Birkholm Kapel – fra kapel til kirkesal
Adresse: Hjortespringvej 132 – Birkholm Kirkegård
I den nordlige del af Herlev, ved Hjortespringvej, ligger Birkholm Kirkesal. For mange herlevborgere er bygningen i dag først og fremmest kendt som et sted for gudstjenester, dåb, vielser og kirkelige handlinger. Men bygningen har en historie, der går tilbage til den kraftige vækst i Herlev efter Anden Verdenskrig.
Oprindeligt blev den omtalt som Birkholm Kapel og blev opført i tilknytning til den nye Birkholm Kirkegård. Senere blev betegnelsen Birkholm Kirkesal den almindelige, og i dag omtales bygningen også som Birkholm Kirke.

En ny kirkegård i et Herlev i vækst
Efter Anden Verdenskrig voksede Herlev hastigt. Nye boligområder skød op, og indbyggertallet steg kraftigt. Herlev Kirke kunne efterhånden ikke alene rumme det voksende antal kirkegængere, og der opstod samtidig behov for nye kirkegårdsarealer.
Birkholm Kirkegård blev anlagt omkring 1950 som ny kirkegård for den voksende kommune. Kirkegården ligger i Hjortespring, hvor landskabet på dette tidspunkt stadig var præget af de gamle gårde og åbne arealer.
I september 1951 blev Birkholm Kirkegård indviet som begravelsesplads. Få år senere kom der en bygning, som både skulle fungere som kapel og få en langt større betydning for det kirkelige liv i den nordlige del af Herlev.
Birkholm Kapel opføres
Birkholm Kapel blev opført i 1955-1957 efter tegninger af arkitekt Aage Herløw (1892-1986). Bygningen stod færdig i 1957 og blev indviet 22. september 1957.
Arkitekturen er enkel og præget af 1950’ernes danske kirkebyggeri. Bygningen er opført i røde teglsten med saddeltag og har en karakteristisk muret klokkestabel ved det nordvestlige hjørne.
Det var med andre ord en relativt beskeden bygning sammenlignet med de store kirker, der senere blev opført i Herlev. Men dens betydning kom til at blive langt større end bygningens størrelse antyder.
Ikke kun et kapel
Selv om bygningen oprindeligt blev opført som kapel, blev den hurtigt taget i brug som et egentligt kirkeligt samlingssted.
Herlev Kirke var blevet for lille til den voksende befolkning, og i begyndelsen af 1960’erne blev der derfor holdt gudstjenester flere steder i Herlev. Birkholm Kapel var et af disse steder. Samtidig blev der holdt gudstjenester på blandt andet Elverhøjens Skole og Tvedvangskolen.
Birkholm Kapel fik dermed en funktion, der rakte langt ud over den oprindelige rolle som kapel på en kirkegård.
Det blev et vigtigt gudstjenestested for beboerne i den voksende bydel omkring Hjortespring.
På vej mod et nyt sogn
Udviklingen omkring Birkholm skal ses i sammenhæng med planerne om at opdele det store Herlev Sogn.
I 1960’erne blev der arbejdet på at etablere nye sogne og nye kirker i de dele af Herlev, hvor befolkningen voksede mest. I 1964 blev der således oprettet en kirkekomité for Herlev Sogns vestre distrikt med det formål at rejse en ny kirke i den vestlige del af byen.
Birkholm var i denne periode en del af det kirkelige arbejde i området, mens planerne om nye kirker tog form.
I 1968 blev Lindehøj Sogn oprettet, og året efter stod Lindehøj Kirke færdig. Birkholm havde dermed været med til at danne det kirkelige fundament i en periode, hvor den vestlige og nordlige del af Herlev var under kraftig forandring.
Fra Birkholm Kapel til Birkholm Kirkesal
Med tiden ændrede bygningens funktion og betegnelse sig.
Navnet Birkholm Kapel findes i historiske kilder, mens betegnelsen Birkholm Kirkesal senere blev den almindelige.
Betegnelsen kirkesal fortæller noget væsentligt om bygningens rolle. Den var ikke længere blot et sted, hvor man kunne holde en ceremoni i forbindelse med en begravelse. Den var blevet et sted, hvor menigheden kunne samles til gudstjeneste og andre kirkelige aktiviteter.
Arkitekturen
Aage Herløws bygning er typisk for den mere afdæmpede danske kirkearkitektur i 1950’erne.
Den røde tegl, det enkle saddeltag og den murede klokkestabel giver bygningen et næsten traditionelt udtryk, men proportionerne og den enkle udformning afslører samtidig dens moderne tidsalder.
Bygningen ligger i den sydvestlige del af Birkholm Kirkegård. Mod vest ligger Birkholm Sognehus, og området er i dag omgivet af den tætte boligbebyggelse, som kom til at præge Hjortespring i anden halvdel af 1900-tallet.
En ny apsis i 2014
Efter mere end et halvt århundredes brug blev Birkholm Kirkesal moderniseret i 2014.
Ved ombygningen blev der opført en ny apsis mod øst, og kirkens indre blev samtidig moderniseret. Arkitekt og designer Paul Leroy tegnede et nyt alter, en ny talerstol, døbefont og knæfald. Inventaret blev udført i det moderne kompositmateriale Corian, og der blev installeret ny belysning.
Ombygningen ændrede kirkesalens udtryk markant. Hvor bygningen tidligere havde haft et mere traditionelt kapelpræg, fremstår den i dag som et lyst og enkelt kirkerum med åben tagkonstruktion og et stort vindue i den nye apsis.
Samtidig blev den oprindelige bygning bevaret, så man stadig kan aflæse dens historie i arkitekturen.
Birkholm Kirkesal i dag
I dag er Birkholm Kirkesal en del af Lindehøj Sogn og ligger fortsat ved Birkholm Kirkegård.
Kirkesalen bruges til forskellige kirkelige handlinger. Den anvendes blandt andet til gudstjenester, dåb og vielser, men også til bisættelser og begravelser – både kirkelige og borgerlige.
Dermed har bygningen på mange måder bevaret sin oprindelige funktion, samtidig med at den har udviklet sig.
Det, der begyndte som Birkholm Kapel ved en ny kirkegård i et hastigt voksende Herlev, blev med tiden til Birkholm Kirkesal – et fast kirkeligt samlingssted for Hjortespring og den nordlige del af byen.
Et vidnesbyrd om det moderne Herlev
Birkholm Kirkes historie fortæller derfor også historien om det moderne Herlev.
Da kirkegården blev anlagt omkring 1950, var Hjortespring stadig et område i udkanten af den gamle landsbykommune. Få år senere var området under hastig forandring. Nye boliger, skoler og institutioner voksede frem, og det gamle Herlev Sogn måtte tilpasse sig en befolkning, som voksede langt hurtigere, end man tidligere havde forestillet sig.
Birkholm Kapel blev en del af denne udvikling.
Det var først og fremmest bygget som kapel, men kom hurtigt til at fungere som meget mere. Det blev et sted, hvor den nye bydel kunne have sit eget kirkeliv, mens Herlevs nye sogne og kirker endnu kun fandtes på tegnebrættet.
Derfor er Birkholm Kirkesal ikke blot en bygning ved en kirkegård. Den er et fysisk vidnesbyrd om den periode, hvor Herlev gik fra landsbysamfund til moderne forstad.
Tidslinje
1950 – Birkholm Kirkegård anlægges som ny kirkegård i det voksende Herlev.
1951 – Birkholm Kirkegård indvies som begravelsesplads.
1955-1957 – Birkholm Kapel opføres efter tegninger af arkitekt Aage Herløw.
22. september 1957 – Birkholm Kapel indvies.
1960’erne – Der holdes gudstjenester i Birkholm Kapel som følge af Herlev Kirkes begrænsede kapacitet.
1964 – Kirkekomitéen for Herlev Sogns vestre distrikt oprettes med henblik på at få opført en ny kirke.
1968 – Lindehøj Sogn oprettes.
1969 – Lindehøj Kirke indvies.
2014 – Birkholm Kirkesal moderniseres. Der bygges ny apsis, og nyt inventar tegnet af Paul Leroy installeres.
I dag – Birkholm Kirkesal er en del af Lindehøj Sogn og anvendes fortsat til gudstjenester og kirkelige handlinger.
© 2026 Herlevs-Historie.dk. Juridiske politikker. Alle rettigheder forbeholdes. Denne artikel og dens tekst er ophavsretligt beskyttet. Teksten må ikke kopieres, gengives eller viderepubliceres helt eller delvist uden forudgående skriftlig tilladelse. Kilder og historisk materiale er angivet, hvor det er muligt.