Herlev 1970–1980 – Kranernes By (HE16)
Et nyt Herlev tager form
Hvis 1950’erne var Barnevognenes By, og 1960’erne blev Ungdommens By, så blev begyndelsen af 1970’erne noget helt andet.
Herlev blev Kranernes By.
Overalt i kommunen var der byggeaktivitet. Bulldozere, gravemaskiner og store byggekraner satte deres præg på landskabet. Flere af de projekter, der havde været planlagt gennem 1960’erne, blev nu realiseret.
Det var en periode, hvor Herlevs udseende blev ændret mere grundlæggende end måske nogensinde før.
Det gamle Herlev må vige
Forandringen var især tydelig omkring den gamle bymidte.
De små huse, butikker og virksomheder, som havde præget Herlev Bygade og Herlev Torv, begyndte at forsvinde.
Den gamle røde postbarak forsvandt.
Jens Femøres Hus forsvandt.
Godtfredsens lillebilforretning forsvandt.
Bikuben og Bengtsons tobaksforretning forsvandt.
Også den gamle kaffebar og andre af de små virksomheder blev ofre for den nye byudvikling.
Herlev var i gang med at bygge en ny bymidte oven på den gamle.
Den nye bymidte
Det største projekt var udviklingen af Herlev Bymidte.
I sommeren 1970 blev der indgået aftale om opførelsen af den sydlige del af det nye center på den gamle AMA-grund ved Herlev Torv. Byggeriet gik straks i gang.
Projektet fik navnet Punkt 1.
Den 1. november 1972 kunne det nye center åbne.
Samtidig blev der taget en parkeringskælder og en stor åben parkeringsplads i brug.
Herlev Torv bliver gågade
En af de store ændringer var, at Herlev Torv blev åbnet som gågade.
Sammen med butikkerne på Bangs Torv og Herlev Torv blev området nu betragtet som Herlev Bymidte.
Det var et meget tydeligt tegn på, at Herlev havde fået en moderne bykerne.
Den gamle landsbygade med små butikker blev afløst af et mere koncentreret handelsområde.
Punkt 1
Punkt 1 var ikke bare et nyt indkøbscenter.
Det ændrede også måden, man oplevede centrum på.
Bilisterne fik parkeringsmuligheder under og omkring centret, mens Herlev Torv blev gågade.
Den store parkeringsplads ovenpå centeret blev desuden udsmykket med et enormt nonfigurativt maleri på omkring 7.000 m². 150 af de 173 parkeringsbåse var malet.
Det fortæller meget om tidens arkitektur og byplanlægning.
Herlev skulle være moderne.
Nye boliger ved stationen
Udbygningen handlede ikke kun om butikker.
Ved Stationspladsen kom der også nye boliger.
Boligbebyggelsen Kagsgården på Stationsalleen omfattede 207 lejligheder.
Samtidig blev der opført et fem etager højt kollegium med 140 værelser.
Herlev fik dermed også en tydeligere bymæssig bebyggelse omkring stationen.
Et nyt rådhus
Kommunens gamle administration kunne heller ikke længere rummes i de gamle bygninger.
Det tidligere rådhus og postkontor fra 1954 havde været centrum for den kommunale administration, men bygningen blev efterhånden for lille.
I 1971 stod det nye rådhus klar på Herlev Ringvej.
Kilden beskriver, hvordan bygningen fra 1954 rummede størstedelen af kommunens administration frem til opførelsen af det nuværende rådhus i 1971.
Det var endnu et symbol på, at Herlev ikke længere var en lille sognekommune.
Biblioteket bliver en del af den nye by
Også biblioteket fik en ny og markant bygning.
Biblioteksbygningen på Herlev Bygade blev opført omkring 1971, og den blev et vigtigt element i det nye centrum.
Den nye bygning afløste samtidig de tidligere, mere beskedne biblioteksløsninger.
Herlev Hospital
Men det største byggeprojekt i Herlev var uden sammenligning Amtssygehuset i Herlev.
Historien begyndte allerede i 1959, hvor planlægningen blev forberedt.
I 1966 besluttede Københavns Amtsråd at opføre sygehuset på en grund på 267.000 m² vest for Ringvej B3 og syd for Herlevhuse.
Herlev var dermed blevet valgt som hjemsted for et af hovedstadsområdets største hospitalsprojekter.
Et hospital uden sidestykke
Sygehuset skulle ikke være et almindeligt lavt hospital.
Det skulle være et højhushospital.
Planen omfattede en 25-etagers sengebygning, der skulle rejse sig over de lavere behandlingsbygninger med laboratorier og servicefunktioner.
Det høje sengetårn blev et nyt vartegn for Herlev.
Hvor kirketårnet tidligere havde været et af de mest markante punkter i landskabet, ville den nye hospitalsbygning komme til at dominere hele området.
Kæmpens byggeplads
Byggeriet af Amtssygehuset varede i ti år, fra 1966 til 1976.
Da første etape blev indviet i 1976, havde byggepladsen været blandt Skandinaviens største med omkring 1.500 bygningsarbejdere.
Det var derfor ikke mærkeligt, at Herlev blev kaldt Kranernes By.
Kranerne var simpelthen blevet en del af byens skyline.
Et dyrt projekt
Sygehuset blev også et omdiskuteret projekt.
Udgifterne viste sig undervejs at blive langt større end budgetteret, og byggeprojektet blev præget af problemer og kritik.
Men for Herlev var resultatet vigtigt: Et enormt hospital stod nu midt i kommunen.
Hospitalet ændrer Herlev
Amtssygehuset blev hurtigt en af Herlevs vigtigste arbejdspladser.
Kilden betegner det som Herlevs største arbejdsplads og som et projekt, der på alle måder satte sit præg på lokalsamfundet.
Hospitalet gav derfor ikke kun Herlev en markant bygning.
Det gav også:
- arbejdspladser
- nye funktioner
- større trafik
- flere ansatte
- større betydning i hovedstadsområdet.
Herlev blev i endnu højere grad en selvstændig by.
Men udviklingen havde en pris
Hospitalet blev ikke bygget på bar mark.
Området rummede blandt andet Parcelforeningen Herlevgaard, med kolonihaver og små sommerhuse.
I 1969 var det slut med denne del af Herlevs idylliske landskab, da området blev eksproprieret i forbindelse med den fortsatte hospitalsudbygning.
Det er et godt eksempel på den store forandring, der fandt sted.
Når den moderne by voksede, måtte noget af det gamle landskab vige.
Hospitalsparken
Området omkring hospitalet blev senere til det åbne landskab, som vi kender som Hospitalsparken.
Kilderne beskriver, hvordan der tidligere havde været kolonihaver og et landskab med små veje, hvor københavnske familier havde deres sommersteder.
Dermed blev et gammelt rekreativt landskab omdannet til et nyt by- og hospitalsområde.
1976 – et stort år i Herlev
1976 blev et bemærkelsesværdigt år.
Herlev Kirke fejrede sit 500-års jubilæum, og dronning Margrethe besøgte byen den 13. juni.
Senere samme år – den 14. oktober – blev Københavns Amtssygehus indviet, også med deltagelse af dronningen.
Herlev kunne dermed fejre både sin gamle historie og sin nye moderne identitet.
Lindehøj Kirke
Den moderne udvikling kunne også ses på det kirkelige område.
Lindehøj Kirke på Tvedvangen blev opført som selvbyggeri med hjælp fra fagfolk.
Kirken blev indviet den 5. oktober 1969 og var ifølge kilden det hidtil hurtigste kirkebyggeri i Danmark.
Selv om kirken blev indviet lige før 1970’erne, hører den naturligt med til den nye by, der voksede frem i denne periode.
Nye fritidsmuligheder
Herlev fik også nye muligheder for fritid.
I perioden blev der blandt andet etableret flere områder til idræt og rekreation.
De små pensionisthaver ved Hannes Minde er et eksempel på, at udviklingen ikke kun handlede om store betonbyggerier.
I 1978/79 blev området udvidet, så det kom til at omfatte 197 haver.
Herlev forsøgte altså også at skabe plads til det grønne og til fritidslivet.
Trafikken vokser
Den nye by krævede også nye veje.
Herlev lå allerede centralt i hovedstadsområdet, og den voksende befolkning, industri og handel betød stadig mere trafik.
Motorvejen kom til at krydse Herlev Hovedgade, og byens vejnet blev gradvist tilpasset den nye virkelighed.
Herlev var ikke længere en kommune, man blot passerede på vej gennem landskabet.
Den var blevet en vigtig del af den voksende hovedstad.
Et nyt centrum – en ny identitet
I løbet af 1970’erne skiftede Herlevs centrum derfor fuldstændig karakter.
Fra:
landsby
små butikker
gamle huse
kro
gadekær
og gårde
til:
indkøbscenter
gågade
parkeringsanlæg
rådhus
bibliotek
boligblokke
og trafikårer.
Det var en voldsom transformation.
Det gamle Herlev forsvinder
For mange herlevborgere må forandringen have været både spændende og vemodig.
De bygninger, man havde kendt hele sit liv, forsvandt én efter én.
De gamle bygninger i bymidten faldt én efter én, mens byggeriet fortsatte.
Det er også forklaringen på, hvorfor fotografier fra denne periode i dag er så værdifulde.
De viser et Herlev, som ikke længere eksisterer.
Fra landsby til by
Når man ser på Herlev omkring 1978, er det tydeligt, hvor langt kommunen var kommet på blot få årtier.
I begyndelsen af 1900-tallet havde Herlev været en lille sognekommune.
I 1950’erne var byen blevet Barnevognenes By.
I 1960’erne blev den Ungdommens By.
Og i 1970’erne blev Herlev Kranernes By.
Det var ikke bare nye bygninger.
Det var en ny måde at leve på.
1970’erne afslutter den store transformation
Ved udgangen af 1970’erne var det gamle landsby-Herlev ikke længere det dominerende billede.
Kirken og gadekæret var stadig der.
Men omkring dem var en moderne by vokset frem.
Herlev havde fået:
et nyt rådhus
et nyt bibliotek
en ny bymidte
et stort indkøbscenter
et højhus-hospital
nye boliger
nye fritidsmuligheder
og et langt mere omfattende vejnet.
Herlev var nu uden tvivl en moderne forstadskommune.
1970–1980 i korte træk
1970 – Det nye centerprojekt på den gamle AMA-grund sættes i gang.
1971 – Den nye biblioteksbygning bliver et markant element i det nye Herlev.
1971 – Det nye rådhus på Herlev Ringvej erstatter den tidligere administrationsbygning.
1972 – Punkt 1 åbner 1. november, og Herlev Torv bliver gågade.
1970’erne – Kagsgården med 207 lejligheder og et kollegium med 140 værelser etableres ved stationen.
1976 – Københavns Amtssygehus indvies efter ti års byggeri.
1976 – Herlev Kirke fejrer 500-års jubilæum, og dronning Margrethe besøger byen.
1978/79 – De små pensionisthaver ved Hannes Minde udvides til 197 haver.
Det store skifte
Det måske vigtigste ved 1970’erne er, at Herlev nu havde fået en rigtig bymidte.
Det er derfor et afgørende kapitel i fortællingen Herlev – fra landsby til moderne by.
Men udviklingen stoppede ikke her.
© 2026 Herlevs-Historie.dk. Juridiske politikker. Alle rettigheder forbeholdes. Denne artikel og dens tekst er ophavsretligt beskyttet. Teksten må ikke kopieres, gengives eller viderepubliceres helt eller delvist uden forudgående skriftlig tilladelse. Kilder og historisk materiale er angivet, hvor det er muligt.
