Enggården – gården der blev til Herlevs bymidte
Enggården var gennem flere hundrede år en af Herlevs vigtigste gårde. I dag er den for længst væk, men dens jorder udgør en stor del af det område, hvor Herlev Bymidte ligger. Historien om Enggården er samtidig historien om Herlevs udvikling fra landsby til moderne forstad.
Fra krongods til selvejergård
Enggården nævnes første gang i 1611 i Københavns Lens Markbog. Gården var sandsynligvis krongods, og i 1668 blev den sammen med Hjortespring Gods overdraget til kammerherre Vincents Joachim von Hahn. I 1738 kom gården tilbage til kronen, og i 1766 fik forpagter Peder Hansen kongeligt skøde, så Enggården blev en selvejergård.
På sit største ejede Enggården enorme arealer. Jorden strakte sig nord for Frederikssunds Landevej helt til Mørkhøj og Husum og omfattede store områder øst for den senere hospitalsgrund. Fra 1799 ejede gården også jorden vest for Frederikssundsvej, hvor Herlev Torv ligger i dag. Dette område blev dog solgt fra i 1861 til købmand Hans Georg Hansen, der senere oprettede Herløv Kro.
Udstykning og nye tider
Omkring år 1900 blev det stadig vanskeligere at drive det traditionelle landbrug. Derfor begyndte ejerne at sælge jord fra langs Frederikssundsvej.
I hovedbygningen boede familien Jacobsen, som drev Herlev Landvaskeri, mens andre bygninger blev lejet ud til forskellige håndværkere og erhvervsdrivende. Enggården udviklede sig gradvist fra landbrug til et område med blandede erhverv.
AMA-fabrikken og Herlevs første industriområde
Omkring 1915-1916 blev gården overtaget af et konsortium af Amager-gartnere. De opførte en fabriksbygning kaldet AMA, hvor man fremstillede tørrede grøntsager. Produktionen var tænkt som eksport til Tyskland under 1. Verdenskrig, men da krigen sluttede, forsvandt markedet næsten fra den ene dag til den anden.
I stedet begyndte ejerne at udstykke området, og fabriksbygningerne blev udlejet til forskellige virksomheder. Dermed opstod det, der ofte betegnes som Herlevs første egentlige industriområde.
Blandt virksomhederne var blandt andet:
- Herlev Landvaskeri
- Herlev Dampvaskeri (senere Vestvask og siden Industrivask)
- Hagedorn & Maltesens Maskinfabrik
- Micro Max Tankvogne
- Enggården Sko
- Fru Klobs Pelsberederi
- Herlev Metalstøberi
- Barker Jørgensens Ventilationsfabrik
- Gardisette, som havde sin begyndelse på området, før virksomheden flyttede til Farum.
Kommunen overtager området
I 1945 købte Herlev Kommune det såkaldte “AMA-område”. Der var store planer om at omdanne området med blandt andet posthus, bibliotek, biograf og apotek, men de fleste planer blev aldrig realiseret.
Det første egentlige postkontor i Herlev blev indrettet i en tidligere tysk barak foran Enggårdens hovedbygning i 1948. Senere overtog kommunen bygningen og indrettede børnebibliotek.
Slutningen på Enggården
Selv om mange virksomheder fortsatte i bygningerne langt op i 1960’erne, var områdets skæbne beseglet. I november 1964 blev det offentliggjort, at Enggården og de gamle industribygninger skulle rives ned.
Nedrivningen begyndte i 1965, hvorefter området i nogle år fungerede som parkeringsplads, mens planerne for Herlevs nye centrum tog form. I 1969 begyndte byggeriet af det nye center, og den 1. november 1972 stod Punkt 1 færdigt. Dermed var Enggårdens næsten 400 år lange historie afsluttet.
En vigtig del af Herlevs historie
Selv om Enggården for længst er forsvundet, lever dens historie videre under Herlevs bymidte. Fra kongeligt krongods over selvejergård og industrimiljø til moderne bycenter afspejler Enggårdens udvikling hele Herlevs forvandling gennem flere århundreder. Mange, der handler eller færdes ved Herlev Bymidte Center i dag, ved måske ikke, at de står på jorden fra en af Herlevs mest betydningsfulde gårde.
