Herlev 2000–2010 – det nye årtusinde (HE19)
Herlev går ind i det 21. århundrede
Da kalenderen skiftede fra 1999 til 2000, var Herlev ikke længere den unge forstad, som var vokset frem efter krigen.
Byen havde gennemgået næsten hele den store forvandling:
Fra landsby til stationsby.
Fra stationsby til forstad.
Fra forstad til moderne by.
Nu begyndte et nyt kapitel.
Det interessante ved perioden 2000–2010 er, at udviklingen ikke længere først og fremmest handlede om at bygge en helt ny by.
Nu handlede det om at udvikle, bevare og forny den by, der allerede var skabt.
Og samtidig begyndte Herlevs egen historie at fylde mere og mere.
En by med historie
Ved årtusindskiftet var det blevet naturligt at betragte de seneste årtiers udvikling som historie.
1950’ernes barnevogne.
1960’ernes ungdom.
1970’ernes kraner.
1980’ernes etablerede forstad.
Nu var det hele blevet en del af Herlevs fælles historie.
Herlev ser både frem og tilbage
Noget af det karakteristiske ved 2000’erne er netop kombinationen af fornyelse og historie.
Byen skulle udvikles.
Men samtidig blev interessen for det gamle Herlev større.
Gamle fotografier blev samlet.
Personlige erindringer blev skrevet ned.
Genstande blev afleveret til museet.
Og bygninger, som tidligere generationer havde taget for givet, blev nu betragtet som kulturhistorie.
Det var en naturlig udvikling i en kommune, der på få generationer var gået fra landsby til moderne by.
Herlev i 12.000 år
Et godt eksempel på den nye historiske bevidsthed kom i begyndelsen af 2000’erne.
På Hannes Minde blev udstillingen “Herlev i 12.000 år” vist.
Udstillingen byggede på arkæologiske fund fra ældre stenalder og frem til næsten vore dage. Oprindelig havde man tænkt sig navnet Herlev i 8.000 år, men et redskab af rensdyrtak fra jægerstenalderen ændrede vurderingen.
Budskabet var enkelt og fascinerende:
Herlevs historie begyndte ikke med Tubberup.
Mennesker havde opholdt sig i området i mindst 12.000 år.
Arkæologien bliver en del af Herlevs historie
Udstillingen viste også, hvordan arkæologien var blevet en vigtig del af den lokale historie.
Fund fra jorden kunne fortælle om mennesker, som ikke havde efterladt sig skriftlige kilder.
Dermed blev Herlevs historie meget længere end de traditionelle fortællinger om gårdene, kirken og landsbyen.
Det var et vigtigt perspektiv ved indgangen til det nye årtusinde.
De gamle præstetavler dukker op
I 2001 kom et andet historisk fund helt uventet.
Ejendomsmægler Leif Thomsen var ude for at se på en ejendom på Herlev Hovedgade 190.
I en mørk krog i garagen stod noget indpakket i en gammel presenning.
Det viste sig at være tre gamle præstetavler fra Herlev Kirke.
De tavler, som man havde troet var forsvundet, havde altså overlevet i årtier.
Historien er et godt eksempel på, hvor meget af Herlevs fortid der stadig kunne gemme sig i private hjem og gamle bygninger.
Biografen får nyt liv
En anden vigtig forandring fandt sted omkring Herlev Bio II.
Den gamle biograf blev endeligt lukket den 30. juni 2002.
Den 31. oktober samme år var nedrivningen afsluttet. Herefter lå området som byggeplads frem til 2003.
Men historien om biografen sluttede ikke.
Den 14. november 2003 blev Herlevs nye biograf- og teatersal indviet.
Den nye bygning rummede også:
musikskole
og
billedskole.
Dermed blev et gammelt kultursted ikke bare erstattet.
Det blev udvidet til et bredere kulturhus.
Fra biograf til kultur
Det er et meget godt eksempel på, hvordan Herlev udviklede sig i begyndelsen af det nye årtusinde.
Hvor 1950’ernes og 1960’ernes kommune først og fremmest havde haft brug for boliger, skoler og arbejdspladser, var behovet nu også:
kultur
musik
teater
billedkunst
og steder, hvor borgerne kunne mødes.
Herlev var blevet en moden by.
Nye boliger kommer stadig til
Selv om den store boligeksplosion var overstået, blev der stadig bygget.
I oktober 2008 blev 18 nye rækkehuse på Engskolevej taget i brug.
Det viser, at Herlev fortsat var under udvikling.
Men nu foregik byggeriet i langt mindre skala end i 1950’erne og 1970’erne.
Det handlede i højere grad om at udfylde og udvikle eksisterende områder.
Medborgerhuset
I forbindelse med udviklingen af de nye boligområder blev Medborgerhuset også en del af det lokale billede.
Det var et udtryk for en by, hvor fællesskab og lokale aktiviteter fortsat spillede en vigtig rolle.
Herlev var blevet stor.
Men man forsøgte stadig at bevare følelsen af, at mennesker kunne mødes lokalt.
2006 – et farvel til Ib Juul
Den 18. januar 2006 døde tidligere borgmester Ib Juul på Herlev Hospital.
Han var blevet valgt til borgmester i 1970 og havde siddet på posten, indtil han trak sig tilbage i 1996.
Dermed forsvandt en af de personer, der havde præget Herlevs historie i mere end 25 år.
Hans borgmesterperiode dækkede en stor del af den tid, hvor Herlev blev forvandlet fra forstad til moderne by.
Ib Juuls Herlev
Når man ser tilbage på Herlevs udvikling, er Ib Juuls periode som borgmester derfor særlig interessant.
Han overtog i 1970 en kommune præget af:
kraner
store byggeprojekter
nye boligområder
og en voldsom vækst.
Da han forlod borgmesterposten i 1996, var Herlev en helt anden by.
I 2006 kunne hans generation se tilbage på den enorme transformation.
Det store skybrud
Men 2000’erne viste også, at en moderne by havde nye udfordringer.
Den 11. august 2007 blev Herlev ramt af et ekstremt skybrud.
Regnen var så voldsom, at søer gik over deres bredder, og kloakkerne blev presset så hårdt, at dæksler blev blæst af.
Flere områder blev oversvømmet.
Blandt andet:
Våbenstedvej
Lidsøvej
Vingetoften
Tvedvangen
og dele af Musikkvarteret.
Hjortespring Skole bliver hårdt ramt
Skybruddet gik også hårdt ud over Hjortespring Skole.
Kældre blev oversvømmet, og skolen måtte i en periode undervise eleverne i pavilloner uden for skolen.
Også skoler, idrætsklubber og kulturliv mistede rekvisitter og andet materiale.
DMI vurderede, at der var tale om et skybrud af en styrke, som normalt kun ses omkring én gang hvert 20. år.
Klimaproblemerne bliver en del af byhistorien
Skybruddet viste noget nyt.
I de første efterkrigsårtier havde Herlevs store udfordring været:
Hvordan bygger vi en by?
Nu kom et andet spørgsmål:
Hvordan får vi den moderne by til at fungere under nye klimatiske forhold?
Kloakker, søer, veje og bygninger blev pludselig en del af en helt anden diskussion.
2009 – Herlev Kommune fylder 100 år
I 2009 kunne Herlev fejre sit 100-års jubilæum som selvstændig kommune.
Det var et fantastisk punktum for den historie, som var begyndt i 1909.
På hundrede år var Herlev gået fra:
landsby
til
moderne forstadskommune.
Bente Lysdahl og jubilæet
Den lokale kunstner Bente Lysdahl havde gennem årtier dokumenteret Herlev gennem sine tegninger.
Hun havde tegnet gamle huse, gader, bygninger og andre motiver fra kommunen.
I forbindelse med 75-års jubilæet i 1984 var hun med til at skabe et leksikon om Herlev og Hjortespring, hvor hun tegnede mange af de gamle bygninger.
Til 100-års jubilæet i 2009 tegnede hun kommunens sidste jubilæumsplakat og tilhørende kort.
Det er næsten symbolsk.
Den samme kunstner, der havde dokumenteret det gamle Herlev, var med til at markere kommunens indgang til sit andet århundrede.
Fra 1909 til 2009
Man kan næsten stille de to årstal op over for hinanden.
Herlev 1909
En lille kommune.
Gårde.
Marker.
Gartnerier.
Kirke.
Gadekær.
Jernbane.
Landsbyliv.
Herlev 2009
Boligområder.
Industri.
Hospital.
Skoler.
Kulturinstitutioner.
Indkøbscenter.
Rådhus.
S-tog.
Et stort og moderne bysamfund.
Forskellen er enorm.
Men historien blev ikke glemt
Det måske mest interessante ved 2000’erne er, at Herlev ikke bare fejrede sin udvikling.
Man begyndte samtidig at forstå, hvad der var gået tabt undervejs.
De gamle gårde.
De små butikker.
De gamle huse.
De gamle skoler.
De gamle arbejdspladser.
De mennesker, der havde bygget byen.
Alt dette blev nu dokumenteret.
“Hvad der er nutid i dag er historie i morgen”
Det gamle motto fra Historisk Forening blev næsten endnu mere aktuelt i 2000’erne:
Hvad der er nutid i dag er historie i morgen.
Det gælder i høj grad Herlev.
For eksempel var Herlev Bio II i 2000 stadig en fungerende bygning.
I 2002 var den væk.
I 2003 stod et nyt kultursted på grunden.
Det er netop sådan byhistorie opstår.
2000’erne – den modne by
Når man ser på perioden under ét, er der en tydelig forskel fra de tidligere årtier.
1950’erne handlede om at skaffe boliger.
1960’erne handlede om at håndtere væksten.
1970’erne handlede om at bygge den moderne by.
1980’erne handlede om at få byen til at fungere.
1990’erne handlede i stigende grad om identitet og historie.
Og 2000’erne blev en kombination: fornyelse + bevaring + fællesskab.
2010 – en ny begyndelse
2010 markerer derfor et naturligt punkt i vores store fortælling.
Herlev var ikke længere en by, der skulle bygges.
Den var bygget.
Nu skulle den forvaltes, udvikles og bevares.
Og samtidig var der kommet en ny opgave:
At sørge for, at kommende generationer stadig kunne forstå, hvorfor Herlev ser ud, som den gør.
Tidslinje 2000–2010
2000 – Herlev går ind i det nye årtusinde som en etableret moderne forstadskommune.
2001 – De gamle præstetavler fra Herlev Kirke bliver fundet i en garage på Herlev Hovedgade.
2002 – Herlev Bio II lukker 30. juni og rives ned i efteråret.
2003 – Herlevs nye biograf- og teatersal indvies 14. november. Bygningen rummer også musikskole og billedskole.
2006 – tidligere borgmester Ib Juul dør på Herlev Hospital.
2007 – Herlev rammes af et voldsomt skybrud 11. august. Flere boligområder og Hjortespring Skole oversvømmes.
2008 – Herlev-Hjortespring Historiske Forening fejrer 50-års jubilæum.
2008 – 18 nye rækkehuse på Engskolevej tages i brug i oktober.
2009 – Herlev Kommune fejrer 100-års jubilæum. Bente Lysdahl laver den sidste jubilæumsplakat og det tilhørende kort.
2010 – Herlev går ind i et nyt årti som en etableret moderne kommune med en stærk historisk bevidsthed.
© 2026 Herlevs-Historie.dk. Juridiske politikker. Alle rettigheder forbeholdes. Denne artikel og dens tekst er ophavsretligt beskyttet. Teksten må ikke kopieres, gengives eller viderepubliceres helt eller delvist uden forudgående skriftlig tilladelse. Kilder og historisk materiale er angivet, hvor det er muligt.
