Før Herlev blev en kommune, før der kom en kirke, en jernbane og en by, var området et landskab, som mennesker gennem tusinder af år har brugt og bevæget sig gennem.

Arkæologiske fund viser, at mennesker har opholdt sig i Herlevområdet helt tilbage til stenalderen. Historisk Forening for Herlev-Hjortespring har blandt andet registreret stenøkser, pilespidser og flintredskaber fra forskellige steder i kommunen. I 1979 blev der eksempelvis fundet en omkring 20 cm lang stenøkse, pilespidser og flintflækker på en mark ved Fedtmosen, mens der i 1982 blev fundet en kærneøkse på Skinderskovgårds marker.

Et særligt fund var et redskab af rensdyrtak fra jægerstenalderen. Det var blandt årsagerne til, at en arkæologisk udstilling på Hannes Minde i sin tid blev kaldt “Herlev i 12.000 år”.

Vandvejene var vigtige

Det gamle landskab var tættere forbundet af vand, end man umiddelbart skulle tro i dag.

Historisk Forenings materiale fortæller, at der tidligere var forbindelse mellem søer og vandløb fra Smørmosen og Fedtmosen helt ud mod Roskilde Fjord via Søndersø og Måløv. Mod syd var Herlevområdet forbundet med Køge Bugt gennem søer og Kagsåen.

Et fund af en stammebåd, en såkaldt ege, fra området giver et konkret eksempel på, at vandvejene kan have været betydningsfulde. Båden blev fundet i 1939, men blev dengang dækket til igen, fordi der ikke var interesse eller økonomiske muligheder for at grave den ud og konservere den.

Det fortæller os noget vigtigt om det landskab, som de senere bosættelser voksede frem i.

Tubberup – et gammelt navn

Tubberup har gennem tiden optrådt i flere forskellige former: Tubbethorp – Tubestrup – Tuberop – Tuberup – Tøbberup – Tubberup.

Den 8. november 1496 overtog kong Hans landsbyen, der i dokumentet kaldes Twberup, gennem en mageskifteforretning. Til gengæld afgav kongen en tilsvarende ejendom på Lolland. I forbindelse med handlen nævnes navnene på syv fæstebønder.

Det er den første sikre skriftlige dokumentation der findes.

Kongens jagtområde

Tubberup var ikke kun interessant på grund af landsbyen.

Området omkring Tubberup blev også brugt som kongeligt jagtområde.

Kong Hans fandt området attraktivt, og i 1496 blev der placeret en jagthytte lidt øst for Gammelgård. Senere arkæologiske undersøgelser på stedet har fundet større mængder munkesten samt en hypocaust, et middelalderligt centralvarmesystem. Det tyder på, at bygningen har været betydeligt mere omfattende end en almindelig lille jagthytte.

Området havde altså allerede i slutningen af middelalderen en særlig status.

Syv gårde i Tubberup

Tubberup var en lille landsby.

En jordebog fra 1651 opregner syv gårde i Tubberup.

Andre oplysninger fra tiden omkring 1630 og frem viser, at der fandtes seks mindre gårde og én større gård. På den større gård boede sognefogeden for Herlev Sogn, Aage Jørgensen, som også var skovfoged for Tibberup Skov. Han døde i 1657.

Det giver os et sjældent indblik i det lille samfund før katastrofen i 1658.

Svenskekrigene – Tubberup bliver ødelagt

I 1658–1660 blev Danmark ramt af svenskekrigene.

Da svenskerne rykkede mod København, blev Tubberup næsten udslettet. Befolkningen flygtede, og efter krigen vendte kun nogle få husmænd tilbage.

I jordebogen står den barske beskrivelse:

“…er nu ganske afbrudt og øde…”

Svenskerne fjernede samtidig brugbare huse og byggematerialer i Københavns vestlige omegn til opførelsen af deres lejr Carlstad ved Brønshøj.

For Tubberup blev krigen dermed et afgørende vendepunkt.

Fra Tubberup til Hjortespring

Efter krigen ændrede landsbyens historie sig.

Generalmajor Rüse indløste Tubberup i 1664 og havde allerede genopbygget den største af gårdene. Den blev nu kaldt Tobberupgaard, og jorden fra de øvrige gårde blev lagt under den.

I 1664 blev Tubberup igen indløst af Kronen, og gården omtales som Tebberupgaard.

Men den gamle landsby var på vej til at forsvinde som selvstændigt landsbysamfund.

Vincent Joachim von Hahn

Det afgørende skifte kom i 1672.

Kong Christian V overdrog Tubberup til overjægermester Vincent Joachim von Hahn.

Hahn udvidede området betydeligt. I årene 1676–1678 købte han 26 gårde i nabobyerne og gjorde bønderne til hovbønder under den store gård, som han fik tilladelse til at kalde Hjortespring.

Dermed var en ny epoke begyndt.

Den gamle landsby Tubberup blev gradvist afløst af Hjortespring som hovedgård og gods.

Tubberup forsvinder – navnet overlever

Selv om landsbyen forsvandt som selvstændigt samfund, forsvandt navnet ikke helt. Det blev bevaret i historiske dokumenter og senere taget op igen.

I dag lever navnet også videre i blandt andet Tubberupvænge.

Fra Tubberup til Herlev

Historien om Tubberup er dermed en af de vigtigste nøgler til at forstå Herlevs tidlige historie.

Først var der landskabet.

Så kom menneskene.

Så kom gårdene og landsbyen.

Tubberup blev til et lille samfund med syv gårde og huse.

Kong Hans fik interesse for området og dets jagtmuligheder.

Svenskekrigene ødelagde landsbyen.

Og i anden halvdel af 1600-tallet blev de gamle jorder samlet under hovedgården Hjortespring.

Det var begyndelsen på en udvikling, der mange hundrede år senere skulle føre frem til det moderne Herlev.

Tidslinje

Stenalderen – arkæologiske fund viser menneskelig aktivitet i Herlevområdet.

1496 – Kong Hans overtager Tubberup; syv fæstebønder nævnes.

1651 – jordebogen opregner syv gårde i Tubberup.

1658–1660 – svenskekrigene ødelægger næsten hele landsbyen.

1664 – Tubberup indløses af Kronen; gården omtales som Tebberupgaard.

1672 – Vincent Joachim von Hahn overtager Tubberup.

1673 – Hjortespring oprettes som adeligt sæde på Tubberups tidligere jorder.

© 2026 Herlevs-Historie.dk. Juridiske politikker. Alle rettigheder forbeholdes. Denne artikel og dens tekst er ophavsretligt beskyttet. Teksten må ikke kopieres, gengives eller viderepubliceres helt eller delvist uden forudgående skriftlig tilladelse. Kilder og historisk materiale er angivet, hvor det er muligt.