Da S-toget kom til Herlev

Stationen der forvandlede en landsby til en moderne forstad

I dag tager de fleste Herlev Station for givet. Hver dag stiger tusindvis af passagerer af og på S-toget, mens busser og snart letbanen bringer rejsende videre. Men stationen er langt mere end blot et stoppested – den er en af hovedårsagerne til, at Herlev udviklede sig fra en lille landsby til den moderne by, vi kender i dag.

Jernbanen kommer til Herlev

Historien begynder den 17. juni 1879, da Frederikssundbanen blev åbnet. Herlev fik sin egen station, tegnet af jernbanearkitekten S.P.C. Bendtsen, som stod bag flere af stationerne på strækningen. Den oprindelige stationsbygning rummede ventesal, billetsalg, posthus, pakhus og bolig til stationsforstanderen – et typisk eksempel på datidens stationsarkitektur.

På dette tidspunkt var Herlev stadig en lille landsby omgivet af marker. De fleste indbyggere levede af landbrug, og toget blev hurtigt en livsnerve, der gjorde det muligt at sende varer til København og rejse hurtigere end nogensinde før.

S-toget ændrede alt

Den største forandring kom den 15. maj 1949, da strækningen til Herlev blev elektrificeret og en del af Københavns nye S-togsnet. Pludselig kunne man pendle hurtigt og komfortabelt mellem Herlev og hovedstaden.

Det blev starten på en enorm udvikling. Efter Anden Verdenskrig voksede København hastigt, og mange familier søgte mod de nye forstæder. Herlev blev et attraktivt valg, fordi S-toget gjorde det muligt at bo grønt og fredeligt, samtidig med at arbejdspladserne i København var inden for kort rækkevidde.

Fra midten af 1940’erne til begyndelsen af 1960’erne steg indbyggertallet fra under 4.000 til over 20.000. Nye parcelhuskvarterer skød op, boligblokke blev opført, og butikker, skoler og virksomheder fulgte med. Stationen blev centrum for den nye by.

Mere end bare tog

Omkring stationen voksede et levende handelsliv frem. Butikker, caféer, kiosker og busforbindelser gjorde området til Herlevs naturlige mødested. Mange husker den gamle stationskiosk, cykelparkeringen fyldt fra morgenstunden og mylderet af pendlere på vej mod København.

For generationer af Herlev-borgere blev stationen en del af hverdagen – stedet hvor man tog på arbejde, begyndte sin ferie, mødtes med venner eller tog toget ind til storbyen.

Stationen følger med tiden

Herlev Station har gennem årene ændret udseende flere gange, men dens funktion har været den samme: at binde Herlev sammen med resten af hovedstadsområdet. I dag består stationen af en moderne øperron med hyppige afgange på Frederikssundbanens S-tog, og den betjenes desuden af flere buslinjer.

Stationen står samtidig foran endnu en stor forandring. Med Hovedstadens Letbane bliver Herlev et vigtigt trafikknudepunkt, hvor S-tog, busser og letbane mødes. Der planlægges også en ny placering af S-togsperronen for at skabe lettere omstigning mellem de to transportsystemer.

En station med stor betydning

Ser man tilbage, er det svært at forestille sig Herlev uden stationen. Jernbanen bragte handel, arbejdspladser og nye beboere til byen. S-toget gjorde Herlev til en af Københavns vigtigste forstæder, og stationen blev det naturlige centrum, hvor hverdagens liv udspillede sig.

Selv om stationen har ændret sig gennem næsten 150 år, er dens betydning den samme som i 1879: at forbinde mennesker. Fra den lille landsby ved Frederikssundbanen til den moderne kommune med hospital, erhvervsliv og tusindvis af daglige pendlere har Herlev Station været en stille, men afgørende drivkraft bag byens udvikling.