Bethania – missionshuset, der fulgte Herlevs forvandling
På Herlevgårdsvej ligger et hus, som gennem næsten 100 år har været en del af Herlevs kirkelige og sociale historie. Missionshuset Bethania blev taget i brug i 1928 og kom til at spille en betydelig rolle i en tid, hvor Herlev endnu var en lille landsby. Da byen senere voksede eksplosivt, fulgte Bethania med og blev et samlingspunkt for Indre Missions arbejde i hele kommunen.
Et missionshus i den gamle landsby
I 1920’erne var Herlev langt fra den forstad, vi kender i dag. Herlev var stadig et mindre landsbysamfund, og kirken og det kirkelige liv havde en naturlig central plads i lokalsamfundet.
I denne periode tog sognepræst A. Westhausen initiativ til opførelsen af et missionshus. Resultatet blev Bethania på Herlevgårdsvej, som blev bygget i 1928.
Westhausen var ikke alene initiativtager til missionshuset. Han stod også bag forskellige andre kirkelige initiativer i Herlev, blandt andet søndagsskole, ungdomsarbejde og spejderarbejde. Bethania blev dermed en del af et større ønske om at skabe et aktivt kristent fællesskab uden for den almindelige søndagsgudstjeneste.
En vigtig del af Herlevs kirkeliv
Fra begyndelsen fik Bethania en central placering i det kirkelige liv i Herlev. Det skulle vise sig at blive en rolle, som missionshuset skulle beholde i årtier.
Bethania var ikke blot et sted, hvor voksne mødtes til bibelstudier og møder. Huset blev også rammen om et omfattende arbejde blandt børn og unge.
Særligt søndagsskolen fik stor betydning. Efterhånden blev der oprettet søndagsskoler flere forskellige steder i kommunen.
Det fortæller noget om størrelsen på arbejdet, at den årlige udflugt på et tidspunkt krævede hele ni busser for at transportere børn og frivillige medarbejdere.
Bethania var dermed blevet mere end et missionshus. Det var et sted, hvor generationer af herlevborgere mødtes, og hvor børn og unge fik deres første møde med det kristne fællesskab.
S-toget ændrede Herlev
Bethanias historie hænger tæt sammen med den enorme forandring, Herlev gennemgik efter Anden Verdenskrig.
I slutningen af 1940’erne kom S-toget til Herlev. Den forbedrede forbindelse til København var med til at forandre den gamle landsby til en moderne forstad.
Nye boligområder voksede frem, og stadig flere mennesker flyttede til kommunen. Herlev blev i 1950’erne ligefrem omtalt som “Barnevognenes by”, et udtryk der fortæller noget om den store tilflytning af unge familier.
For Bethania betød udviklingen også vækst.
De forskellige arbejdsgrene voksede, og der kom mange nye børn, unge og voksne til. Missionshusets arbejde blev derfor en del af det netværk af foreninger, kirker og fællesskaber, som var med til at skabe sammenhold i det hastigt voksende Herlev.
Da Herlev fik flere sogne
Den kraftige befolkningsvækst betød også, at Herlevs gamle sognestruktur efterhånden ikke længere var tilstrækkelig.
I 1960’erne blev Herlev Sogn delt, og der opstod nye sogne. Præstebro Sogn blev udskilt i 1966, mens Lindehøj Sogn fulgte i 1968. De nye sogne fik deres egne kirker og menighedsarbejde.
For Bethania blev dette en vanskelig overgang.
Mange af de mennesker, som tidligere havde været aktive omkring Bethania, begyndte nu at engagere sig i menighedsarbejdet i deres nye lokale sogn.
Bethania valgte imidlertid at fastholde en bredere forståelse af sit arbejde. Missionshuset skulle ikke alene være Indre Missions arbejde i det geografiske Herlev Sogn, men arbejde for hele Herlev Kommune.
Det blev en vigtig del af Bethanias identitet.
Et missionshus, der stadig lever
Selv om Herlev har forandret sig markant siden 1928, er Bethania fortsat i brug.
Bethania er i dag hjemsted for Indre Mission i Herlev, som er en del af Den Danske Folkekirke. Huset på Herlevgårdsvej 28 fungerer fortsat som samlingssted for forskellige aldersgrupper og aktiviteter.
Aktiviteterne omfatter blandt andet bibelundervisning, tirsdagsmøder, bedemøder, ungdomsarbejde og forskellige former for fællesskab.
Der har også gennem tiden været børne- og juniorklubber samt forskellige sociale arrangementer. Bethania har således bevaret noget af det, der var tanken bag huset allerede i 1928: at skabe et sted, hvor mennesker kunne mødes om kristendom, fællesskab og aktiviteter.
Fra landsby til moderne forstad
Bethanias historie er derfor også en lille fortælling om hele Herlev.
Da huset blev bygget i 1928, var Herlev et mindre landsogn. Få årtier senere var kommunen blevet en tæt befolket forstad med tusindvis af nye indbyggere, nye boligkvarterer, S-tog, hospital og flere kirker.
Midt i denne udvikling blev Bethania stående som et af de steder, hvor forbindelsen til det ældre Herlev kunne mærkes.
Bygningen på Herlevgårdsvej er således ikke blot et gammelt missionshus. Den fortæller historien om en tid, hvor kirkelige fællesskaber spillede en meget synlig rolle i hverdagslivet – og om hvordan disse fællesskaber forsøgte at tilpasse sig, da det gamle landsbysamfund blev forvandlet til en moderne forstad.
Bethania i dag
Næsten 100 år efter indvielsen er Bethania stadig et aktivt kristent samlingssted.
Ifølge Bethanias egen hjemmeside afholdes der blandt andet tirsdagsmøder, bibelundervisning, ungdomsarbejde, bedemøder og eftermiddagsmøder. De forskellige aktiviteter henvender sig til forskellige aldersgrupper.
Bethania er dermed et eksempel på en institution, som har overlevet de store forandringer, Herlev har gennemgået siden mellemkrigstiden.
Fra landsbyens missionshus i 1928 til nutidens Herlev – Bethania har været en del af byens historie gennem næsten et århundrede.
Fakta
Navn: Missionshuset Bethania
Adresse: Herlevgårdsvej 28, 2730 Herlev
Opført: 1928
Initiativtager: Sognepræst A. Westhausen
Tilknytning: Indre Mission i Herlev / Den Danske Folkekirke
Formål: Kristent missions- og fællesskabsarbejde
Historisk betydning: Et centralt samlingssted for kirkeligt arbejde, især blandt børn og unge, i det 20. århundredes Herlev.
© 2026 Herlevs-Historie.dk. Juridiske politikker. Alle rettigheder forbeholdes. Denne artikel og dens tekst er ophavsretligt beskyttet. Teksten må ikke kopieres, gengives eller viderepubliceres helt eller delvist uden forudgående skriftlig tilladelse. Kilder og historisk materiale er angivet, hvor det er muligt.
