernbanen kommer til Herlev i 1879 (HE05)
1879 – det store vendepunkt I mange hundrede år havde Herlev været en landsby, hvor livet først og fremmest var knyttet til kirken, gårdene, markerne og de lokale veje. Så kom jernbanen. Den 17. juni 1879 åbnede Frederikssundsbanen, og Herlev blev en af banens oprindelige stationer. Det blev en af de vigtigste begivenheder i Herlevs historie –.. - Herlev omkring 1900 – landsbyen bliver moderne (HE06)
Ved århundredskiftet var Herlev stadig en lille landsbykommune. Men under overfladen var der allerede sket store forandringer. Jernbanen var kommet i 1879. Nye erhverv var på vej frem, gamle gårdjorder blev udstykket, og der blev bygget arbejderboliger og villaer. Herlev fik sit første vandværk, en ny skole blev opført, og nye former for handel og håndværk voksede.. - Herlev bliver selvstændig kommune i 1909 (HE07)
1909 – Herlev tager ansvar for sin egen fremtid Den 1. april 1909 skete der noget afgørende i Herlevs historie. Efter mange års fællesskab med Gladsaxe blev Herlev Sogn udskilt som en selvstændig kommune. Det var ikke en dramatisk revolution. Der var ingen stor ceremoni, og Herlev blev ikke pludselig en by. Men administrativt var det et.. - Herlev 1910–1920 – den lille kommune finder sin form (HE08)
Et årti mellem landsby og stationsby Da Herlev blev selvstændig kommune, var det stadig en lille landkommune med omkring 900 indbyggere. Det første årti som selvstændig kommune blev derfor ikke præget af en voldsom befolkningstilvækst eller store fabriksbyggerier. Forandringerne kom mere stille. Det var i disse år, at Herlev skulle lære at fungere som kommune. Der skulle.. - Herlev i 1920’erne – stationsbyen vokser (HE09)
Da Herlev gik ind i 1920’erne, var kommunen stadig meget lille. Ved kommunens oprettelse i 1909 boede der omkring 900 mennesker, og i 1921 var tallet kun vokset til 1.158. På overfladen var Herlev stadig en landsby. Men under overfladen var udviklingen i gang. København rykkede tættere på. Industrialiseringen begyndte at kunne mærkes. Nye erhverv kom til,.. - Herlev i 1930’erne – byen tager fart (HE10)
Fra landsbykommune til begyndende villaby I 1930’erne blev det stadig tydeligere, at Herlev var på vej væk fra det gamle landbrugssamfund. Forandringen var dog langt fra fuldført. Herlev var endnu en lille kommune, og omkring kirken, kroen og gadekæret fandtes stadig det gamle landsbymiljø. Men rundt omkring begyndte gårdjorden at blive delt op. Der blev udstykket grunde… - Herlev under besættelsen 1940–1945 (HE11)
Fem år, der ændrede hverdagen Den 9. april 1940 blev Danmark besat af Tyskland. Også i Herlev blev den nye virkelighed mærkbar. Byen lå tæt på København, og selv om hverdagen fortsatte, blev den præget af mørklægning, rationering, brændselsmangel, transportproblemer og en stadig mere synlig tysk tilstedeværelse. Herlev var samtidig midt i en anden udvikling. I årene.. - Herlev 1945–1950 – fra krig til vækst (HE12)
Efter befrielsen begynder det store spring Da Danmark blev befriet i maj 1945, var Herlev stadig en lille omegnskommune. Men kommunen stod samtidig på tærsklen til en udvikling, som skulle forandre den mere end noget tidligere i historien. Besættelsen var slut, men problemerne var ikke. Der manglede boliger. Byggematerialer var vanskelige at skaffe. Rationeringen fortsatte. Skolerne blev.. - Herlev 1950–1955 – Barnevognenes By (HE13)
Det årti, hvor Herlev for alvor eksploderede Da Herlev gik ind i 1950’erne, var udviklingen allerede i gang. S-toget var kommet i 1949. Boligbyggeriet var begyndt at tage fart, og stadig flere unge familier flyttede til kommunen. Men ingen kunne på forhånd vide, hvor voldsom udviklingen ville blive. I løbet af få år blev Herlev forvandlet fra.. - Herlev 1955–1960 – den moderne forstad tager form (HE14)
Fra Barnevognenes By til en rigtig by Midten af 1950’erne blev et vendepunkt i Herlevs historie. Den store befolkningstilvækst, som havde gjort Herlev kendt som Barnevognenes By, fortsatte, men kommunen var nu begyndt at få karakter af noget mere end en hurtigt voksende boligkommune. Der kom flere kvarterer, flere arbejdspladser, flere butikker, bedre infrastruktur og et stadig.. - Herlev i 1960’erne – ungdommens og vækstens by (HE15)
Da Barnevognenes By blev til en moderne forstad Ved indgangen til 1960’erne var den store forvandling af Herlev allerede godt i gang. De gamle marker og gårde var mange steder blevet afløst af villakvarterer, boligbebyggelser og veje. S-toget havde siden 1949 knyttet Herlev tættere til København, og kommunen var ikke længere først og fremmest en landsbykommune. Men.. - Herlev 1970–1980 – Kranernes By (HE16)
Et nyt Herlev tager form Hvis 1950’erne var Barnevognenes By, og 1960’erne blev Ungdommens By, så blev begyndelsen af 1970’erne noget helt andet. Herlev blev Kranernes By. Overalt i kommunen var der byggeaktivitet. Bulldozere, gravemaskiner og store byggekraner satte deres præg på landskabet. Flere af de projekter, der havde været planlagt gennem 1960’erne, blev nu realiseret. Det.. - Herlev i 1980’erne – den moderne by finder sin form (HE17)
Fra Kranernes By til en etableret forstad Da Herlev gik ind i 1980’erne, var den store omdannelse af kommunen i store træk gennemført. I 1950’erne havde nye familier strømmet til.I 1960’erne var børnene blevet unge.I 1970’erne havde bulldozere og byggekraner forvandlet bymidten. Nu begyndte en ny fase. Herlev skulle ikke længere bygges fra grunden. Byen skulle fungere… - Herlev i 1990’erne – byen finder sin identitet (HE18)
Fra byggeby til etableret bysamfund Da Herlev gik ind i 1990’erne, var de store forandringer fra efterkrigstiden ikke længere nye. Herlev var blevet en rigtig by. De store boligområder var etableret. Herlev Bymidte fungerede som handelscentrum. Rådhuset og biblioteket var en del af bybilledet, og Herlev Hospital havde siden 1976 været et markant vartegn. Nu begyndte en.. - Herlev 2000–2010 – det nye årtusinde (HE19)
Herlev går ind i det 21. århundrede Da kalenderen skiftede fra 1999 til 2000, var Herlev ikke længere den unge forstad, som var vokset frem efter krigen. Byen havde gennemgået næsten hele den store forvandling: Fra landsby til stationsby.Fra stationsby til forstad.Fra forstad til moderne by. Nu begyndte et nyt kapitel. Det interessante ved perioden 2000–2010 er,.. - Herlev 2010–2026 – byen, der stadig forandrer sig (HE20)
Fra landsby til moderne by – og videre ind i fremtiden Herlevs historie er ikke slut. Tværtimod. Efter mere end 100 år som selvstændig kommune er Herlev i dag en moderne hovedstadskommune, men samtidig en by, hvor sporene efter landsbyen stadig kan findes. Det er netop spændingen mellem det gamle og det nye, der gør Herlev interessant… - Herlev i fremtiden – byen efter 100 års udvikling (HE21)
Den eksisterende by skal udvikles videre. Efter mere end 100 års kommunal historie er spørgsmålet derfor ikke længere: Hvordan bygger vi Herlev? Men snarere: Hvordan udvikler vi Herlev uden at miste det, der gør byen til Herlev? En ny slags byudvikling De store forandringer efter Anden Verdenskrig var præget af ekspansion. Marker blev til boligområder. Små veje..
NB. Alle billeder til kapitlerne er AI-genererede og er derfor udelukkende illustrative. De har således intet med virkeligheden at gøre og skal ikke opfattes som dokumentation af virkelige personer, steder eller hændelser.
© 2026 Herlevs-Historie.dk. Juridiske politikker. Alle rettigheder forbeholdes. Denne artikel og dens tekst er ophavsretligt beskyttet. Teksten må ikke kopieres, gengives eller viderepubliceres helt eller delvist uden forudgående skriftlig tilladelse. Kilder og historisk materiale er angivet, hvor det er muligt.