Herlev bliver selvstændig kommune i 1909 (HE07)
1909 – Herlev tager ansvar for sin egen fremtid
Den 1. april 1909 skete der noget afgørende i Herlevs historie.
Efter mange års fællesskab med Gladsaxe blev Herlev Sogn udskilt som en selvstændig kommune.
Det var ikke en dramatisk revolution. Der var ingen stor ceremoni, og Herlev blev ikke pludselig en by.
Men administrativt var det et stort skridt.
Herlev skulle nu for første gang selv tage ansvar for sit lokale styre, sine skoler, veje, fattigvæsen, skatter og en lang række andre kommunale opgaver.
Det lille landsbysamfund skulle til at lære at fungere som sin egen kommune.
Fra Gladsaxe-Herløv til Herlev
Indtil 1909 havde Herlev og Hjortespring hørt under Gladsaxe-Herløv sogneråd.
Herlev og Hjortespring var stadig små samfund. Omkring år 1900 boede der kun omkring 700 mennesker i området, og langt de fleste havde forbindelse til landbrug eller gartneri.
I 1909 var befolkningen vokset til omkring 900 indbyggere. Hovedparten havde stadig tilknytning til landbruget.
Det var altså en meget lille kommune sammenlignet med det Herlev, vi kender i dag.
Men den havde fået en ny opgave:
At styre sig selv.
Hvorfor blev Herlev selvstændig?
Kilderne beskriver først og fremmest selve adskillelsen og overgangen til det selvstændige kommunale styre.
Herlev havde udviklet sig siden jernbanens ankomst i 1879, og omkring århundredskiftet var der kommet nye skoler, vandforsyning, boliger, gartnerier og mere handel.
Det gjorde det naturligt, at Herlevs lokale forhold i stigende grad krævede opmærksomhed.
Den 1. april 1909 blev fællesskabet med Gladsaxe derfor afsluttet.
Det første sogneråd
Med selvstændigheden fulgte et nyt sogneråd.
Det første kommunale valg i Herlev fandt sted i en tid, hvor det kommunale demokrati stadig var relativt nyt.
I 1908 havde kvinder fået valgret til sogneråd og byråd, og valgene blev samtidig hemmelige.
Herlevs første sogneråd skulle derfor styre en kommune på omkring 900 mennesker.
Den første sognerådsformand blev Kristian Worm, proprietær på Lille Birkholm og politisk tilknyttet Højre.
Den første sognerådsformand
Kristian Worm var ikke en tilfældig person i det lokale samfund.
Han var proprietær og ejede Lille Birkholm, en stor gård i Hjortespring.
Han havde tidligere været forvalter på flere større gårde i Gladsaxe Kommune og havde i 1908 købt Lille Birkholm. Gården lå dengang i den fælles Gladsaxe-Herlev Kommune.
Han repræsenterede dermed noget meget typisk for det daværende Herlev:
landbruget havde stadig en central plads i samfundet.
Det første møde
Det første ordinære sognerådsmøde blev afholdt 5. april 1909.
Mødet fandt sted på Herlev Skole.
Det er ganske sigende, at kommunens nye politiske ledelse måtte holde sit første møde på skolen.
Herlev havde endnu ikke noget egentligt rådhus eller kommunalt administrationsbyggeri.
Den nye skole havde til gengæld plads.
Skolen havde fire klasseværelser, men omkring denne tid blev kun to anvendt til undervisning. Derfor kunne et af de øvrige rum bruges til sognerådets møder og administration.
Den første kommunale medarbejder
Det første møde viser også, hvor beskeden kommunen var.
En af de første sager var et andragende fra Aage Albing, som var assistent på kommunekontoret i Ballerup.
Sognerådet besluttede at ansætte ham som kommunesekretær.
Hans løn skulle være 30 kroner om måneden. Allerede efter en måned blev lønnen forhøjet til 100 kroner pr. kvartal.
Det var begyndelsen på Herlev Kommunes egen administration.
Der var ikke tale om en stor kommunal forvaltning.
I praksis var det et meget lille kontor.
Kommunen skulle også have penge
En ny kommune kunne ikke fungere uden penge.
Allerede på det første sognerådsmøde besluttede man derfor at søge en kassekredit på 5.000 kroner i en af Københavns banker.
Det fortæller meget om situationen.
Herlev havde fået selvstyre, men skulle samtidig opbygge en økonomi, der kunne betale for de kommunale opgaver.
Hvad skulle kommunen egentlig lave?
I dag forbinder vi en kommune med skoler, ældrepleje, børnepasning, veje, kultur, miljø, sociale tilbud og meget andet.
Sådan var det ikke i 1909.
Den kommunale opgave var langt mere begrænset.
Herlev skulle blandt andet tage sig af:
- fattig- og forsørgelsesvæsen
- folkeskole
- veje
- belysning
- snerydning
- politi
- næringstilladelser
- landboanliggender
- vandforsyning
- kloakforhold
- affald og renlighed
- bygninger og sundhed
- skatter.
Men mange af disse opgaver blev først gradvist aktuelle.
For en kommune med omkring 900 mennesker var det begrænsede forhold.
Skolen var en af de vigtigste opgaver
Skolen var allerede et centralt kommunalt område.
Den nye Herlev Skole var blevet indviet i 1906, kun tre år før kommunen blev selvstændig.
Den havde fire klasseværelser og gymnastiksal og var en stor og moderne bygning efter datidens forhold.
Omkring århundredskiftet var elevtallet vokset hurtigt:
- 1902: 61 børn
- 1904: 88 børn
- 1905: over 100 børn.
Det var en af årsagerne til, at man havde måttet bygge den nye skole.
Nu skulle den nye kommune sørge for, at den fungerede.
Fattigvæsen og social hjælp
Kommunen havde også et ansvar for de mennesker, der ikke kunne klare sig selv.
Det var ikke en moderne socialforvaltning, som vi kender den.
Det var det gamle fattig- og forsørgelsesvæsen.
Allerede i kommunens første regnskabsår 1909-10 blev der ydet hjælp til 15 fast fattige personer.
Udgiften var 4.020,88 kroner.
Derudover modtog 22 personer alderdomsunderstøttelse, som samlet kostede 3.023,85 kroner.
Tallene giver et sjældent konkret indblik i den lille kommunes økonomi.
Skatterne
Kommunen fik også en ny opgave gennem det statslige skattesystem.
Loven om indkomst- og formueskat til staten var trådt i kraft kort før adskillelsen, og kommunen skulle blandt andet medvirke til ligningen – altså fastsættelsen af det indkomstgrundlag, som skatten blev beregnet ud fra.
Sognerådet havde derfor både rollen som kommunalbestyrelse og som ligningskommission.
Det var en helt anden administration end den, Herlev Kommune har i dag.
Veje og belysning
Vejerne var også en kommunal opgave.
Herlev havde stadig mange små veje og forbindelser, som skulle vedligeholdes.
Kommunens ansvar omfattede blandt andet brolægning, belysning og snerydning.
Det var vigtigt i et samfund, hvor hestevogne stadig var den almindelige transportform.
Men nye tider var allerede på vej.
Bilerne kommer
Allerede kort efter kommunens oprettelse begyndte bilen at dukke op i Herlevs historie.
I 1910 søgte fuldmægtig Georgjensen om tilladelse til at køre med automobil på Stationsvejen, den nuværende Toggangen.
Tilladelsen blev givet på prøve i et halvt år, men med strenge krav om forsigtighed.
Hvis en hestevogn kom, og hestene blev sky, skulle bilen standse.
Det er et fint eksempel på, hvordan Herlev stod med ét ben i den gamle verden og ét i den nye.
Hestevognene var stadig normen – men bilen var begyndt at komme.
Vandforsyningen
Vand var en anden vigtig opgave.
Herlev havde allerede fået sit første vandværk i 1905, opført ved Ålbrovej.
Det var et andelsselskab, men Pitzner havde været drivkraften bag projektet. Vandværket forsynede det centrale Herlev frem til 1924.
Den nye kommune overtog altså et område, hvor den lokale vandforsyning allerede var begyndt at blive moderniseret.
Det var et godt eksempel på, at udviklingen ikke begyndte med kommunens selvstændighed.
Herlev var allerede under forandring – kommunen skulle nu overtage ansvaret for en del af denne udvikling.
Et lille kommunekontor
Det første kommunale Herlev var beskedent.
Sognerådet havde sit møde på skolen.
Kommunesekretæren var den første egentlige administrative medarbejder.
Økonomien var lille.
Befolkningen var kun omkring 900.
Men principielt var forandringen stor.
For første gang kunne Herlevs egne lokale politikere træffe beslutninger om Herlevs egne forhold.
Et nyt lokalt fællesskab
Det var ikke kun kommunen, der blev selvstændig i 1909.
Samme år blev Herløv Sogns Sygeforening oprettet.
107 medlemmer fra Herlev og Hjortespring ønskede at træde ud af Bagsværd Arbejderforening og danne deres egen syge- og begravelseskasse.
Første formand blev Jørgen P. Olsen.
Det fortæller noget om tiden.
Herlev var ikke bare ved at få en egen kommune.
Der voksede også nye lokale foreninger og fællesskaber frem.
Fra landsby til kommune
Den 1. april 1909 ændrede ikke Herlevs landskab.
Kirken stod stadig.
Gadekæret var der.
Gårdene lå omkring landsbyen.
Markerne strakte sig ud fra byen.
Jernbanen kørte mod København og Frederikssund.
Men politisk og administrativt var Herlev blevet noget nyt.
Herlev var nu en kommune.
Begyndelsen på en ny udvikling
I de første år gik udviklingen fortsat langsomt.
Kilderne viser, at kommunen stadig var meget lille. Først i 1921 kom befolkningstallet over 1.000, og først omkring 1940 passerede kommunen 3.000 indbyggere.
Det er vigtigt at have med, når man fortæller historien om Herlev.
Den store eksplosive byvækst kom ikke i 1909.
1909 var i stedet året, hvor Herlev fik den kommunale ramme, som senere kunne håndtere den store vækst.
1909 – et lille år med stor betydning
Herlev var i 1909 stadig en lille landkommune.
Men den havde:
en ny skole
en jernbane
et vandværk
gartnerier
handel og håndværk
nye boliger
og nu også:
sin egen kommune.
Det var begyndelsen på en ny epoke.
Den gamle landsby forsvandt ikke.
Men fra 1909 kunne Herlev selv bestemme mere over, hvordan den skulle udvikle sig.
Tidslinje
1908 – kvinder får valgret til sogneråd og byråd, og kommunalvalg bliver hemmelige.
1. januar 1909 – Herløv Sogns Sygeforening oprettes med 107 medlemmer.
1. april 1909 – Herlev udskilles fra Gladsaxe-Herløv og bliver selvstændig kommune.
5. april 1909 – det første ordinære sognerådsmøde afholdes på Herlev Skole.
April 1909 – Aage Albing ansættes som kommunesekretær.
1909-10 – kommunens første regnskabsår viser blandt andet udgifter til fattighjælp og alderdomsunderstøttelse.
1910 – en automobil får forsøgsvis tilladelse til at køre på Stationsvejen.
1911 – Herlev indleder forhandlinger om levering af elektricitet til kommunen.
© 2026 Herlevs-Historie.dk. Juridiske politikker. Alle rettigheder forbeholdes. Denne artikel og dens tekst er ophavsretligt beskyttet. Teksten må ikke kopieres, gengives eller viderepubliceres helt eller delvist uden forudgående skriftlig tilladelse. Kilder og historisk materiale er angivet, hvor det er muligt.
