Herlev 1955–1960 – den moderne forstad tager form (HE14)
Fra Barnevognenes By til en rigtig by
Midten af 1950’erne blev et vendepunkt i Herlevs historie.
Den store befolkningstilvækst, som havde gjort Herlev kendt som Barnevognenes By, fortsatte, men kommunen var nu begyndt at få karakter af noget mere end en hurtigt voksende boligkommune.
Der kom flere kvarterer, flere arbejdspladser, flere butikker, bedre infrastruktur og et stadig mere omfattende kommunalt apparat.
Herlev var på vej fra forstad til bysamfund.
En by i hastig forandring
Da 1955 nærmede sig, var det gamle landsby-Herlev stadig synligt.
Omkring kirken og den gamle landsbykerne fandtes de ældre huse, gårdene og gadekæret.
Men udenom voksede den nye by.
Luftfotos fra perioden viser, hvordan bebyggelsen bredte sig ud fra den gamle landsby, mens Hjortespring samtidig begyndte at blive inddraget langt stærkere i den samlede byudvikling.
Det var ikke længere bare enkelte nye huse.
Det var hele kvarterer, der voksede frem.
Boligerne ændrer landskabet
Boligbyggeriet var en af de vigtigste drivkræfter.
Herlev havde brug for boliger til de mange familier, der ønskede at bo tæt på København, men samtidig gerne ville have mere plads og et grønnere miljø.
Der blev bygget både almene boliger og parcelhuse.
Et interessant eksempel er Bakkedragets Villaby, som blev opført i perioden 1950–1960. Den historiske forening har senere udgivet en særskilt bog om kvarterets historie og beskriver blandt andet boligerne, boligpolitikken, boligspekulationen og beboerne.
Det fortæller, at boligvæksten ikke altid foregik uden problemer.
Nogle byggerier blev succeser.
Andre blev omdiskuterede.
Bolignøden fortsatte
Selv om der blev bygget meget, var boligproblemet ikke løst.
For mange familier var det en tid, hvor man endelig kunne få sit eget hjem – men hvor man samtidig måtte acceptere, at de nye kvarterer ikke altid havde alle de faciliteter, man senere ville tage for givet.
Veje, kloakker, belysning og anden infrastruktur skulle følge med.
Selvbyggernes Herlev
En del af den nye by blev skabt af mennesker, der selv var med til at bygge deres hjem.
Det var en tid, hvor selvbyggeri spillede en betydelig rolle.
Det gav familier mulighed for at komme ind på boligmarkedet, men skabte også udfordringer for kommunen.
Herlevs villakvarterer voksede, mens infrastrukturen nogle steder havde svært ved at følge med. Selvbyggernes kreativitet kunne ligefrem være foran de kommunale bygningsmyndigheders muligheder for at følge med.
Det var prisen for den hastige vækst.
Nye veje og mere trafik
Med flere mennesker kom også flere biler.
Herlev var ikke længere kun afhængig af toget.
Herlev Hovedgade blev stadig vigtigere, og Ringvejen og de nye vejanlæg fik større betydning for forbindelserne gennem kommunen.
Samtidig var S-toget blevet en naturlig del af hverdagen.
Det havde været åbningen af S-togsforbindelsen i 1949, der for alvor satte fart i befolkningsudviklingen.
Nu skulle resten af infrastrukturen følge efter.
Industrien vokser
Herlev var heller ikke kun en boligkommune.
Industrien fik en stadig større betydning.
I den gamle landsby havde der tidligere kun været begrænset industri. Men efterkrigstiden ændrede dette.
Virksomheder slog sig ned i de nye industriområder, og Herlev blev efterhånden en kommune, hvor mange mennesker arbejdede, ikke bare boede.
Det blev en vigtig del af Herlevs identitet.
Herlev udviklede sig til en egentlig industrikommune, hvor den daglige indpendling blev omkring dobbelt så stor som udpendlingen.
Herlev var altså på vej til at blive både boligby og arbejdsby.
DISA bliver en del af det nye Herlev
En af de virksomheder, der kom til at præge Herlevs industrihistorie, var DISA.
Foreningen har registreret et særskilt historisk materiale om DISA i Herlev 1958–2013, hvilket understreger virksomhedens betydning i den lokale industrihistorie.
DISA blev senere en af Herlevs helt store virksomheder.
I 1950’erne var den industrielle udvikling dog stadig en del af den større proces, hvor Herlev gik fra landbrugssamfund til moderne forstadskommune.
Herlev får et stærkere handelsliv
Flere mennesker betød også flere kunder.
Forretningerne voksede i antal, og Herlevs centrum begyndte langsomt at få karakter af et egentligt handelsområde.
Det gamle landsbysamfunds butikker blev suppleret af nye specialforretninger.
Ostehuset, slagterforretninger, bagere, manufakturhandel, dagligvarebutikker og andre forretninger blev en del af hverdagen.
Det var også i denne periode, at forestillingen om et egentligt Herlev centrum begyndte at tage form.
Fra landsbyens torv til byens centrum
Herlev Torv var stadig præget af den gamle bebyggelse.
Men omkring torvet og langs hovedgaden voksede et nyt handelsmiljø frem.
Det var en udvikling, der skulle fortsætte gennem 1960’erne og senere føre til den moderne bymidte. Dermed kan man se 1950’erne som begyndelsen på den lange proces, hvor det gamle centrum gradvist blev forvandlet.
Skolerne presses stadig
Børnene fra Barnevognenes By var nu blevet skolebørn.
Det betød, at skoleproblemerne ikke forsvandt.
Tværtimod.
Kommunen måtte fortsætte udbygningen af skolevæsenet.
Det var en af de helt store opgaver i efterkrigstidens Herlev sammen med boligbyggeri og trafik.
Den voldsomme befolkningsvækst betød derfor, at Herlevs skolehistorie i høj grad også er en historie om byudvikling.
De nye kvarterer skulle have deres egne skoler.
1958 – et symbolsk år
I 1958 blev Historisk-topografisk Selskab for Herlev Kommune stiftet.
Foreningen, som senere blev til Herlev-Hjortespring Historiske Forening, har derfor selv sin begyndelse midt i den periode, hvor Herlev var ved at ændre sig fundamentalt.
Det er næsten symbolsk.
Mens byen voksede og det gamle landskab forsvandt, begyndte nogen samtidig at samle på minderne om det, der var ved at blive forandret.
Det skulle senere vise sig at blive uvurderligt for vores viden om Herlev.
Herlev bliver mere end “Barnevognenes By”
I slutningen af 1950’erne var tilnavnet stadig kendt.
Men Herlev var begyndt at bevæge sig videre.
Børnene var blevet større.
Familierne havde fået andre behov.
De nye boligområder var blevet etableret.
Industrien voksede.
Handelslivet voksede.
Og kommunen fik stadig flere opgaver.
Herlev var derfor på vej fra Barnevognenes By til den moderne forstad.
Herlev ved 50-årsjubilæet
Den 1. april 1959 havde Herlev Kommune eksisteret som selvstændig kommune i 50 år.
Danmarks Radio lavede i den forbindelse et indslag om “Herlev 50 år” den 1. april 1959. Det historiske foreningsarkiv har bevaret en henvisning til filmen.
Det er en vigtig milepæl.
Herlev kunne se tilbage på et halvt århundrede som selvstændig kommune – men samtidig var det tydeligt, at de største forandringer var sket i de seneste årtier.
1960 – den gamle landsby er næsten væk
Da Herlev gik ind i 1960’erne, var der stadig marker og gamle huse.
Men byen havde fået en helt anden skala.
Der var kommet:
- store boligområder
- nye villakvarterer
- industri
- butikker
- skoler
- trafik
- S-tog
- et voksende kommunalt system.
Herlev var ikke længere først og fremmest en landsby med en station.
Det var blevet en moderne forstadskommune.
Det afgørende skifte
1955–1960 kan derfor ses som den periode, hvor Herlevs transformation blev konsolideret.
1949: S-toget kommer.
1950–1955: Barnevognene og de unge familier præger byen.
1955–1960: De nye boligområder, arbejdspladser og kommunale funktioner vokser sammen.
1958: Den historiske forening stiftes.
1959: Herlev fejrer 50 år som selvstændig kommune.
1960: Herlev står på tærsklen til et nyt årti – og en endnu større byudvikling.
Fra landsby til forstad – og videre
Hvis 1950’erne var Barnevognenes By, blev 1960’erne noget andet.
Nu skulle Herlev ikke længere bare håndtere væksten.
Kommunen skulle planlægge den.
Der skulle bygges endnu flere skoler.
Der skulle anlægges nye veje.
Industrien skulle have plads.
Bymidten skulle moderniseres.
Og de mange børn fra 1950’erne skulle have ungdomsliv, idræt, fritidsaktiviteter og uddannelsesmuligheder.
Det er derfor, at 1960’erne bliver næste store kapitel i Herlevs historie.
Tidslinje 1955–1960
1955 – Herlev er i fuld gang med at udvikle sig fra landsbypræget kommune til moderne forstad.
1955–1960 – Nye boligområder og villakvarterer vokser frem, blandt andet Bakkedragets Villaby.
1958 – Historisk-topografisk Selskab for Herlev Kommune stiftes.
1958 – DISA’s historie i Herlev begynder en periode, som senere dokumenteres som 1958–2013.
1959 – Herlev Kommune fejrer 50-års jubilæum, og DR laver et indslag om kommunen.
1960 – Herlev står som en moderne og hastigt voksende omegnskommune.
© 2026 Herlevs-Historie.dk. Juridiske politikker. Alle rettigheder forbeholdes. Denne artikel og dens tekst er ophavsretligt beskyttet. Teksten må ikke kopieres, gengives eller viderepubliceres helt eller delvist uden forudgående skriftlig tilladelse. Kilder og historisk materiale er angivet, hvor det er muligt.
