Cowboy-byen
Helt oppe i den nordligste del af Herlev, hvor Sortemosevej ender ved kommunegrænsen og Tibberup Å snor sig gennem landskabet, ligger en af kommunens mest særprægede bebyggelser. I folkemunde kaldes den ganske enkelt “Cowboybyen”.
Navnet giver næsten sig selv. De træbeklædte række- og klyngehuse med deres verandaer leder tankerne hen på kulisserne fra en amerikansk westernfilm. Her mangler blot hestene og støvskyerne. Til gengæld finder man noget, der er langt mere sjældent i dag: ro. Området er næsten fri for trafik, og stierne fører direkte ud til naturen og Hareskoven.
Men før de 121 boliger rejste sig her i 1970’erne, var området kendt som Sortevangsmosen – et fugtigt og vildtvoksende landskab med krat, vandhuller og mosejord. Jorden var så mager, at den lokalt blev omtalt som “Timianegnen”, fordi timian var noget af det eneste, der kunne trives.
Da planerne om boligbyggeri blev fremlagt, skabte de debat. Nogle politikere ønskede området fredet på grund af dets naturværdi, mens andre mente, at Herlev havde hårdt brug for boliger til almindelige familier. Efter flere års diskussion blev projektet godkendt, og i 1977 kunne de første beboere flytte ind.
Bebyggelsen var på mange måder forud for sin tid. Husene blev opført som præfabrikerede træelementer, der passede godt til den bløde mosebund. Arkitekturen var inspireret af moderne internationale strømninger, men i Herlev blev resultatet hurtigt døbt “Cowboybyen”. Kælenavnet hænger ved den dag i dag.
Mange af de oprindelige familier blev boende i årtier, og området har altid været præget af stærke naboskaber, børnefamilier og et aktivt fællesskab. Fraflytningen har været bemærkelsesværdigt lav – et tegn på, at beboerne trives.
Selv om træfacaderne med årene har fået en grå og vejrbidt patina, er charmen intakt. Tværtimod. Cowboybyen fremstår i dag som et levende eksempel på, hvordan moderne boligbyggeri og natur kan gå hånd i hånd. Gemt væk ved skov og mose ligger den stadig som en af Herlevs bedst bevarede hemmeligheder – en lille oase, hvor tiden synes at gå lidt langsommere.
